Fra journalist til politiker: Bjørn Olsen kunne ikke lade sin datter kæmpe kampen alene
Bjørn Olsen skiftede spor midt i livet. Han forlod sin karriere, da datterens engagement for klimakrisen overbeviste ham om, at han måtte gøre noget for at efterlade en bedre verden til de kommende generationer.
”I dag betyder meningen med mit arbejde langt mere for mig end karrieren i sig selv,” siger Bjørn Olsen, mens han drager ud på sin daglige gåtur.
Bladene begynder langsomt at knase under hans fødder, i takt med at han bevæger sig ind i Riis Skov. Hans blik vandrer op mod de høje træer, hvis kroner er ved at blive farvet af sæsonskiftet. Hvad der i dag føles som et naturligt tilflugtssted, var for år siden blot en genvej på cyklen.
”Da jeg arbejdede som journalist, havde jeg lederstillinger og en klassisk karrierevej foran mig. Men efterhånden begyndte det at betyde mindre, hvor høj lønnen var, eller hvilken titel jeg havde. Jeg blev mere optaget af, om det arbejde, jeg lavede, føltes meningsfuldt.”
Det hele begyndte for syv år siden hjemme ved spisebordet, hvor små ændringer i hverdagen satte gang i nogle større spørgsmål.
Bjørn Olsens datter ændrede adfærd. Kød forsvandt fra hendes tallerken, ønsket om nye gaver blev erstattet af et ønske om mindre forbrug, og samtaler om klimaet fyldte mere og mere.
For at forstå datterens fravalg kastede Bjørn Olsen sig over FN's store biodiversitetsrapport, Global Assessment Report. Rapporten slog fast, at omkring én million dyre- og plantearter var truet af udryddelse. For første gang blev han konfronteret med et konkret billede af klodens tilstand.
Det blev et vendepunkt for Bjørn Olsen. Pludselig var kød et aktivt fravalg for ham. Familiens benzindrevne bil blev udskiftet med en elbil, længe før resten af samfundet gjorde det samme, og flyrejser forsvandt ud af ferieplanerne.
At samle mod til sig
Bjørn Olsen har i mange år arbejdet som reporter og redaktør på flere af TV 2 Regionerne. Han har aldrig haft faste forestillinger om at skulle ende ét bestemt sted, men lod derimod udviklingen ske gennem de valg og muligheder, der opstod undervejs.
Qua sin journalistiske baggrund havde han en idé om at kunne være med til at have indflydelse på den offentlige debat og den politik, der blev ført. For ”når man først har sat sig ind i den viden, forskerne kommer med, er det svært bare at læne sig tilbage og tænke, at nogen andre må løse problemet,” understreger han med en alvor i stemmen.
Bjørn Olsen valgte at tage et stort skridt i en retning, som var uvis. Han følte sig nødsaget til at handle og valgte derfor at forlade sit job som journalist til fordel for klimakampen.
”I virkeligheden følte jeg mig ikke så meget modig, som jeg følte mig nødsaget til at handle. Hvis jeg ser tilbage i dag, tænker jeg næsten, at det ville have været mere modigt ikke at gøre noget.”
Han sætter sig på en bænk omgivet af skovens løvfald og får et lille vindpust i ansigtet. Siden har han ikke været i tvivl om, at han traf den rigtige beslutning.
Sporskifte
Bjørn Olsen er en del af et mindretal, som gennem de seneste år har turdet skifte spor. Dette understreger en ny analyse udarbejdet af Tænketanken DEA. Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik dykker analysen ned i, hvor stor en del af den danske arbejdsstyrke, som skifter spor i deres karriere.
Jobskifte er langt fra usædvanligt på det danske arbejdsmarked. Fra 2019 til 2024 har næsten 40 procent af de beskæftigede skiftet job.
Til gengæld er det kun et fåtal, der har valgt en helt ny karrierevej. Ifølge analysen gælder det omkring 4,5 procent, svarende til knap 40.000 danskere, som har gennemført et sporskifte.
Bag tallene gemmer der sig mennesker, som har valgt at forlade det velkendte til fordel for en helt ny retning. En af disse mennesker er Bjørn Olsen, som valgte en anden vej end den, hans uddannelse pegede mod.
Valget har fået stor betydning for både arbejdslivet og familielivet.
Familien betaler en pris
Selvom Bjørn Olsens politiske og aktivistiske arbejde er drevet af ønsket om at skabe en bedre fremtid for sine børn, fortæller han, at overgangen til det nye liv ikke har været uden udfordringer.
”Mit politiske engagement har krævet meget tid, og det har haft en pris for familien. Det er særligt min hustru, der har måttet bære den pris,” siger han og sænker blikket et øjeblik.
Særligt under perioder med valgkampe bliver Bjørn Olsens kalender fyldt med lange arbejdsdage. Her bliver timerne med de nærmeste nemt erstattet af møder, debatter og andre politiske arrangementer. Det er især her, han føler, at han er fraværende i familielivet. Han mener dog stadig, at det er muligt at finde en balance mellem politik og familieliv, hvis blot der er forståelse på begge sider.
Han rejser sig fra bænken og fortsætter gåturen parallelt med havet. Han træder høfligt til side, mens en løber passerer på den smalle sti. Først da stien er fri igen, fortsætter han:
”Man er nødt til at være opmærksom på hinanden og acceptere, at der nogle gange er perioder med fravær, som efterfølges af perioder med mere nærvær.”
Motiveret for at gøre en forskel – kandidat eller ej
Bjørn Olsen stillede op som spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget i Aarhus i 2025. Med 822 personlige stemmer var det ikke nok til at blive indvalgt. På trods af den manglende post er Bjørn Olsens motivation den samme som før valget.
”Om jeg selv er kandidat eller ej, er faktisk mindre vigtigt. Det afgørende er, at nogen arbejder for de forandringer, jeg mener er nødvendige.”
For Bjørn Olsen handler det om at finde de steder, hvor han kan gøre en forskel.
”Lige nu bruger jeg blandt andet tid på organisatorisk arbejde i Alternativet, på podcastproduktion og på forskellige initiativer, hvor jeg fungerer som både tovholder, bestyrelsesmedlem og ambassadør,” fortæller han.
Hvis Bjørn Olsens partifæller bliver valgt ind i stedet for ham, er han også tilfreds med at bakke op fra sidelinjen.
”Jeg brygger gerne kaffen, hvis der kommer bedre kandidater end mig.”
En karriere i front
Gennem træernes kroner glitrer vandet i Aarhus Bugt. Bjørn Olsen lader sit blik hvile på de bølger, som falder stille ind mod kysten, hvorefter samtalen falder ind på hans vej ind i politik. Vejen har ikke været helt let. Han har haft svært ved at stille sig forrest og være den person, som tager ordet.
”Jeg har altid trivedes godt med at arbejde bag kulisserne uden nødvendigvis selv at stå i centrum.”
Det har taget Bjørn Olsen tid at vænne sig til en karriere med ham selv som frontperson. Men det er ikke opmærksomheden, debatterne, kampagnerne eller de mange møder, der har gjort størst indtryk på ham. Det er tilliden. Tilliden fra de mennesker, der sætter deres kryds ved hans navn, og fra dem, der lægger tid og energi i at bakke op om hans politiske arbejde.
Det er en oplevelse, der gør ham både stolt og ydmyg. Tilliden fra andre er noget af det mest værdifulde, han har oplevet i politik, og den minder ham om det ansvar, der følger med at tale på andres vegne.
Drivkraften for et bedre samfund
Bjørn Olsens politiske engagement har haft sine omkostninger. Vinden trækker let i jakken, mens han genkalder de øjeblikke, som han har mistet ved at blive politiker.
”Det, jeg savner mest, er de stille stunder. Dem er der ikke mange af længere.”
Hverdagen er fyldt op af arbejde, familieliv og politiske aktiviteter, og der er sjældent tid til at trække sig tilbage. Øjeblikke med ro og fordybelse er blevet færre, efterhånden som politik er kommet til at fylde mere og mere.
Alligevel er Bjørn Olsen ikke i tvivl om, hvorfor han fortsætter. Drivkraften er først og fremmest hans børn og de generationer, der følger efter dem. Han mener, at vi skylder dem at handle på de udfordringer, samfundet står over for.
Uanset hvor mange stemmer jeg får, ændrer det ikke på, at det stadig er en vigtig og meningsfuld kamp. Det er dét, der holder motivationen levende
For Bjørn Olsen handler politik ikke kun om mandater og stemmetal, men om at kæmpe for en udvikling, han tror på. Det er den overbevisning, der holder motivationen levende og får ham til at fortsætte. Også når vejen mod forandring kan føles lang.
Mening med tilværelsen
Bjørn Olsen tror, at mange mennesker i dag er blevet afkoblet fra konsekvenserne af deres livsstil. Derfor mener han, at det er vigtigt at stoppe op og spørge sig selv, om den måde, man lever på, giver mening.
”Mening finder man ofte i relationerne til andre mennesker og i følelsen af at bidrage til noget større end sig selv. Det handler om at tage medansvar for den verden, vi er en del af.”
Han beskriver det som en krævende proces at omsætte sine værdier til handling. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er det hele værd.
Da gåturen er ved at nå sin ende, sænker Bjørn Olsen tempoet på skovstien. Lyden af træernes raslen bliver nu afløst af mennesker og biler, der passerer forbi.
”Jeg tror grundlæggende, at mennesker trives bedst, når de oplever, at deres liv giver mening.”