Fra bekymring til angst: Hvordan mediernes klimadækning påvirker unge

”Det gør mig bange, når det er varmt i efteråret. Det føles unaturligt. Luftforureningen i København er dårlig, og det bekymrer mig meget. Fremtiden bekymrer mig”. Sådan lyder det fra 18-årige Nora Ørum, som er elev på Københavns Åbne Gymnasium.

Ekstremt vejr og stigende temperaturer er ikke længere noget, danskerne kun ser i nyhederne fra fjerne lande. Det er også blevet en realitet i Danmark. Det har skabt frygt hos mange unge, både nu og for fremtiden.

Allerede som barn lå Nora Ørum søvnløs under storme og oversvømmelser, og det har gjort, at hun i dag helst undgår nyhederne, fortæller hun. 

De seneste tre år er bekymringen over klimaforandringerne steget markant blandt danskerne. Næsten to ud af tre danskere udtrykker bekymring for konsekvenserne af klimaforandringerne i deres levetid. I 2022 gjaldt det knap halvdelen. Bekymringen er størst blandt de 18-29 årige, hvor hele 77 procent er bekymrede. Det viser en undersøgelse fra TænkeTanken Mandag Morgen.

Negativ klimadækning

Danskerne mærker i højere grad klimaforandringerne i deres egen hverdag. Ekstremt vejr forekommer hyppigere, og temperaturen stiger. Det er en del af forklaringen på, hvorfor medierne dækker klimaet mere intenst end førhen.

Ifølge Simon Elsborg Nygaard, som er bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, formidler medierne dog ofte klimaproblematikken meget negativt. Det skaber en større klimabekymring blandt danskerne.

”Medierne har meget fokus på skræmmehistorierne, hvor galt det går, og hvor galt det kan gå. Når nogle folk ser en ubehagelig historie, undgår de at klikke ind, fordi de ved, hvad den handler om, og det gør dem dårligt tilpas”, siger han.

Fra bekymring til klimaangst

De negative historier i medierne har store konsekvenser for et stigende antal danskere. Flere oplever ikke bare bekymring. For nogle bliver den til klimaangst, især hos unge. En følelse af at være bekymret og bange for fremtiden, som kan resultere i, at de føler deres klimaindsats er forgæves.

”Jeg føler ikke, at min indsats gør en forskel. Den er ligegyldig. Det giver mig en følelse af magtesløshed”, siger Nora Ørum.

Klimaangst ses især hos de unge og dem, der går meget op i klima og bæredygtighed, fortæller Simon Elsborg Nygaard. Han fremhæver en undersøgelse, som understreger dette.

”En international undersøgelse med 10.000 unge, udgivet på The Lancet, viste, at 59 procent var meget eller ekstremt bekymrede for klimaet. Det så vi ikke for ti år siden, og de angstfyldte tanker er kun vokset siden”, siger han.

Ny kultur kræves

Klimaforandringerne er ikke en udfordring, der kan løses fra den ene dag til den anden. Bekymringen er vokset så meget, at den i nogle tilfælde påvirker unges mentale trivsel. Ifølge psykolog Grethe Thomsen fra Cektos er løsningen dog ikke at skrue ned for mediernes dækning.

”En løsning er ikke at reducere eksponeringen, for virkeligheden er vigtig. Men vi skal have ændret den kultur, der gør, at unge mennesker føler så stort et ansvar, at deres mentale trivsel bliver påvirket”, siger hun.

Ifølge 18-årige Nora Ørum er hjælpeløsheden den største kilde til frygt og angst. Hun håber, at fremtidens børn allerede fra folkeskolen får et naturligt forhold til klimaforandringerne.