For Jens Flaskgaard har det sociale en pris: I dag er han mere i kontrol med at dele ud af sig selv

”I dag har jeg mere styr på, hvor meget jeg udleverer af mig selv.”

Sådan lyder det fra Jens Flaskgaard, mens han sidder og kaster små totter brød til fuglene på Bispetorvet i Aarhus. På denne forårsformiddag formår fuglefødderne at udgøre mere bevægelse på den store plads mellem domkirken og Aarhus Teater end menneskenes. Det er også derfor, Jens Flaskgaard sidder her.

”Når jeg kommer for at fodre fuglene, så giver det mig også noget socialt, uden det behøver at stresse mig,” fortæller han.

Der er nemlig en pris ved alle sociale interaktioner for Jens, og det har der været hele hans liv. Derfor bliver han i særdeleshed skeptisk, når en journaliststuderende kommer og vil snakke med ham.

Hvor meget kan man udlevere af sig selv, når alt, hvad man siger har en stresspris? Den overvejelse sidder Jens Flaskgaard med for hvert spørgsmål, der bliver stillet.

”Hver gang skal jeg tænke, hvor meget vil jeg give af mig selv,” forklarer han.

I dag er Jens nemlig et bedre sted, når det gælder om at snakke om sine følelser og tanker, end han førhen har været. For over ti år siden sad han i en lignende situation, hvor han blev interviewet af en journaliststuderende. En fest, en bekendt af en bekendt og et interview om kunst – det er et minde, han ikke ser lige så lyst på som solen gør på Bispetorvet denne forårsdag.

Men siden da har Jens Flaskgaard udviklet sig. Han er mere i kontrol med sig selv og mere bevidst om, hvilke ting, han deler med andre. Ikke mindst, hvad han deler med en fremmede journaliststuderende.

”Hvis alt jeg siger ikke bliver kørt gennem et filter, kan jeg ende med at tænke: Det er en fejl at udlevere dig selv, selvom du bare taler om dine tanker,” siger Jens Flaskgaard.

Det mener han, at han bedre kan vurdere i dag, end han kunne sidst han snakkede med en journaliststuderende.