Flere og flere danske fugle aflives grundet fugleinfluenza: Det koster staten millioner

Fugleinfluenza har kostet staten 350 millioner kroner fra 2021-2025. Efter en rekordsæson og en bekymrende start på den nye sæson, vil SF sende regningen til landbruget. Det møder modstand fra L&F Fjerkræ.

Vilde fugle spiller en central rolle i spredningen af fugleinfluenza til blandt andet høns.
Offentliggjort

381.721.

Så mange danske fugle er indtil videre blevet aflivet i 2026 grundet fugleinfluenza.

Det er omtrent dobbelt så mange fugle som i 2021.

Det viser tal fra Fødevarestyrelsens overvågning af fugleinfluenza.

Ifølge styrelsen og en række eksperter bliver de danske fuglebesætninger primært smittet af frit flyvende fugle.

Styrelsen hævede tilmed sidste uge sin trusselvurdering for smitte fra vilde fugle til danske fjerkræ fra middel til høj.

Det betyder blandt andet, at stort set alle fugle i fangenskab skal holdes indenfor eller overdækkes for at minimere smitterisikoen.

Sådan bliver fuglene smittet

Forskning tyder på, at det er vilde fugle, der er de primære smittebærere. 

Smittede fugle videregiver virus gennem spyt og afføring. 

Smitten kan også blive ført ind til fuglene via fx menneskers fodtøj.  

Virus kan overleve i fugleafføring, som kan føres ind gennem ventilation. 

Når én fugl bliver smittet, kan virussen hurtigt sprede sig fra fugl til fugl. 

Kilde: Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker ved Statens Serum Institut. 

Fugleklatter smitter 

Det er svært for forskere at pege på en entydig grund til, at der ses så mange udbrud af fugleinfluenza i Danmark.

Udover at man ser flere udbrud globalt, passerer mange vilde fugle Danmark.

“Hvis vilde fugle, der er smittede, har direkte eller indirekte kontakt med besætninger, kan det føre til smitte af dem," forklarer Charlotte Hjulsager, seniorforsker hos Statens Serum Institut.

“Det kan også smitte, hvis personer der har trådt i fugleklatter fra inficerede fugle, går ind til en besætning med de sko,” siger hun.

Som det er nu, er der ikke noget, der tyder på, at mennesker kan blive smittet, siger Charlotte Hjulsager.

Udviklingen fortsætter 

Når eksperter overvåger fugleinfluenza, gør de det i sæsoner fra oktober til september.

Det er særligt forrige sæson, oktober 2025 til september 2026, der giver det store antal.

Og det ser ud til, at denne sæson også vil blive slem.

“Vi havde den værste sæson sidste år, så man skulle tro, at det ikke ville være så slemt denne sæson,” siger Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet.

Normalt veksler det mellem en sæson med høj smitte og en sæson med lav, da fuglene har opbygget immunitet.

“I denne sæson har vi allerede haft tre udbrud, selvom den er startet lidt senere,” siger Lars Erik Larsen, der frygter endnu en voldsom sæson.

Charlotte Hjulsager vurderer også, at den igangværende sæson kan ende med mange smittede fugle.

“Det ville undre mig meget, hvis ikke der kom flere udbrud i denne sæson,” siger hun.

Begge eksperter mener, at det er forståeligt, at Fødevarestyrelsen har hævet trusselsniveauet.

“Målet er jo at undgå kontakt mellem vilde fugle og fjerkræ, så det giver god mening”, siger Charlotte Hjulsager.

Også Landbrug og Fødevare Fjerkræ synes, at det er “ganske fornuftigt”, selvom det er en “belastning” for producenter.

“Det er selvfølgelig heller ikke rart for økologerne, der normalt har deres dyr ude,” siger formanden, Jeppe Mouritzen, der også deler bekymringen for denne sæson.

SF: Producenter skal betale

Udbruddene har dog stadig omkostninger for andre end kun de smittede fugle og landmændene.

I årene 2021-2025 har staten brugt 350 millioner kroner på at håndtere dem.

Heraf blev 141 millioner kroner brugt på erstatning til berørte virksomheder.

209 millioner blev brugt på driftsomkostninger som aflivning og bortskaffelse af smittede fugle samt rengøring – udgifter staten altså betaler.

Det dækker ikke alle ressourcer brugt på håndteringen, da det er svært for Fødevarestyrelsen at opgøre.

Det fremgår af et svar på et udvalgsspørgsmål til SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, fra Radikale Venstres erhvervsminister, Martin Lidegaard.

Carl Valentin siger, at det er “helt vildt mange penge”, selvom han anerkender, at det er en “kompliceret” og “stor udfordring” at bekæmpe fugleinfluenza.

Han synes, at udgiften skulle ligge hos producenterne i stedet, og at man hellere skulle bruge pengene på at støtte andre fødevarer eller klimainitiativer.

“Det er grundlæggende statsstøtte til en produktion for en fuldstændig forventelig udgift, som SF grundlæggende mener, at erhvervet selv burde betale,” siger han.

Det, mener Jeppe Mouritzen fra Landbrug og Fødevare Fjerkræ, er en “mærkelig udtalelse”.

“Når det er staten, der går ind og siger, at vores besætninger skal slås ned, så må det også være staten, der skal betale,” siger han.

Powered by Labrador CMS