Fra postkassen til stemmeboksen: Mangel på viden står i vejen for unge vælgere
Valgdeltagelsen er lav blandt de 20-30-årige. Det har den ifølge valgundersøgelser været i mange år. Vi har spurgt unge aarhusianere, hvad de mangler at vide for at føle sig klar til at stemme til kommunalvalget til november.
Om cirka en måned kan du finde et brev fra kommunen i din postkasse. Måske har du ventet på det – måske har du slet ikke tænkt over, at det var på vej. Måske gemmer du det – måske lader du det ligge i postkassen.
Brevet er et valgkort. Du får det, fordi der tirsdag den 18. november er kommunalvalg.
I teorien skal alle stemmeberettigede borgere møde op for at afgøre, hvem der skal sidde i byrådet. Men i praksis lader mange, især unge, stemmekortet ligge i postkassen.
Måske er du en af dem.
Hvorfor stemmer de unge ikke?
Valgforsker og Professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansens forskning konkluderer, at unge typisk stemmer mindre, fordi de befinder sig i en ustabil livsfase med lav lokal tilknytning, manglende politisk viden og svagere sociale normer for at stemme. Mange flytter ofte, føler sig ikke som en del af kommunen og oplever, at deres stemme har lille betydning.
Blandt de 20-30-årige, vi har mødt på Aarhus Erhvervsakademi, Godsbanen, Det Kgl. Bibliotek, Trillegården og Aarhus Tech, går forklaringerne fra Kasper Møller Hansens forskning igen: De ved ikke nok om kommunalpolitik og de kandidater, de kan stemme på, eller hvordan lokalpolitik påvirker deres liv og nærområde.
Forsker, underviser og kommunalekspert ved Gravercentret på DMJX, Roger Buch, genkender dette som en barriere blandt den yngre vælgergruppe.
“Det møder jeg mange unge, der giver udtryk for. Og hvis man ser objektivt på det, så ved de typisk også mindre end de ældre vælgergrupper. Men det er jo ikke så mærkeligt, når man tænker på, at de har haft få år til at samle viden om kommunalpolitik,” siger han.
Og hvad er det nu lige, det er?
Måske kan du genkende følelsen af, at “kommunalvalg” lige så godt kunne være en by i Rusland. Sådan havde de tre jordemoderstuderende Ida, Alberte og Sofie det i hvert fald, da vi afbrød deres studiedag på Det Kgl. Bibliotek, for at spørge ind til det kommende valg.
Usikkerheden blev hurtigt tydelig, idet de tre kvinder i midt tyverne kiggede prøvende på hinanden, inden de indrømmede at de slet ikke vidste, at valget nærmede sig.
Da den snarlige dato så var slået fast, fandt de tre unge kvinder frem til den næste undring:
Hvilken betydning har et kommunalvalg egentlig?
Den undring deler flere af de unge aarhusianere, som vi har talt med. De tror ikke, at kommunalvalget betyder noget særligt sammenlignet med et folketingsvalg. Det affejer Roger Buch.
“Hvis man kigger helt koldt og kynisk på det, så er det der foregår på Christiansborg jo ret ligegyldig for det fleste mennesker. Kommunalpolitik betyder langt mere for deres hverdag.” siger han.
Han uddyber, at kommunerne er meget forskellige både på betalingssiden og servicesiden. Det betyder, at dit kryds på stemmesedlen til kommunalvalg kan få en ret så direkte betydning for økonomi, muligheder og offentlige tilbud og støtte i dit liv og din kommune.
Du behøver ikke vide alt
Selvom Roger Buch betragter kommunalpolitikken som den vigtigste, betragter han ikke en manglende viden derom som en barriere, for at stemme.
“Det er helt fint, at man ikke ved alt. Men man ved vel altid lidt om, hvad man selv mener? Og hvis man er helt blank, kan man tage en kandidattest. Eller gå med mavefornemmelsen. Hvilken kandidat, eller hvilket parti, føler man mest sympati med?” siger han.
Roger Buch påpeger også, at politik ikke er en konkurrence i viden. Man er ikke mindre værd som vælger, fordi man ved mindre end andre.
“Der er ikke nogen vælgere, heller ikke dem på 50 eller 80, der ved alt. Hvis vi havde en test inden man fik lov at stemme, så ville der være mange, fra alle aldersgrupper, der ikke ville få lov,” siger han.
Han understreger, at når du ikke bruger din stemme, giver du implicit andre, der ikke nødvendigvis er klædt bedre på, lov til at bestemme.
“Tænk bare på de demokratiske vælgere, der ikke stemte, og næste dag vågnede op til, at Trump var præsident,” siger Roger Buch.
Hvad så nu?
Når der om cirka en måned lander et brev i din postkasse, kan det derfor være en god idé at tage det med ind i lejligheden eller på kollegieværelset.
Hvis du lader det ligge, sker der måske ingenting – men du risikerer også, at beslutninger, du er uenig i, bliver truffet for dig. Måske opdager du pludselig, at noget i kommunen virker uretfærdigt: manglende støtte, dårlige forhold for børn eller ældre, eller for få kulturtilbud. Det er netop dér, kommunalpolitik får betydning
Hvis du stadig føler, at manglende viden er en barriere, så frygt ej. Du kan læse om, hvad de forskellige partier egentlig står for i denne artikel, vi har skrevet, her:
