For Nicklas var fodbolden vejen ud af den sikre død. Han er langtfra alene.

Sjældent har smilets by levet så meget op til navnet som var det tilfældet til DM i OMbold. Måske var det den lette dunst af hash der pippede til glæden, måske var det den exceptionelt idylliske lokation på havnen, måske var det kokostoppene og Merci-chokoladen serveret ad libitum. Måske var det en blanding af det hele.

Aaaaargh... Svaret må være et andet. Glæden, man kunne finde hos de mange spillere i dag, var ikke betinget af ydre omstændigheder, men ren og skær fællesskabsfølelse. Hvis man kunne proppe dagens stemning på dåse og sælge det i supermarkederne, ville man blive milliardær på rekordtid.

Fodbolden som redningskrans

Hvis man udelukkende ser på spillernes baggrund og livskår, bliver manglen på sure miner og hooliganråb langt mere imponerende. 

Det er en broget flok på OMbolds hold, der tæller hjemløse, misbrugere af diverse stoffer, alkoholikere og andre socialt udsatte. Fælles for dem er, at det fælleskab fodbolden danner ramme om, har givet dem en fornyet livslyst og venner for livet. Det har endda afvænnet nogle helt fra misbruget.

Blandt andet rapporterer 60% af OMbolds spillere, at de oplever et formindsket misbrug, og 88% føler sig som en del af et fællesskab. Det er særligt vigtigt for en samfundsgruppe, der i højere grad lider af ensomhed på baggrund af et manglende socialt sikkerhedsnet. Det er mennesker, der i mange tilfælde mangler familie og en omgangskreds, der tager hånd om dem. Derfor er det fællesskab, de finder i fodbolden, afgørende for deres sociale trivsel.

”Hvis ikke jeg havde fundet det her, ville jeg med garanti være død som 22-årig.”

En af dem, der har været helt ude på spanden, er Nicklas. En høj, tatoveret fyr i slut-20’erne der spiller for Aarhus Street Soccer. I tidslommen mellem kvartfinalen og semifinalen tog han tid en samtale. Snakken gik på hvordan han kom i kontakt med holdet, hvordan han har opdaget nye relationer og, i sidste ende, hvordan det reddede hans liv.

Nicklas fortæller, at han havde været inde og ude af psykiatrien siden teenageårene, og faldt gang på gang tilbage ind i stofmisbrug oven på en ludomani, der drænede pungen. Med et tiltagende forbrug og dårligere helbred blev han delt dårligere og dårligere odds for overlevelse. Men når det stod mørkest til, prøvede han fodbolden af.

”Jeg havde en kontaktperson der sagde ”Hey, vil du ikke med til fodbold?”, jeg havde også tidligere hørt det ude fra psykiatrien, og så tænkte jeg, at jeg måtte give det en chance”

Det viste sig at være antidotet til misbruget, og han har været ren for stoffer i over et år og spilfri i næsten et år.

”Det er jo venskaber for livet, jeg kender mange og snakker godt med dem [..] nogen har været her i 20-25 år, og andre har været her 2 år ligesom mig. Det handler ikke rigtigt om at være god, bare at være med.”

Pengene er ingen sag

Perlerækken af sponsorater og fondsbidrag gør, at, at årets deltagere har kunnet nyde et par dejlige dage i Aarhus. Det kan ikke komme som en overraskelse, at mange af deltagerne er økonomisk presset. Derfor er det fuldkommen omkostningsfrit for deltagerne. Økonomien skal ikke lægge en dæmper for dem, der vil deltage i OMbolds mange stævner på tværs af landet.

”Vi er omkring halvdelen af de 250 deltagere, der har brug for hotel de her dage, og det er omkring 500 per mand for overnatning og morgenmad [..] men det er jo også det største vi har her i Danmark.” Nicklas understreger derudover: ”Jeg tror endda, at de ville blive sure på en, hvis man prøvede at betale for noget.”

På en dag hvor tomme øldåser var byttet ud med Pepsi Max og Faxe Kondi og med lutter positive tilråb som lydtapet, betalte spillerne alligevel tilbage. Ikke med penge, men med en smitsom livsglæde.