Fåreavlere får afslag i seneste ansøgningsrunde til ulvesikre hegn: "Jeg føler mig magtesløs"

Rasmus Buhl fik d. 30. april 2026 afslag på sin ansøgning om 50 stk. flytbare ulvesikrede hegn til hans marker, samt 1900 meter hegn rundt om hans gård hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Begrundelsen for dette var, at der endnu ikke er dokumenteret et ulveangreb på markerne, som han har søgt kompensation for, samt at de ikke er beliggende i en af Danmarks ulvezoner. 

Rasmus mener dog selv at han er ligeså udsat, som de fåreavlere, der er i de officielle ulvezoner. I 2025 mistede han i alt 38 får baseret på 2 ulveangreb hhv. d. 7. marts og d. 19. maj. Begge angreb på marker i Bække og Filskov – sidstnævnte nært beliggende Rasmus’ egen gård.

 ”Vi er så ”heldige” at her hvor jeg bor, er der cirka 30 kilometer til Klelund, 30 kilometer til Borris og 30 kilometer til Harild Hede, hvor der alle steder er dokumenteret ulveangreb på får, så vi ligger lige i midten af orkanens øje”.

Kompensation for ulvesikrede hegn

Rasmus fortæller, at han i den sidste ansøgning, var én af dem som modtog kompensation til at købe 50 stk. flytbare ulvesikrede hegn til en værdi af 1.6 millioner kroner, men fortæller samtidig at han efter 4 måneder stadig ikke har modtaget hegnet på grund af den store efterspørgsel. 

Rasmus vurderer at den kompensation han har modtaget, cirka svarer til halvdelen af hvad han, som fåreavler med en besætning på over 2.500 får har behov for, og derfor søgte hans også i den nye ansøgningsrunde”. 

Jeg synes kraftedeme ikke SGAV kan være det bekendt. De råber om at vi skal sætte hegn op, nu har vi alle sammen søgt, og ingen kan bevilliges det”. 

Han fortæller at dem som er blevet godkendt, kun kan kompenseres hvis de selv hiver den store sum op af egen lomme og mener at det er yderst kritisabelt, at det således kun er de færreste fåreavlere som har råd til at ulvesikre deres indhegninger.

Afslag på ansøgninger

I ansøgningsrunden om det ulvesikrede hegn, som lukkede d. 29. september 2025, var der afsat 3.5 millioner kroner til at kompensere ansøgerne, men det viser sig at det samlede beløb, som de danske fåreavlere søgte for endte på 37 millioner kr.

Vi har været i kontakt med Torben Kousgaard, som fortæller at siden fåreavlerne har søgt for så mange millioner kroners hegn, at det ifølge ham viser et klart signal fra deres side om, at de gerne vil optimere dyrenes sikkerhed.

SGAV, som der dengang var styret af Jeppe Bruus, fandt midlerne til at kompensere mange som havde ansøgt uagtet om de havde haft ulveangreb eller ej. I den nye ansøgningsrunde, som startede d. 12. december 2025 og sluttede d. 28. februar, var der afsat 11.7 millioner kr.

I denne ansøgningsrunde var der 502 fåreavlere, som havde søgt om kompensation til en samlet værdi af 69 millioner. Da ansøgningsrunden var slut, blev det hurtigt klart, at SGAV ikke havde tilført flere penge til ansøgningspuljen, da langt de fleste denne gang fik afslag.

Ændringer på vilkår i ansøgningsaftalen

Det mest interessante var dog, at der i de ansøgninger, som var blevet godkendt, fremgik nye og ændrede krav ift. Den oprindelige aftale om kompensationen. 

Det fremgik nemlig, at fåreavlerne selv skulle finansiere det ulvesikrede hegn, sætte hegnet op og sende billederne til kontrol hos SGAV, før de kunne modtage kompensationen, hvilket gik imod den tidligere aftale mellem Dansk Fåreavl og SGAV.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2024 blev slagtet 35.700 lam og 6.200 voksne får. Ifølge de offentlige kompensationssatser for tab som følge af ulveangreb - fastsat af Ministeriet for Grøn Trepart, ydes der 950 kr. for lam under 10 måneder og 1.350 kr. for voksne får. 

Torben Kousgaard fortæller at “hvis vi tager udgangspunkt i statens takst, i form af hvad vi får refunderet ved tab af får og lam, kan det jo ikke en gang betale det, som det ville koste at få hegnet sat op. Så jeg synes det er urealistisk at man forventer at vi fåreavlere ville være i stand til selv at finansiere det”.

Forhandlinger føles spildt og forgæves

Torben Kousgaard, som har ageret talsmand for Dansk Fåreavl har modtaget godkendelser fra fåreavlere, som har søgt tilskud til det ulvesikrede hegn bekræfter, at det i godkendelsen fremgår, at fåreavleren selv skal finansiere det ulvesikrede hegn, som ikke var en del af aftalen der blev indgået i de tidligere ansøgningsrunder:

“Jeg føler mig virkelig pisset på - jeg har arbejdet og argumenteret over for mine kollegaer, at vi nu har en ordning, som sikrer at vi ikke selv skal finde midlerne for at få finansieret det ulvesikrehegn og jeg føler at al den dialog har været spildt.”

Man er altså ikke blevet informeret om vilkårene om egenbetaling før man har modtaget godkendelse på ansøgningen, hvilket vækker stor frustration blandt fåreavlerne.

Sagen i egen hånd

Rasmus har været nødt til at tage sagen i egen hånd, siden regeringen ifølge ham selv, gør det helt umuligt at anskaffe det ulvesikrede hegn. ”Jeg synes jo vi fåreavlere taber i det her. Big time. Jeg synes jo at vi bliver holdt for nar i en grad man slet ikke forstår det. Jeg føler mig magtesløs”. 

Han har derfor købt to såkaldte vogterhunde. Hundene bor ude blandt fårene med henblik på at skræmme ulven væk. Han fortæller at hundene et par gange om ugen tydeligt ændrer adfærd om natten. Han er sikker på at det er fordi ulven har været forbi, og han forsætter med ”vi kan jo desværre ikke bevise det, men de er her, det ved jeg”. 

Hundene kan være en løsning nogle steder fortæller han: ”Når vi græsser frøgræs, så har vi otte til ti flokke med får. Udfordringen er at der skal være to hunde til hver flok, så jeg vil være nødt til at anskaffe mig 20 hunde. Jeg kan ikke have 20 hunde for søren. Og slet ikke hvis jeg selv skal betale de”. 

En uddannet vogterhund koster mellem 60-80.000 kroner, så det ville blive en bekostelig affære dels at købe hundene, men også dyrlægeregninger og foder vil udgøre store udgifter. Rasmus fortæller at han er overbevist om, at hvis fåreavlerne ikke bliver bevilliget et ulvesikret hegn, at konsekvensen af det højest sandsynlig bliver at folk tyer til selvtægt.

Vi har forsøgt at forelægge kritikken fra Torben Kousgaard og Rasmus Buhl til SGAV, men de er ikke vendt tilbage før offentliggørelse af artiklen.