Flere vælger bofællesskabet: Behovet for det nære fællesskab er vokset
Flere og flere leder efter en dagligdag med mere fællesskab og fritid. Selvom storbyerne er fyldt med mennesker og liv, er det ikke nødvendigvis her fællesskaberne blomstrer. Måske kan netop dét være grunden til den seneste stigning i byggeriet af bofællesskaber?
Man siger ‘It takes a village’, men hvor finder man landsbyen i en storby?
Den problematik stod stifterne bag EcoVillage med, da de i 2016 etablerede Skråningen, en økolandsby i Lejre. Siden har de udvidet til fire økolandsbyer, med en femte på vej i 2027. Målet var at finde en måde, man som familie kunne finde det bofællesskab, som både kunne rumme ‘a village’, men også havde plads til en travl hverdag med job og små børn.
Det er ikke kun EcoVillage, der har haft den tanke. I dag er bofællesskaber i rivende udvikling, hvilket tydeligt ses i en rapport fra AAU der kortlægger bofællesskaber, som blev udgivet i maj.
Her fremhæves, at fra et lavpunkt på 1 nyt bofællesskab i 2014, har 2020’erne set omkring 1000 nye boliger etableret hvert eneste år. En tendens, der vel og mærke stadigvæk vokser.
Seniorer søger mest sammen, men det sociale fylder for alle
Seniorbofællesskaber er med 410 af de nye bofællesskaber, den bofællesskabsform som topper listen. De udgør 67% af det samlede antal bofælleskaber. Fraflyttede børn og færre sociale relationer er deres hovedårsager. Udover seniorfællesskaber er der to andre store boformer, altså aldersblandede bofællesskaber, hvor der bor en broget flok af børnefamilier, par og ældre, og økosamfund, som EcoVillage, med en bæredygtig livsstil i fokus. Dog er den gennemgående motivation blandt alle et stærkt socialt liv ifølge Anna Beck fra AAU, hvis Phd omhandlede netop bofælleskabsmotivationer.
Særligt seniorfælleskaberne har set et boom siden årtusindskiftet, og en rapport af RealDania fra 2025 fremhæver, at 93% af beboerne her oplever en øget livskvalitet. Succesen har blandt andet været en inspiration for EcoVillage.
Stigningen sker samtidigt med, at rekordmange unge og ældre, har udfordringer med ensomhed. En rapport fra MaryFonden udgivet i 2024 fastslår, at 22% af 25 og 34-årige i 2024 led af svær ensomhed. En aldersgruppe, der samtidig står for mange af småbørnsfamilierne. Måske kan den seneste udvikling i bebyggelsen af bofælleskaber hjælpe dem på vej?
Fællesskabet i hovedsædet
Selvom Ecovillage ser sig selv som økolandsbyer, fortæller medstifter Rasmus Larsen, at beboerne ofte vælger boformen primært for fællesskabet.
“Mit indtryk er at fællesskabet fylder 80% af det, og så er de resterende 20% klimahensynet. Men klart først fællesskabet”
I tidligere projekter forsøgte EcoVillage at lave regnvandsgenanvendelse og solceller tilkøb til deres boliger, men størstedelen fravalgte dem. Så EcoVillage besluttede, at det måtte være en del af pakken for alle, og så måtte prisen være højere.
“Vi valgte at det måtte være standarden, for når folk fik muligheden for kun at være halvt med på den måde, valgte de det fra.”
Prisen mellem 3,7 og 6,8 millioner kroner for et rækkehus i EcoVillages bofællesskaber gør, at man nu vælger hele pakken til - ikke kun fællesskabet.
Mangfoldigheden i bofællesskaberne betyder også, at børnefamilierne finder netop den ‘village’, som former børnenes opvækst. Langt størstedelen af beboerne er højtuddannede småbørnsforældre, med en mindre del af forældre med udeboende børn.
Rasmus Larsen ser at mange med interesse i EcoVillages bofællesskab, har boet i København, eller andre større byer, og savner netop det fællesskab EcoVillage tilbyder.
“Folk vil gerne have noget privatliv, men også noget fælles og en chance for at have en social hverdag og et tilhørsforhold.”
Mange af beboerne er forældre til børn i skolealderen, så med en hektisk hverdag erfarer EcoVillage, at det hjælper meget, når man spiser sammen og kun står med ansvaret for madlavningen en gang imellem.