"Fordi jeg brændte for det, var det til at overkomme"

”Mit fokus har altid været unge på kanten, og som var lidt skæve. Dem der ikke passede ind på gymnasiet, kunne jeg gøre en forskel for. Jeg har altid været meget socialt indigneret.

Jeg arbejdede som lærer i lidt over ti år, her var jeg også skolevejleder. I slutningen af 90'erne tog jeg orlov for at læse videre. Her læste jeg vejledning, og senere fik jeg mulighed for at arbejde på Danmarks lærerhøjskole, som nu hedder VIA University. Der underviste jeg i en del år indenfor vejlederuddannelsen og indenfor det ungdomspædagogiske område.

I 2004 gik jeg selvstændig med mit eget konsulentfirma, som jeg har haft indtil et par år siden. Her arbejde jeg med at uddanne dem, der vejleder de unge.

Da jeg startede med at arbejde, blev jeg ansat som tjenestemand, også var jeg sikret i alle ender og kanter. Jeg finder så ud af, at jeg vil noget andet, og springer ud som selvstændig. Jeg havde ingen anelse om, hvordan man gjorde. For mig var det en ny verden. Jeg skulle selv sørge for, at der var noget arbejde. Men fordi jeg ville det, og jeg brændte for det, var det til at overkomme.

Min mand, Ole, og jeg har været sammen i 43 år. Jeg var lige blevet nyuddannet folkeskolelærer, også kom jeg ud på en skole i Søften, og der stod min mand så.

Da jeg startede med at arbejde på skolen, boede jeg i Aarhus, senere flyttede vi til Hinnerup sammen og startede et bofællesskab.

I det bofællesskab vi bor i, skiftes vi til at lave mad, vi spiser sammen alle hverdage. I dag er det Ole og jeg, der skal lave mad. Menuen står på minestronesuppe.

 Vi flyttede 15 familier ind i 1987, og vi er otte af de oprindelige, som stadig bor der. Vi har heldigvis fået en masse familier ind med småbørn. Der flytter en ny familie ind til d. 1. november, og her var der faktisk langt over 14 familier der var interesseret.” Trine vender sig igen mod solen, mens hun venter på sin mand Ole, som løber et ærinde.