Finans er blevet et identitetsprojekt
De seneste år har der
været en stigende interesse for
finansbranchen.
Det gælder både, når man ser på uddannelserne,
men også på de
sociale medier,
hvor karikaturer som finance bro dukker op.
Hypen omkring
branchen er ikke svær at få øje på.
Collage: Mikkel Agersnap (tv.) og Andrea Skovbo (th.). Privatbilleder, Canva, Unsplash og Pexels.
Af AnneSofie Dal Eriksen
“To sekunder, min kaffe er lige ved at løbe over.”
...
“Den var lige ved at eksplodere nede i køkkenet. Men nu er der styr på det.”
Mikkel Agersnap sidder ved spisebordet i sin lejlighed i København. Hvis vi havde mødt ham for nogle år siden, havde han nok siddet på et kontor hos Københavns Kommune som Category Manager.
Kommunekontoret er byttet ud med en mikrofon og sociale medier. Mikkel Agersnap lever af at lave podcast og memes på sociale medier, hvor 101 tusind følgere scroller med dagligt.
Selvom det ikke ligefrem skriger CBS eller cand.merc., hænger det alligevel sammen. For det er netop finansverdenen, der ofte er offer for Mikkels memes og grundlag for hele podcasten ved navn "Cand.Merc.Podcast".
Karikatur og kultur
Hvorfor er finanskulturen så hot lige nu?
“Det er en kombination af mange ting. Der er en fornemmelse af aura over finansverdenen, som måske gør det cool og spændende,” siger Mikkel Agersnap.
Der er i de seneste år opstået en subkultur, hvor finans-jobbet bliver portrætteret online - på godt og ondt. På sociale medier går hovedkarakteren i den verden under ét navn: finance bro.
En karikeret figur, ofte portrætteret som en ung mand i jakkesæt eller business casual. Han har intense arbejdsdage i en højtlønnet del af finanssektoren - og fester gerne lige så intenst i weekenden.
Både dyre Rolex-ure, kaffesnobberi, et skrivebord med to store skærme og ikke mindst en Patagonia-vest bliver statussymboler for finansfyren.
Den her subkultur på de sociale medier er ifølge Mikkel ikke tilfældig:
“Mit indtryk er, at finansverdenen er et superhot og eftertragtet sted at arbejde blandt mange unge – og måske især unge mænd.”
Man forestiller sig måske, at bølgen af disse typer af memes kommer i kølvandet på den hype, der finder sted om finansbranchen. Men man kunne også se hypen omkring finansbranchen som en reaktion på de mange memes, der florerer i de flestes feed.
Flere tal peger hvert fald i samme retning: Interessen for de finansrettede uddannelser er steget markant de seneste år.
På CBS voksede antallet af ansøgere med 10 procent i år. Især uddannelsen Economics & Finance har oplevet fremgang. I 2025 steg antallet af ansøgere med 6 procent sammenlignet med året før. Året forinden var stigningen endnu større: 57 procent.
Tendensen ses også udenfor København. På Aarhus BSS er antallet af ansøgere steget med 5 procent fra 2024 til 2025. Det er tydeligt, at interessen stiger – og det er ikke tilfældigt.
Hvorfor lige finans
“De drømmebilleder vi ser i medierne om finansbranchen, fascinerer mange,” siger Anne-Marie Dahl.
Anne-Marie sidder i sit sommerhus og kigger ud ad stuevinduet. Hun ved som fremtidsforsker, hvad der flytter på sig før, nu og fremover - lidt som forskningens svar på en spåkone. Hun forklarer, hvordan fortællingen om det glamourøse arbejdsliv har sat sig fast.
“De sidste 10 år har de her fortællinger været stærke,” siger hun.
Ifølge Anne-Marie spiller tiden, vi lever i, også en rolle. Specielt i tider, hvor vi går ind i os selv, og hvor der jævnligt bliver diskuteret om priserne i supermarkedet. I sådan nogle perioder kan finans fremstå som et attraktivt og stabilt valg. Men fascinationen handler ikke kun om penge.
For der er også kulturen. Det ser for nogen også fedt ud med skjorte og laksko. Det er en del af den glamourøse aura. Dog mener Anne-Marie også, at en bølge af det, som hun kalder kollektiv individualisme, præger arbejdsmarkedet:
“I dag er det som om, man skal være mere enestående. Og når man selv kan definere, hvem man er, bliver arbejde også en identitetsmarkør.”
Memes som spejl
Der er ingen tvivl om, at de sociale medier har været med til at forstærke fascinationen af finansverdenen. Her bliver identitet iscenesat gennem billeder, symboler og humor. Steder som Instagram skaber en platform, hvor dyrkelsen af sit performative jeg kan realiseres gennem billeder. Og netop her midt i det performative jeg, er der plads til at definere sig selv i langt højere grad.
Med en forhåbning om at kunne resonere med sin sande personlighed - hvad end det måtte indeholde - identificerer man sig med andres opslag eller viser sig på egne. De humoristiske billeder med tekst, også kaldt memes, findes i alle afskygninger.
En type memes kaldt "starter packs" gør det nemt at samle identitetsmarkører i ét opslag. Om det er "white girl fall starter pack", der indeholder Starbucks-drinks, ternede halstørklæder og UGG-støvler eller om det er finansfyren med sit Rolex Submariner, Excel-ark og en grå Patagonia-vest - så kan man enten grine, føle sig ramt eller relatere skamløst.
Den her komprimering og kategorisering er for mange bare underholdning, men for andre bliver det en pakke, man stræber efter at ligne, ironisk eller uironisk. Mikkel Agersnap nikker genkendende til fænomenet:
“Folk skriver til mig, at de synes, det er megagrineren, at de har knoklet 12 timer på kontoret, og så går ind og ser mine memes, hvor de føler sig set og kan grine af det.”
Desuden er hans fornemmelse, at finanssektoren nærmest er det eneste, der virkelig går viralt på hans sociale medier. Og at finanssektoren fylder enormt meget sammenlignet med andre fag og uddannelser.
Finans uden filter
I et åbent kontorlandskab på stueetagen ved Store Torv i Aarhus sidder omkring 20 skjorteklædte mænd bag hver deres sæt af to store computerskærme. I Sydbank arbejder Andrea Skovbo som studentermedhjælper. Hun bliver færdig med sin finansbachelor til januar, hvorefter jobbet i en bank er øverst på ønskelisten.
“Inden for finansbranchen er der jo ofte en forestilling om holdingselskaber, farens virksomheder, Liberal Alliance og fredagsstemning. Det er nok det billede, memes viser. Men i virkeligheden oplever jeg branchen som meget nede på jorden,” siger hun.
Der er blevet arbejdet med kulturen i banken de sidste par år - i hvert fald hvad angår påklædning. Og man bliver ikke længere set ned på, hvis man kommer iført jeans eller en striktrøje.
Et par trin op ad trappen sidder private banking-afdelingen, hvor nogle mænd alligevel har skjorte og laksko på. Vi tog et kig ned ad gangen, hvor der hænger blå blazere klar på bøjle.
“Man spejler kunderne, og i erhvervs-afdelingen er det ofte store navne, som selv kommer pænt klædt. Og det vil man gerne imødekomme,” siger Andrea Skovbo.
Når branchen så er blæst op til Rolex-ure, laksko og høj løn, kan man undre sig over, at man ikke ser flere af de her mennesker på Sydbanks kontor. De er der. Men det er ikke dem, der fylder mest.
“De memes, der florerer, handler ofte om investment bankers i New York, og klart, de tjener kisten. Men alle dem, der starter på CBS, bliver jo ikke investment bankers i New York. De fleste ender i et almindeligt job i f.eks. Danske Bank eller noget tilsvarende,” siger Mikkel Agersnap.
Overvurderingen af branchens goder, kan ses som et eftermæle af den hype, som har fulgt de memes, der karikerer finanstypen på de sociale medier.
Finance bro er blevet et symbol på en tid, hvor arbejde, identitet og succes smelter sammen. På sociale medier lever figuren videre som meme, ideal, karikatur og som en æstetik. I virkeligheden møder de fleste et arbejdsliv, der er langt mere jordnært - og mindre glamourøst.
Ifølge Anne-Marie Dahl kommer sådan nogle idealer og trends i bølger:
“Jeg kunne sagtens forestille mig, at der kommer en periode, der er mere antimaterialistisk,” siger hun.
Trends kommer og går, pendulet svinger videre og måske forsvinder finansfyren fra vores feed igen.
Mikkel Agersnap ved godt, at det går op og ned ligesom alle andre trends - og hypen varer ikke evigt. Sociale medier lever af bevægelse, hvor noget bliver populært, før noget andet tager over.
“Jeg tror bare, at jeg har været med til at hælde mere brænde på bålet - på en god måde,” siger Mikkel om sin rolle i hypen.
Tilbage ved spisebordet sidder han med kaffen i hånden. Den er for længst blevet kold. Den karikatur, han har dyrket gennem de sidste par år, er ikke udødelig. Spørgsmålet er nu hvilken trend, der tænder det næste bål.
