Fællesspil for de sultne sjæle

En samtalecirkel har formet sig midt i den lune spisesal, og en rungen af menneskelige stemmer fylder rummet. Hele vejen rundt står folk med smil på læberne og snakker.

Der er Spis & Spil‑arrangement i sognegården ved Skt. Johannes kirke for unge mellem 18‑30 år, og 15 unge mennesker er netop mødt op i godt humør.

De unge introducerer sig til hinanden og gør sig sikre på, at de alle har hilst på hinanden, inden arrangementet går i gang. Der uddeles håndtryk og kram.

I luften er der en duft af stearinlys, hakkede agurker, majs og tun. I midten af salen står bordet med mad. Der er pitabrød med blandet fyld på menuen til aften.

Der går ikke længe, før deltagerne indfinder sig på de stolepladser, som allerede er fremsat rundt om de to spiseborde.

De unge kommer fra forskellige samfundslag, uddannelsesinstitutioner og med forskellige interesser og historier, men samtalerne sættes alligevel hurtigt i gang. De har ingen problemer med at snakke med hinanden og sørger for, at alle bliver hørt.

De første starter med at rejse sig for at drage imod madbordet. Hurtigt samles en gruppe ved bordet, og en køkultur etableres hurtigt.

Der går ikke længe, før alle har hentet mad. Spisningen er hermed officielt i gang.

Nogle har proppet fyldet udenpå brødet, andre har det indeni. Nogle har agurken drysset ovenpå tunen, og andre med rækkefølgen omvendt.

Samleteknikkerne er individuelle og forskellige.

Kampen mod ensomhed

Arrangementer som dette hjælper ikke kun folk med at udvide det fællesskab, de har i forvejen, men også samfundets mere udsatte mennesker – netop dem, som går og føler sig ensomme i hverdagen.

58‑årige sognepræst og begivenhedsansvarlige, Anette Brøndum, fortæller med smil på læben, at unge sagtens kan komme på egen hånd for at skabe helt nye fællesskaber.

“Vi har før haft nogle, som har sagt, at det er rart, at man kan komme alene, uden at det føles mærkeligt – at det er rart, at man kan spille og være sammen med nogle andre.”

I en kultur, hvor alkoholen fylder i så bredt et omfang, som den gør blandt de unge, fortæller hun også, at de unge, som hun møder, dermed føler sig frie af muligheden for at socialisere uden trangen til at skulle dulme nerverne.

“De finder det befriende at komme her, uden at der er alkohol på bordet. Jeg har haft nogle piger, som har sagt, at de i næsten alle andre fællesskabssteder føler sig presset til at drikke alkohol, hvor det her er så dejligt, at der kun er muligheden for sodavand, saftevand og vand.”

Selvom de hyggelige stunder er den største prioritet i arrangementet, er det også vigtigt for Anette Brøndum at hjælpe de unge med at komme ud af ensomheden.

“Det er rigtig fint, hvis vi kunne lokke nogle unge ud af ensomheden med det her arrangement, fordi du netop kan komme uanset om du er alene eller sammen med nogen.”

Og det hjælper ikke kun til med at styrke de unges sociale fællesskaber, men også til at forbedre Anette Brøndums egen livsglæde.

“Jeg cykler altid glad hjem, fordi jeg har været med til at bibringe de unge mennesker en dejlig aften. Det glæder mig at se, at man kan snakke sammen på tværs, selvom der er nogen, man ikke kender.”

Anette Brøndum har ambitioner om at fortsætte arbejdet med disse arrangementer, og hun håber dermed, at det på sigt kan komme til at gøre en væsentlig forskel for de unges fællesskaber.

En god snak

For bordenden er en snak om litteratur i gang, og det er en snak, som er fyldt med passion og interesse, fordi deltagerne ofte læser. De er især interesserede i krimier og holder ikke tilbage med at anbefale forskellige bøger til hinanden.

Blandt en af de unge mennesker, som deltager i samtalen, er 26‑årige Kristian Milla Nielsen. Han synes, at arrangementet er en god mulighed for at møde nye mennesker.

“Jeg synes, det er superhyggeligt. Folk er åbne, søde og nysgerrige på hinanden. Jeg synes, at det er et virkelig rart fællesskab.”

Kristian Milla Nielsen er til stede ved arrangementet sammen med sin roomie fra kollegiet, som havde inviteret ham med.

“Min roomie havde inviteret mig til det, og jeg syntes, at det så hyggeligt ud. Når folk tager initiativ til at invitere til, at vi som kollegie gør noget sammen, så vil jeg gerne støtte det.”

Enkelte deltagere rejser sig nu igen. Jagten på det bedste brætspil er i gang.

En coach er blevet sat på aftenarbejde for at fremvise de medbragte spil og samtidigt lære de unge mennesker, hvordan man spiller dem.

Spillene fordeles mellem de to borde, og deltagerne vælger nu igen, hvor de vil sidde. Den behagelige rungen af menneskestemmer fortsætter.

De mange runder af brætspil fortsætter sent ud på aftenen. Folk snakker og hygger sig fortsat med hinanden.

De første deltagere rejser sig ved aftenens ende op, takker hinanden for aftenen og begynder at drage hjem igen. En vellykket aften er slut.