Forskning peger på positiv langtidseffekt af alkoholundervisning 

Et australsk studie peger på, at skolebaseret undervisning - om alkohol - kan medføre en  lavere risiko for både binge drinking og alkoholrelaterede skader.  I følge dette studie helt op til syv år efter undervisningen fandt sted. 

Selvom studiet ikke undersøger danske forhold, indgår resultaterne i en dansk kontekst, hvor ESPAD‑rapporten placerer danske unge blandt dem i Europa, der oftest drikker sig fulde. 

Alligevel er systematisk undervisning i, hvordan alkoholmolekyler påvirker kroppen, ikke et obligatorisk krav i folkeskolens fagplaner for sundheds- og seksualundervisning eller på ungdomsuddannelserne.

Skemapres og metodefrihed spiller en rolle

Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen kalder de danske unges drukkultur ”dybt bekymrende”. Forelagt den australske forskning siger Anni Matthiesen, at resultaterne ”egentlig ikke overrasker” og henviser til, at hun selv har oplevet, hvordan temauger kan gøre indtryk på eleverne.

Anni Matthiesen er dog forbeholden over for at gøre undervisningen obligatorisk fra Christiansborgs side. Hun peger på, at Danmark traditionelt lægger vægt på, at skolerne selv tilrettelægger undervisningen, og fremhæver, at skolerne er underlagt et betydeligt fagpres.

Strukturelle rammer kan bremse nye initiativer

Ifølge Anni Matthiesen kan der også være strukturelle barrierer. Mens Børne‑ og Undervisningsministeriet udformer fagplanerne, ligger den sundhedsfaglige viden typisk hos Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Selvom forskningen i det australske studie viser positive resultater, påpeger Anni Matthiesen, at initiativet til nye sundhedsfaglige krav ofte skal komme på tværs af ministerierne: 

”Den viden, som en sundhedsminister måske ligger inde med, er vedkommende nødt til at bringe ind i undervisningsministeriet,” siger hun og tilføjer, at hun ikke tror, at undervisningsministeriet selv vil tage initiativet på nuværende tidspunkt.

Mangel på dansk dokumentation

Adspurgt om hun som politiker kender til studier, der dokumenterer, hvad danske unge faktisk ved om alkoholens biologiske virkning, svarer Anni Matthiesen:

”Nej, og det har jeg heller ikke set.” Hun understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at det ikke findes.

Anni Matthiesen tilføjer, at hun er positivt indstillet over for at se på området, hvis sundhedsmyndighederne fremlægger ny dokumentation, der kan danne grundlag for en politisk drøftelse. Samtidig pointerer hun, at politiske ændringer typisk kræver et solidt vidensgrundlag.

Indtil videre oplyses der ikke om konkrete planer for tværministerielle ændringer af folkeskolens tilgang til alkoholundervisning.