Faglige stridigheder om folkedrab: Hvorfor er forskerne så uenige?

Da den grønlandske regering for to år siden nedsatte en forskergruppe til at undersøge spiralsagen, var det for, at politikerne kunne opnå juridisk klarhed. Forsøgte danske myndigheder at ødelægge den grønlandske befolkning, da 4000 grønlandske kvinder mellem 1961 og 1999 fik opsat en spiral – i mange tilfælde uden samtykke? Men rapporterne er ude, og spørgsmålet står endnu åbent.

Splittelse i forskergruppen

Forskergruppen bestod af Jonas Kristoffersen og Jensine Nedergaard fra Danmark, canadiske Dalee Sambo Dorough og newzealandske Miriam Cullen. De skulle se på den gældende lovgivning, da spiralopsætningerne fandt sted. I deres vurdering skulle de også inddrage ofrenes traumer og den rolle, som sagen har haft for grønlandsk samfund og kultur helt op til i dag. Men tidligt i vinters blev de faglige uenigheder i den tværfaglige gruppe så store, at de danske forskere trådte ud af samarbejdet for at udarbejde deres egen version. Forskernes uenighed handlede, ifølge deres rapport, om at leve op til ”videnskabelige standarder”.

Ikke tale om folkedrab

I udbrydergruppens rapport er konklusionen om folkedrab var ligetil: ”Der er ingen oplysning, der antyder, at nogen ønskede at ødelægge den grønlandske befolkning. Der er ikke tale om folkedrab,” skriver Jensine Nedergaard og Jonas Kristoffersen. De henviser til, at ingen dokumenter fra spiralsagens tid antyder, at danske myndigheder ønskede at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland. I stedet beskriver de selvhævdende, mandlige læger, der på misforstået vis besluttede, at det var bedst for kvinderne at være beskyttede. Desuden kunne et usikkert svar være blevet tolket som samtykke. De afviser ikke, at kvindernes menneskerettigheder i nogle tilfælde er blevet krænket, men hævder, at krænkelserne i så fald ikke har være systematiske.

Folkedrab kan ikke afvises

I den anden rapport, den som de danske forskere forlod, er Miriam Cullen og Dalee Sambo Dorough ikke lige så sikre. Deres kildemateriale om spiralopsætninger, skriver de, er ikke nok til, at et folkedrab kan fastslås – men med den konklusion afviser de det heller ikke. Til gengæld peger de på, at kildematerialet, særligt beretningerne fra 354 kvinder, er tilstrækkeligt grundlag for at stille Danmark for en international domstol. En sådan juridisk vurdering er ikke til stede i de danske forskeres rapport.

Metodiske uenigheder

De varierende konklusioner er slående, fordi rapporterne bygger på materiale fra den samme historiske udredning fra 2025. Uenigheden handler ikke så meget om usikre fakta som om den faglige problemstilling, der oprindeligt splittede gruppen: Hvad fortæller den nedskrevne historie med sikkerhed – og hvad kan vi kun gisne om?