Minidokumentarer:
Folkeskolen er igen blevet en ideologisk kampplads – denne gang handler det om børnesynet
Førende stemmer indenfor børne- og undervisningsområdet retter stor kritik imod det nye børnesyn. Merete Riisager, tidligere undervisningsminister fra Liberal Alliance, kalder overfor Berlingske børnesynet ”ansvarsfraskrivelse, rettighedstænkning, aktivisme og dekonstruktion af autoritet og dannelse.”
Børn lærer ikke at behovsudsætte, møder mindre modgang og lærer, at det aldrig et barnets egen skyld som følge af det nye børnesyn ifølge Merete Riisager. Hun deler flittigt lignende pædagogiske overvejelser på sociale medier, og for hende er skolernes børnesyn derfor af enorm vigtighed, da det er den rettesnor, som den daglige, pædagogiske praksis udspringer fra. Hun skriver bl.a. om den nuværende pædagogik i et opslag på Facebook:
”Pædagogik og opdragelse er den måde, vi skaber og genskaber vores samfund. Hvis den pædagogiske motor går i stykker, gør vores samfund det også. Før eller senere.”
I fortsættelsen af ovenstående citat bliver det gjort tydeligt for læseren, at Riisager mener, at hvis den pædagogiske motor ikke allerede er gået i stykker, så gør den det snart - røgen siver i hvert fald som minimum allerede op fra kølerhjelmen.
I 2023 blev kommunerne opfordret til at skabe et fælles børnesyn på tværs af skoler og daginstitutioner for at skabe en mere strømlinet pædagogisk praksis. Børnesynet skulle baseres på barnets lov og kan kort refereres som følgende: ”Alle børn gør det så godt, som de kan.” Hvis barnet ikke klarer sig godt fagligt eller reagerer uhensigtsmæssigt i klassefællesskabet, er det derfor ikke elevens ansvar men derimod et spørgsmål om, at de ydre omstændigheder ikke er til stede for at understøtte elevens læring og udvikling.
Ansvar tilbage på skoleskemaet
Samme holdning deles af Rasmus Alenkær, som har en ph.d. i psykologi og - ligesom Riisager - flittigt deltager i de altid meget polariserede debatter, som kendetegner området. Alenkær omtaler paradoksalt nok det nye børnesyn som ”forældet og håbløst utidssvarende” på trods af, at det er ganske nyt.
For Alenkær handler det om, at eleverne lærer at deltage på en sådan måde, at fællesskabets lykkes med dets formål – f.eks. at løse ligning. Og netop det formål kan godt være svært at lykkes med, hvis man som elev ikke har et ansvar for at være med til at skabe et trygt, rart og lærerigt rum. For hvis ansvaret bliver skrevet ud af ligningen, vil Riisager nok mene, at det ikke kun var røg, som stod op ad kølerhjelmen. Så vil det være hele bilen, som stod i flammer.