Fra frygt til forsvar: På de røde måtter lærer kvinderne teknikkerne

“Jeg sender jer tilbage til køkkenet” siger Simon, mens viskestykker bliver uddelt til flokken.

En nervøs latter breder sig blandt de 14 fremmødte kvinde.

“Jeg laver bare sjov” fortsætter han, og Victoria Wollesens skuldre sænker sig igen.

En svedig lugt rammer næseborene i Århus Judo Klub. I det hvide lokale står døren på vid gab for efter bedste evne at skifte den søde svedige lugt med den milde efterårsduft.  

På væggene hænger det japanske og danske flag med Århus Judo Klub’s eget banner i midten.  

På gulvet sidder Victoria, som er mødt op til sin femte selvforsvarstime med sin veninde. 

Torsdagstræning 

Kæmp. Flygt. Frys. Kryb.  

Til træning ses alle fire reaktioner, når kvinderne skiftevis indtager rollen som overfaldsmand og offer. Det er helt med vilje, at der arbejdes med reaktioner på selvforsvarskurset, fortæller træner og holdstarter Simon Bank.  

“Hjernen kan ikke kende forskel på, om det sker derinde eller herude.” 

Det er derfor, at de træner reaktionerne på de røde måtter i det lyse træningslokale. Selvom det øves i sikre omgivelser, vil det flytte med den naturlige reaktion, og vende hjernen til at reagere med kæmp frem for de tre andre reaktioner

Lyden af bare fødder rammer måtten kaldet tatami, mens kvinderne varmer op ved at løbe i cirkler.  

Forlæns. Sidelæns. Baglæns. Krydsløb. 

Og så det hele om igen. 

Der er en koncentreret stemning i opvarmningen, og lyden af dybe vejrtrækninger breder sig blandt deltagerne, som efter lidt tid bliver en samlet symfoni.   

Klap. Klap.  

Victoria sætter sig med de andre kvinder på række langs væggen, hvor de for kort tid siden fik uddelt viskestykker. Hestehaler bliver strammet og leggings bliver rettet. Øjnene hviler på træneren Simon og hjælpetræneren Jacob, og sproget er tydeligt indøvet i træningen. Hvor to klap betyder ny øvelse, betyder et klap information eller rettelse.   

Han demonstrerer dagens første teknik ved at sætte viskestykket over halsen, som Peter griber fat i bag ham.  

3. 2. 1. 

SLAM. 

Så ligger Peter i jorden.   

De sætter tempoet ned.  

Nu ses det, at Peter drejer 180 grader, så han står ansigt til ansigt med Jacob, der stadig har fat med højre hånd om viskestykket. Det udnytter Peter ved at tage fat i hans arm, og presse den ned indtil Jacob ligger med panden i den røde tatami med det fintvævede, glatte betræk.  

To piger i sorte leggins og blå t-shirts står smilende overfor hinanden og skal prøve teknikken af. 

“Jeg skal lige tænke, hvad jeg skal gøre” 

Simon: “Det er det sidste, du skal gøre (at tænke)” 

Sørgelige statistikker 

Simon står solidt plantet i jorden med let afstand mellem benene iført Craft joggingbukser og en sort instruktørtrøje. Med kurset ønsker han først og fremmest, at kvinderne gør noget.

Det ønsker han at indprente på nethinden, da tanken kan give en forskel i holdning, selvtillid og udstråling, som gør at man ikke bliver “det oplagte offer”. Et begreb Simon selv har svært ved, da det ikke burde eksistere i den ideelle verden, men nu er det ikke den vi lever i, og derfor det vi må forholde os til, fastslår han.   

Lige nu er der for mange, der ender som ofre. I følge EU-rapport har 47,5 procent af kvinderne i Danmark, været udsat for fysisk vold, trusler og/eller seksuel vold, heraf var 25,7 procent af tilfældene begået af en partner.

Simon har en ide om, at tallet potentielt kan blive lavere, hvis flere kvinder lærer at forsvare sig. I dag er det kun 20 procent kvinder, der dyrker kampsport. Et tal han håber, der vokser. 

Alvoren og humoren danser tæt 

Der er på holdet tilmeldt 18 kvinder mellem 18 og 43 år med hver sin grund til netop at være her. Nogle for at forsvare sig selv mod egen partner, for traumer, for selvtilliden og andre for at prøve noget nyt som Victoria.

I hendes lyse page er det forreste hår trukket tilbage i en lille knold bag på hovedet. Dagens træningstøj består af sorte løse bukser og en hvid Nike t-shirt.   

Efter at have kigget iagttagende på træneren, vender hun sig mod sin veninde, og skraldgriner da hun sætter begge hænder på hendes håndfladen, for herefter at dreje hånden så kroppen til sidst må smelte ned i måtten. Smilet fortsætter op i hendes høje kindben, og øjnene falder sammen, da det bliver gengældt af veninden. 

Øvelsen var en succes, og Simon træder hen mod makkerparret. Victoria tager fat i hans hånd, og fem sekunder efter ligger han i måtten på samme måde som veninden.  

Selvom Victoria har det sjovt til træning, og ikke kan lade være at grine af venindens “sønderjyske stoneface”, så tænker hun også over alvoren i det, de lærer.  

“Det tapper ind i et større projekt, om gerne at ville gøre sig mere stærk som kvinde, i et samfund hvor kvinden fysisk er svagere end manden.” 

Victoria beskriver samtidig tilmeldingen som et feministisk projekt, af “at kunne gøre noget” og blive empowered. Hun har veninder, der er blevet udsat for overfald, og genkender selv følelsen af at være utryg i nattelivet.  

Foranstaltninger som Find My IPhone, nøglerne mellem fingrene og lade som om man snakker i telefon, har været en fast rutine i de mørke nætter. Især husker hun at have brugt sætningen: 

“Ej, har du fået det sorte bælte far, tillykke!”, når mobilen blev holdt for øret, og måske spirede ideen om selvforsvar allerede dengang. 

Mentalitet og fysik 

Victoria kan ikke helt mærke selvsikkerheden ved sporten endnu, men er sikker på at det langsomt sætter sig på rygraden. Hun øver sig også på kæresten derhjemme, som efterhånden er træt af bagholdsangrebene, mens han laver lektier.    

Hun beskriver samtidig det forfriskende ved at Simon er opmærksom på sin egen position som hvid, ældre, ciskønnet mand, som alligevel tager kvindernes parti uden at skabe en kløft mellem kønnene med hans gyldne frase. 

 “Jeg hader mænd, der hader kvinder” 

Det sidste kvarter af træningen er den teoretiske del, som i dag består af gode råd i nattelivet, fokus på grænsesætning og at råbe op, hvis nogle opfører sig upassende. Meningen med træningen er fysisk at lære teknikker til at forsvare sig, hvor den teoretiske del arbejder med mentaliteten om at gøre det, og vide at selvforsvar er lovligt.  

“Hvis du kan gøre noget, skal du gøre det”