Fra party til PR: Medicinstuderende sveder tømmermændene ud rundt om Egå Engsø
Søndagen efter en festfyldt weekend samles 160 medicinere til motionsløb for at dyrke fællesskab og sundhed i kontrast til studiets infamøse drukkultur.

”Burde jeg gå på toilettet igen?”, spørger en løber sin veninde. Om syv minutter skal hun løbe et halvmaraton, og tanken om det sætter gang i blæren.
”Ja, jeg er også nervøs”, svarer veninden, inden de lunter mod toilettet.
På en søndag hvor hele byen har tømmermænd efter Aarhus Festuge, mødes 160 medicinstuderende for at løbe.
En årlig tradition rundt om Egå Engsø med en omkreds på ca. 5 km. Distancerne er 21, 10 og 5 km, så nogle af løberne skal altså en del gange rundt for at komme i mål.
Velbesøgt natursted
De første løbere er stukket afsted på dagens længste distance. En fyr halser lidt bagefter i et turkisblåt kostume, som er ved at falde af. Der er efter sigende også en præmie for den bedste udklædning.
Men de mange kommende læger er ikke de eneste, som har lagt vejen forbi søen.
En lidt ældre kvinde ser forvirret ud, mens hun går rundt mellem Soundbokse og løbere, der varmer op.
”Skal du på fuglekiggertur?”, spørger hun.
Naturfredningsforeningen afholder guidet fuglekiggertur samme dag. Kvinden ærgrer sig over det uheldige sammenfald, som hun ikke har været advaret om.
Musikken spiller derudaf og heppekoret laver larm for deres medstuderende.
”Vi er nogle, som kommer her for at få ro. Der kommer sikkert ikke til at være mange fugle i dag”, siger hun vredt.
Motion som fællesskab
De helt hurtige langdistanceløbere blæser allerede rundt om søen for anden gang. De ligner ikke nogen, som har tre omgange mere.
Andre tager den lidt med ro. Det er en løgn, at løbet er helt uden tømmermænd. Weekenden har nemlig budt på både sommerfest og tutorfest.
”De som fester hårdest igennem er også her i dag” fortæller Ditte og Victoria fra tredje semester.
Derfor er løbet også en mulighed for at dyrke fællesskabet uden druk.
”Medicin er nok lidt kendt for sin drukkultur, så kontrasten til i dag er stor. Løbet er en fed måde at være sammen på”, tilføjer pigerne, mens de gør sig mentalt klar til at stikke afsted på 10 km ruten.
På løbernes grej ligner det også, at der er gået sport i motion blandt medicinerne.
Aerodynamiske løbesolbriller i alle farver. Løbeskoene matcher i lilla og gule nuancer, og sokkerne går til knæerne.
”Sjældent har jeg været i et fællesskab, som har motiveret mig så meget til at blive en bedre løber.”
”Er der en læge til stede?”
Løbet er over halvvejs, og fyren med det turkisblå kostume er nu udklædt som smølf. Han har skiftet kostume for hver runde.
Solen står højt, så der bliver drukket mange liter vand. Men én er blevet dårlig ude på ruten.
”Er der en læge til stede?”, spørger en af løbsarrangørerne og griner. De tager det overraskende roligt. En gut springer på sin røde racercykel med vand og tramper ud for at finde personen.
En ældre herre med kasket trisser over startlinjen. Han er ude på sin egen tur. Folk begynder at klappe og huje af den gamle. Han smiler og vinker. En kvinde klædt ud i amerikansk cheerleader-kostume giver ham en kop vand med på vejen.
Flere er efterhånden ved at være i mål, og nu står de og sveder, mens de gnaver på en sandwich med æg og rejer.
Ditte og Victoria er også tilbage igen.
”Kæmpe forløsning. Vi fulgtes ad, for vi måtte ikke let hinanden down.”
Tiden blev 55 minutter – en ny personlig rekord.
Hvem vandt?
Pludselig kommer lægebil og ambulance. Ambulanceredderne ruller en båre ud og forsvinder ud på stien. Nogle af løberne undrer sig over, om de mon skal hente ham, som blev dårlig tidligere?
Præmieoverrækkelsen begynder.
Vinderen af halvmaraton kan ikke modtage sin præmie. Har er smuttet hjem, fordi han har været i mål så længe.
Kostumevinderen er selvfølgelig den dedikerede smølf. Den blå ansigtsmaling driver af med sveden.
Blandt publikum gør en fyr udklædt som Pokémon opmærksom på sig selv.
"Har jeg så vundet prisen for den dårligste udklædning?", spørger han med et glimt i øjet. Der var kun to løbere i kostume i dag.
Midt i den afsluttende tale kommer båren rullende tilbage. De har ikke fart på.
Det viser sig at være en af fuglekiggerne, som også er blevet dårlig på deres tur.
På trods af et ildebefindende og forstyrrende medicinere lød det alligevel til, at der var fugle at se denne søndag.