Flere socialsager med kæledyr: “Når husholdningernes udgifter stiger, er det ofte kæledyrene der betaler prisen”

Måske giver det mening, når man ser på, hvor meget dyr betyder for mennesker i dag. De små, pelsede venner har en stor betydning for mange menneskers familieliv og hverdag. Nationale undersøgelser viser, at 64 procent af hundeejere og 76 procent af katteejere oplever, at relationen til deres dyr minder om relationen til et barn, og over halvdelen foretrækker deres kæledyr frem for mennesker, når de føler sig stressede. Når relationen til et dyr fylder så meget i hjemmet, kan der opstå konsekvenser, hvis ejeren ikke længere magter ansvaret.

Presset økonomi

Udviklingen skal ligeledes ses i lyset af de seneste års markante prisstigninger og af, at disse ikke har ramt alle befolkningsgrupper lige hårdt. For det er blevet dyrere at leve. Madvarer, el- og varmepriserne er steget. Ifølge Danmarks Statistik er det samlede prisniveau indenfor den fireårige periode steget med omkring 14 procent.

Det er dårligt nyt for de økonomisk udsatte grupper i Danmark. For de seneste års prisstigninger har haft en skæv social effekt. Danmarks Nationalbank dokumenterer, at lavindkomsthusholdninger oplevede op mod tre procentpoint højere inflation end højindkomstgrupper. Dermed skal de bruge en langt større del af deres budget på energi og mad, som netop er de poster, der er steget mest. Når økonomien i forvejen er presset, efterlader selv små prisstigninger meget lidt råderum i husholdningerne.

Det økonomiske pres får konsekvenser. Ikke kun for mennesker, men det kan også ses i et stigende antal sager om mistrivsel af dyr.

En langsom forværring

Hos Dyrenes Beskyttelse har udviklingen været tydelig. Organisationen har mærket en markant stigning i antallet af socialsager, hvor frivillige rykker ud til borgere, der ikk længere magter at tage vare på deres dyr. I disse sager er der sjældent tale om vold. I stedet handler det om dyr, der mistrives, fordi ejeren, ofte på grund af økonomiske, psykiske eller sociale udfordringer, ikke længere kan give den nødvendige pleje og omsorg.

Peter Andersen er en af dem, der har set udviklingen på tæt hold. Han er kredsformand ved Dyrenes Beskyttelses internat i Tranbjerg og rykker ofte ud til socialsager i et stort område, der dækker det meste af Midtjylland, som er en af de regioner, der har oplevet størst stigning.

I sine fire år som frivillig har han set mange forskellige skæbner, og han kan også genkende et mønster i, hvem der ender med at måtte overdrage deres kæledyr:

”Det er ofte mennesker, hvor der er noget med i bagagen. Det er dem, der knap nok har overskud til sig selv. Og det at have et dyr er steget dem over hovedet, og nogle gange ser de ikke selv problemet.”

Ifølge Peter er det sjældent én enkelt begivenhed, der fører til, at en socialsag opstår. Ofte er det en langsom forværring, hvor problemerne hober sig op, uden at ejeren selv nødvendigvis opdager, hvor alvorligt det står til.

Hvad er en socialsag?

Kæledyret har en særlig betydning

Det kan være svært at slippe sit kæledyr, når man er udsat eller ensom. For mennesker i social eller psykisk udsathed er et kæledyr ofte mere end et ansvar. Det kan være en relation, et holdepunkt og i nogle tilfælde den eneste stabile kontakt i hverdagen. I en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen ses en stigning af uønsket isolation, hvor den største udsathed er at finde blandt lavindkomst- og lavt uddannede grupper.

Det er i denne kontekst, at kæledyret får en særlig betydning. Det kan være det eneste levende væsen, den ensomme deler sin hverdag med, og det eneste der giver mening at stå op til om morgenen.

Den sammenhæng genkender forsker i dyreetik, Peter Sandøe, fra sin forskning. Han peger på, at menneskers socioøkonomiske og sociale livsvilkår har stor betydning for relationen til deres kæledyr. Når mennesker mangler netværk, økonomisk tryghed eller psykisk overskud, kan dyret få en særlig betydning i hverdagen:

”Det er ikke spor mærkeligt, at man kan have en stærk tilknytning til et dyr og samtidig ikke være i stand til at tage sig ordentligt af det. Hvis man er psykisk syg eller socialt udsat, kan man mangle overskuddet til de praktiske ting, også selvom man gerne vil.”

Samtidig peger han på hvilke andre faktorer der spiller ind når mennesker ikke længere kan tage vare på dyrene:

“Der er mange mennesker, som er blevet socialt udsatte, og derfor er de i en situation, hvor de ikke magter at tage sig af de dyr, som de på den ene eller anden måde har rodet sig ud i,” siger Peter Sandøe.

Stigningen i socialsager handler derfor ikke kun om dyr, der mistrives, men om mennesker, der presses økonomisk og socialt. Når leveomkostningerne stiger, rammer konsekvenserne forskellige, og i flere hjem bliver det kæledyret, der betaler prisen.