Frankrig følger en europæisk tendens: Hvorfor bliver Europas unge dårligere til at læse og regne?

”Jeg oplevede aldrig dage uden mangel på lærere, da jeg gik i folkeskole”

Når 25-årige Tom Pitot ser tilbage på sin folkeskoletid, husker han et skolesystem med flere lærere omkring eleverne.

”I dag har man kun én lærer i klasserne. Det går ud over den nye generation, og det er en skam,” fortæller han.

Tom Pitot står ikke alene med sin bekymring. Lærermangel har de senere år været et omdiskuteret problem i det franske skolesystem.

Ved skoleårets begyndelse i september manglede der mindst én lærer på 53 procent af de franske collèges og lycées, svarende til mellemskoler og gymnasier, viser en undersøgelse fra det franske lærerforbund SNES-FSU.

Også OECD peger på lærermangel som en udfordring. I 2025 gik 45 procent af de franske elever på en skole, hvor skolelederen vurderede, at undervisningen i nogen grad var hæmmet af mangel på lærere.
Det er højere end OECD-gennemsnittet på 39 procent.

Lærermanglen er dermed ikke kun noget, Tom Pitot selv har lagt mærke til. Tallene viser, at problemet også kan mærkes på skolerne rundt omkring i Frankrig.

Samtidig viser de nyeste PISA-tal, at franske elevers resultater i både læsning og matematik er faldet.

PISA-undersøgelsen

Franske 15-årige klarer sig dårligere i matematik og læsning end ved den seneste PISA-måling i 2022.

I matematik scorer de franske elever i gennemsnit 458 point mod et OECD-gennemsnit på 463. I læsning scorer de 456 point mod OECD-gennemsnittet på 461.

I naturfag ligger de franske resultater omtrent på samme niveau som i 2022.

PISA er OECD’s internationale undersøgelse af 15-åriges færdigheder i blandt andet læsning, matematik og naturfag. Undersøgelsen gør det muligt at sammenligne elevernes faglige niveau på tværs af lande.

De franske resultater skal derfor ses i en større sammenhæng. Det er ikke kun Frankrig, der har oplevet et fald i elevernes faglige resultater.

Udviklingen er ikke kun fransk

På tværs af OECD-landene er resultaterne i både matematik og læsning faldet over det seneste årti.

Fra 2015 til 2025 er OECD-gennemsnittet faldet med 22 point i matematik og 28 point i læsning. Ifølge OECD svarer det til mere end ét års ekstra læring i matematik og omkring halvandet års læring i læsning.

OECD-gennemsnittet i matematik, læsning og naturfag er samtidig det laveste, der nogensinde er registreret i PISA.

Omkring hver femte 15-årige i OECD-landene præsterer nu på et lavt niveau i alle tre fag.

Frankrig er dermed en del af en bredere international udvikling, hvor flere lande oplever faldende faglige resultater blandt unge.

Udviklingen rammer dog ikke alle lande ens. Estland ligger blandt de bedst præsterende europæiske lande, mens Polen også ligger over OECD-gennemsnittet på flere områder.

Forskellene mellem landene viser, at udviklingen ikke er ens på tværs af uddannelsessystemerne. Nogle lande har formået at fastholde et højere fagligt niveau, mens andre har oplevet markante fald.

Det rejser spørgsmålet om, hvad der ligger bag de faldende resultater, og om lærermanglen kan være en del af forklaringen.

Er lærermanglen problemet?

For Tom Pitot er lærermanglen et tydeligt tegn på, at det franske skolesystem har ændret sig.

Men ifølge uddannelsesekspert Pierre-Yves Cusset handler udfordringerne ikke kun om, hvorvidt der står en lærer foran klassen.

Cusset peger på lærerfagets manglende tiltrækningskraft som en central udfordring. Det gør det sværere at rekruttere og fastholde uddannede lærere.

Manglen på lærere kan samtidig betyde, at skolerne får sværere ved at sikre den stabilitet i undervisningen, som eleverne har brug for.
Derfor kan lærermanglen påvirke skolehverdagen, selvom den ikke i sig selv kan forklare udviklingen i PISA-resultaterne.

Samtidig advarer Cusset mod at pege på én enkelt forklaring på de faldende PISA-resultater.

Ifølge Cusset er det ikke muligt at isolere betydningen af de forskellige faktorer, der påvirker det franske skolesystem.
Han peger blandt andet på, at en række reformer gennem de seneste årtier er blevet gennemført for hurtigt, hvilket har lagt yderligere pres på lærerne.

Lærermanglen er derfor ikke nødvendigvis forklaringen på de faldende PISA-resultater, men kan være en del af en bredere udfordring i det franske skolesystem.

For Tom Pitot er forskellen på hans egen skoletid og den skole, han ser i dag, dog tydelig.

Han husker en skole med flere lærere omkring eleverne. I dag oplever han et skolesystem, der ser anderledes ud.

Mens PISA-tallene viser, at franske elever klarer sig dårligere end tidligere, viser den internationale udvikling, at udfordringen rækker længere end de franske klasselokaler.

Spørgsmålet er derfor, hvad der ligger bag de faldende resultater i Frankrig og resten af Europa.