Minidokumentarer:
Fra tomme bænke til 'floor' i regnvejr
Partybandet Heyya forvandler klostertorvets våde brosten og vandpytbelagte bordebænkesæt til stedet, hvor fællesskabet dyrkes med en svingom, en øl i hånden - eller et spil fisk, mens covernumre af de største hits fra de sidste 30 år spiller.
Stilhed før Seebach
"Du var fire, jeg var syv, der var meget der sku' læres." Erik Lindstrøm, der er guitarist og korsanger i Heyya, synger bidder af Volvo B18-210, mens han ruller ledninger ud, der skal forbinde guitaren med forstærkeren oppe på scenen.
Foruden Erik, forsanger Sofie Randrup og trommeslager Steen Lavigna-Pedersen, er klostertorvet tomt for mennesker. De 60 bordebænkesæt er ubesatte, og det storkronede træ i midten af torvet har smidt blade af sig, så der nu ligger gule og brune plamager på de antracitgrå brosten foran scenen. Fadølsanlæggene er overdækket i plastikposer, og der er endnu ikke betjening i baren. Samtidig har Erik taget sin guitar frem, Sofie er ved at samle mikrofonstativer og Steen afprøver lyden i lilletrommen.
Der er lige godt 1,5 time til koncerten starter.
Som led i Aarhus festuge er der gjort klar til over 100 gratis musikoplevelser forskellige steder i byen. Heyya skal spille én af de koncerter d. 4. september kl. 14:30 på klostertorvet.
Fadøl i hånden og blikket på scenen
"Hey alle sammen og velkommen på en regnfuld fredag." Sofie starter koncerten med at snakke ud til publikum, som klapper og hujer i respons. Erik og Steen spiller den første sang i gang, og der går ikke længe før flere synger ”juhuhuuu” nede fra bordene som kor på Sofies udgave af Rasmus Seebachs’ lidt i 5. Cirka 50 mennesker har fundet vej ind på torvet, og de fleste står op, fadølsglas i hånden, blikket rettet mod scenen, mens de svajer fra side til side til musikken.
Arme, ben, hofter og hår er i fuld sving på de publikummer der har begivet sig ud på det gule og antracitgrå dansegulv, mens der bliver sunget med på Tobias Rahim. ”Hvor er det imponerende at skabe et floor kl. 14:30 i regnvejr” siger en ung lyshåret kvinde til sin veninde, der sidder under en af parasollerne. ”helt vildt” svarer veninden tilbage.
Fællesskab på brosten
Foruden de der danser foran scenen, tager resten af publikum del i koncerten på forskellig vis. Mange kigger op mod scenen, siddende, med en arm på bordet og vipper fødderne i takt til musikken, mens de sipper til deres øl og synger let med. Nogle har taget et sæt spillekort i brug og bruger koncerten som baggrundsmusik til deres spil fisk. Bagerst har en mand og en kvinde dog skabt deres eget lille dansegulv mellem to borde, da de står og danser med hinanden i favnen, mens de synger med. Koncerten er blevet ramme for at bruge det brostensbelagte areal til at komme hinanden ved over en øl, en dans eller et spil fisk.
Erik, der er guitarist i bandet, mener at gratis koncerterne er med til at øge følelsen af fællesskab: ”Jeg tror de her arrangementer er med til at skabe endnu mere fællesskab i allerede etablerede fællesskaber. Man kommer ud og får en god oplevelse under løsere forhold end hvis man for eksempel var i teatret sammen, for her må man godt sidde og snakke også”.
Fællesskabsfølelsen som Erik omtaler viser sig også, da koncerten slutter, og det kun er dansegulvet, der bliver helt tømt. De fleste af dem, der sidder ved bordene, vender sig nu om mod hinanden eller går i den hurtigvoksende fadøls-kø.
Koncerten er slut, men klostertorvet summer stadig af grin og dufter af fadøl, og kun enkelte bordebænkesæt står tilbage uden ejer.