For Kurt er en tur på vandet meditativ

Dækket af solen, sidder Kurt på en bænk i Riis Skov og nyder fuglene kvidre i skoven.
Offentliggjort

Havet har generelt haft en stor betydning for Kurt. De sidste 25 år af hans arbejdsliv, arbejdede han som havnearbejder for A.P. Møller Mærsk.

På en bænk i Riis Skov, sidder en ældre mand og suger næringen ud af solen. Han hedder Kurt. Før han skulle hjem og have en kop kaffe, og ned på havnen og arbejde på sin båd, skulle han bare lige sidde dér.

Kurt bor på Trøjborg, men kommer oprindeligt fra Tyskland. Han elsker Danmark. Han forklarer, at han føler sig groet fast til Århus.

’’Jeg har en båd hernede,’’ siger han mens han peger ned mod træskibshavnen i Aarhus.

Men Kurt og havet var ikke kærlighed ved første blik. På hans første sejltur var han 13 år. Her sejlede han til en regatta i Helgoland, hvor han blev så søsyg, at han svor aldrig at sejle igen.

I hans unge dage, boede han i en kystby i Wales. Der sejlede han med nogle lokale fiskere. De drog blandt andet mod Irland, og andre steder ude fra Wales. Steder, som Kurt husker som utroligt smukke. Det var dér, han genfandt glæden for at sejle.

Alligevel har han et råd, til dem der drømmer om en båd: ’’Drop det. Prøv at komme med som gæst i stedet for. Så har du heller ikke ansvaret for at vedligeholde båden,’’ siger han med et glimt i øjet.

Han fik sin båd på grund af hans søn. En norsk træbåd, der er mere end 100 år gammel. Dengang var hans søn 10 år. Han arbejder selv på den, når det kræves. Lige nu, er han ved at gøre den klar til den kommende sejlsæson.

’’Det er meditativt at sejle. Ligesom nu, hvor vandet er stille og vinden er svag. Så kunne man sejle ud og bare gynge. Mærke skroget. Det er fantastisk!’’, siger han, mens hans blik faldet på vandet, igennem skovens træer.

Alligevel er han også meget afklaret med, hvordan en sejltur med ham skal være.

’’ Folk skal helst være stille når jeg sejler med dem. Jeg gider ikke at gæsterne ombord hele tiden snakker. Der er min kone god. Hun siger ikke en skid, når vi sejler,’’ siger han med et smil på læben.

Powered by Labrador CMS