Fra seksten til tres – UNGKOR vokser, og alle kan være med
Hos Christianskirkens åbne ungdomskor, UNGKOR, er det ikke kun stemmerne, der fylder lokalet godt ud – det gør det store antal fremmødte også.
”Så trækker I vejret ind, dybt ned i maven, og puster ud på et s.” Få øjeblikke efter klinger en skarp ”Ssssssss”-lyd ud i rummet, næsten som om rummet var fyldt med massevis af søgende slanger.
Der er dog imidlertid ingen slanger at finde i den forhenværende industribygning på Jens Baggesens Vej 47. Lyden kommer fra de omkring femogtres unge stemmer, der lydigt følger korleder Miriam Kirstine Medom Månssons instruktioner ved stemmeopvarmningen til den tredje og sidste prøvegang hos UNGKOR.
UNGKOR er et kortilbud fra Christianskirken i Aarhus rettet mod unge mennesker i alderen 18-35 år, der normalt ikke kommer i kirken, men som derimod har interesse for at synge og have et fællesskab derinde. Ifølge Miriam, der ud over at være korleder for UNGKOR også er ansat som Christianskirkens organist, er det især idéen om, at koret skal fungere som et ’åbent fællesskab’, der er dets vigtigste funktion.
”Det er meningen, at det skal være et åbent fællesskab, hvor man kan komme, lige meget om man altså kan synge eller ej. Alle kan komme og være med,” pointerer hun.
I det mellemstore lokale er alle de forskelligartede genbrugsmøbler skubbet til side for at skabe plads nok til forsamlingen. De tre rødmønstrede persiske tæpper har dog allernådigst fået lov at blive liggende på deres plads på det lyse trægulv.
Det skarpe, hvidblå lys fra de store industrilamper i loftet lyser de unge ansigter op på den ellers mørke og regnfulde onsdag aften i september.
De står alle sammen op, side om side, og kigger rundt på hinanden, mens de rytmisk trækker vejret ind og efterfølgende lader det komme ud igen med den samme sssss-lyd. Stemmerne er så småt ved at være varme, og flokken er efterhånden klar til at gå i gang med aftenens korprøve.
Fra seksen til tres - koret vokser for hvert semester
Koret er arrangeret på fire buede stolerækker, der alle peger op imod det sorte Yamaha-keyboard i hjørnet af lokalet, som korlederen befinder sig bag.
Med Miriams tilladelse sætter den store flok sig ned på de opstillede stole. Der breder sig en stille hvisken blandt de bagerste i koret. ”Hvor er der stole henne?” hvisker en ung pige til sin sidemakker. Hun lister stille og roligt bag om koret. Der må for anden gang, siden korprøvens start, hentes flere stole fra de tilstødende lokaler. De fire rækker er nu blevet til fem.
Det er UNGKORs femte semester, der skydes i gang, og siden korets start i efteråret 2024 er det kun blevet mere og mere populært.
”Den første gang var vi kun 16, men antallet er steget for hvert semester,” forklarer Miriam og uddyber: ”Så var der 36, så 46, og sidste semester var vi 56. Og i dag vil jeg skyde på, at vi er et sted i 60'erne.”
En ung pige iført en grøn striktrøje kommer slæbende med endnu en stol inde fra lokalet ved siden af.
”Sidder vi i stemmer?” spørger hun to piger, der sidder på den bagerste række.
”Ja, i princippet, men vi sidder forkert,” svarer de tilbage med et smil på læben og et stille grin.
De to piger griber chancen og lister med den grønklædte pige over i venstre side, hen på bagerste række til resten af ’alterne’.
Høje grin og "Kun rigtige mænd"
Snart efter klinger stemmerne igen imod de hvidmalede murstensmure, nu med tonerne fra ”Rigtige mænd” fra Disneyfilmen ’Mulan’. Et stykke, der i den grad vækker stor jubel hos den unge forsamling.
”Yes, den er SÅ god!” lyder det et sted oppe fra den næstforreste række.
Miriam synger stadig for, og da hun når til det sidste stykke i broen: ”Ku' jeg bare svømme, var det ikke så sleeeeeeeemt”, udveksles der usikre blikke hos tenorerne på forreste stolerække.
”Ej venner, det er ikke højere, end det plejer,” siger Miriam ind i mikrofonen med et smil.
”Det siger du altid!” udbryder den unge tenor iført en grå T-shirt.
Rummet fyldes nu med lyden af de femogtres unges klukkende latter. Miriam griner selv højlydt med.
Efter et par omgange ”Rigtige mænd” slutter aftenens korprøve, og Miriam afrunder med at fortælle, at det nok ikke bliver det renoverede industrilokale, der kommer til at danne rammerne for semesterets fremtidige korprøver.
Det kommer nok i stedet til at foregå i Christianskirken. Der er simpelthen ikke plads nok til alle de unge fremmødte.
