Fra Ninawa til molen på Aarhus Ø: med bombe-ar og gamle fiskekroge

Han river stykker af brød fra hinanden og smider ud i vandet. Det er næsten vindstille ved det grønne fyrtårn, og den skarpe sol får ham til at knibe øjnene sammen. Manden med det det farverige net fyldt med plastikposer har haft en lang vej til molen på Aarhus Ø.

”Kryakos? Hvordan staver man det?” han tager blyanten og skriver det med blokbogstaver på blokken. ”Det er et irakisk navn” siger han.

Kryakos er født i 1960 i Ninawa i Nordirak. Han voksede op i en stor familie med 6 brødre og 7 søstre.

Han sætter sig på den solvarme bænk og lader sine brune øjne komme til syne i skyggen af sin kastet. Hans skæve tænder kommer til syne, når han snakker om sin familie.

Som 18-årig blev han soldat og udstationeret i 12 år under både den iransk-irakiske krig og Golfkrigen. En dag kunne han pludseligt høre kampflyene over sig. Det var umuligt at se noget, men Kryakos kastede sig på maven på jorden. Der gik ikke langt tid før, en bombe ramte tæt på hvor han lå. Det varme metal snittede hans læg som var det en kniv. ”Du må ikke være bange” sagde sergenten til ham.

Han trækker op i buksebenet og viser det tydelige ar på hans underben. ”Man lægger næsten ikke mærke til det, vel?” Han har sat de to stænger sammen og det begynder at ligne en fiskestang.

I 1991 flygtede Kryakos med sin kone, forældre og et par søskende til Tyrkiet. Det tog dem 10 dage at gå gennem bjergene. De opholdt sig i Tyrkiet i halvandet år, hvor hans mor døde. Rejsen fortsatte til Danmark. Hans far døde et par år senere. I Danmark får han 3 børn. I 2012 blev han skilt. Nu bor han med sin søn i Mejlby.

Kryakos føler sig ikke ensom, tvært imod. Ved vandet finder han ro. I Iran havde han ingen avanceret fiskestang, med spole eller håndtag, der brugte han bare hænderne. På molen i Aarhus smider han de gamle fiskekroge der ligger på jorden i vandet. ”Du ved godt de er farlige når de ligger her, ik?”