Fandt kokain i underbukserne: Polsk mand dømt til udvisning

Politiet fandt 21 poser kokain og kontanter på en ung polak efter rutinetjek. Dette endte med at koste både hans frihed og retten til ophold i landet.

Mandag d. 30 marts blev en polsk mand dømt til udvisning af Danmark
Offentliggjort

En ung polsk mand er mandag eftermiddag d. 30. marts blevet dømt til udvisning af Danmark efter mistanke om besiddelse af kokain med henblik på salg. 

Denne afgørelse kom dommeren og de dertilhørende lægdommere frem til, efter at have lagt øre til anklagemyndighedens, forsvarsadvokatens og ikke mindst den tilltaltes forklaringer i retten i retssal 31 i Københavns Byret.

 

Stoppet af politiet

D. 9. februar blev den tiltalte polak stoppet af politiet i færd med at køre bil på Ingerslevsgade. Politiet vurderede, at han lugtede kraftigt af narko, hvilke også blev bekræftet af en efterfølgende narkotest, som testede positiv for kokain og hash. 

Efterfølgende på politistationen fandt politiet 21 poser kokain i underbukserne hos den tiltalte, og også 8300 kroner i kontanter i lommen. Politiet vurderede derefter samlet set, at der var tale om besiddelse af større mængder kokain med henblik på salg.

 

Med henblik på salg og ikke eget forbrug

Den polske mand påstod dog i retten, af kokainen som var blevet fundet hos ham, var tiltænkt til eget forbrug, hvilket har en langt lavere strafferamme end når det er med henblik på salg. Den tiltalte blev dog i sidste ende dømt efter paragraf 191, som omhandler grove narkotikaforbrydelser, herunder besiddelse af større mængder kokain med henblik på salg. 

Denne paragraf anvendes typisk, når det drejer sig om mere end 25 gram kokain, hvorefter det betragtes som videresalg. I dette tilfælde med den polske mand, drejede det sig om i alt 32 gram.

 

Dømt til udvisning

Den tiltalte polske mand var hverken registeret med CPR eller folkeregisteradresse i landet, og havde dermed ikke lovligt ophold i Danmark. 

Den tiltalte havde heller hverken børn eller andre familiære relationer i Danmark, hvilke også blev vægtet i retten, som til sidst endte med at dømme ham til udvisning af Danmark efter udlændingelovens paragraf 22, som omhandler udvisning af udlændinge, der idømmes fængselsstraf. 

Retten vurderede, at den tiltaltes handlinger og adfærd udgjorde en tilstrækkelig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser, sikkerhed og orden, og kunne dermed også dømme den tiltalte med udgangspunkt i udlændingelovens paragraf 26 b, stk. 1. 

Den dømte polak fik også et indrejseforbud i de kommende 6 år.

Powered by Labrador CMS