Fleksibiliteten på universiteterne forsvinder – det er særligt et problem for studerende med udfordringer
Universiteterne bliver belønnet økonomisk, hvis de studerende kommer hurtigt igennem. Samtidig har nedskæringer betydet mindre fleksibilitet. Presset kan mærkes hos de studerende, der i forvejen har svært ved at følge med.
Uddannelse er dyrt for vores samfund. Vi skal helst have noget igen for investeringen –færdiguddannede kandidater. Det er bare langt fra alle studerende, der tager deres uddannelse på normeret tid.
Normalt tager en bachelor tre år, og en kandidat 2 år mere bagefter. Sådan er det ikke for 30-årige Christian Ramon.
”Jeg tog min bachelor på fem år og hvis alt går efter planen, bliver jeg færdig med min kandidat efter 2,5 år,” fortæller Christian Ramon.
Han læser en kandidat i økonomi på Københavns Universitet, er formand for den studenterpolitiske organisation Politrådet, og så er han ordblind og har ADHD. Derfor har hans uddannelse taget længere tid.
”Jeg er ikke mindre intelligent end andre, bare fordi jeg har en funktionsnedsættelse. Men det at bruge længere tid har givet mig plads i hverdagen til også at lave andre ting end bare at studere,” siger Christian Ramon.
Christian Ramon har fået ekstra SU-klip på grund af sin funktionsnedsættelse. Derudover har Københavns Universitet også dispenseret deres normale krav om, at alle bachelorstuderende skal være færdige med deres bachelor på normeret tid plus et år. Alligevel betyder reglerne for uddannelsernes finansiering, at Christian er en økonomisk byrde for universitetet.
Gulerødder og gode penge
Det er lidt langhåret, men hæng på, for det er vigtigt. Universiteterne er i vidt omfang statsfinansierede. Hvordan den finansiering udmåles, er politisk bestemt. Med andre ord bruger vores politikere de økonomiske redskaber til at give en gulerod som belønning, når universiteterne drives effektivt.
Hvis universiteterne uddanner flere studerende, får de også flere penge. Det er den del af støtten, der kaldes aktivitetstilskuddet. Derudover er der også et grundtilskud, der forhåbentligt skal holde en hånd under de uddannelser, der ikke har mange studerende, men alligevel er vigtige for vores samfund.
Resultattilskuddet er det sidste ben i pyramiden. Størrelsen af tilskuddet afhænger af hvor hurtigt de studerende bliver færdige og om de kommer i arbejde efter studiet. Hvis arbejdsløsheden for nyuddannede er højere end den generelle befolkning, eller hvis de studerende er længe om at blive færdige, frafalder noget eller hele resultattilskuddet.
Det er med andre ord derfor, at studerende som Christian Ramon er dyrere at uddanne, selvom han modtager samme mængde undervisning som alle andre.
Hvad så hvis man kommer bagud?
En anden del af de nye aftaler på universitetsområdet er dimensionering. Det er en politisk bestemmelse, der har pålagt universiteterne at skære i antallet af studiepladser. På økonomistudiet i København betyder det, at man ikke længere kan starte sin bachelor om vinteren.
Det var ellers en fleksibilitet, der gav luft til de studerende som Christian Ramon, der ikke fulgte den officielle studieplan.
”Hvis der var et fag, jeg havde meget svært ved at forstå, så kunne jeg følge forelæsningerne igen semestret efter. Nu er det sådan, at hvis man misser en central pointe, så skal man vente et helt år inden faget bliver udbudt igen,” forklarer Christian Ramon.
Rosa Vikman Pedersen er afdelingsleder i Studenterrådgivningen, som tilbyder gratis psykologstøtte til studerende. Hun mener, at netop fleksibilitet kan være til stor gavn for de studerende, der er mest pressede på deres studie.
”Oplevelsen af at komme bagefter og være helt ude, kan blive større for studerende, der ikke består eksamener eller praktikker, hvis der ikke er en fleksibilitet,” siger Rosa Vikman Pedersen.
For Christian Ramon har fleksibiliteten i studiet været afgørende for, at han i dag er færdig med sin bachelor og læser på sin kandidat. Han mener ikke, det var gået uden.
”Jeg tror ikke, jeg var droppet ud. Jeg var nok nærmere blevet smidt ud,” siger han.