Fredagslegestuen hvor smil smitter

Theo strækker sin korte arm så meget som der overhovedet er muligt for en arm der kun er 8 måneder gammel. 

Han kigger betaget op. Men han kan ikke helt nå faldskærmen. Lige indtil den bliver løftet ned igen. 

Et smil breder sig, og han tilter tilfreds til den ene side. Forældrene synger fortsat Bjørnen sover, imens børnene flittigt leger under faldskærmen, der bliver løftet dramatisk op og ned. 

Mon der kommer nogen? 

”Jeg har været ude og sætte flagene op, så de kan finde herind”, forsikrer en af de frivillige, de andre der går rundt og sætter op. 

Der er Fredagslegestue for babyer mellem nul og tre år, i midten af Aarhus. 

Et sted, hvor babyer kan komme med deres forældre, eller bedsteforældre og lege i et par timer den første fredag i måneden. 

Fredagslegestuen er uden tilmelding, så snakken går på om der mon kommer nogle i dag. Det er ikke til at vide. 

Rasmus Holst, der er musikværten, har sat lidt børnemusik på, til at sætte stemningen. 

Alt det farverige legetøj ligger klar i midten af en cirkel, formet af skumgulvsstykker. 

Kaffen er på kanden og bordene står klar. Der mangler bare nogle at lege med.

Også musikværten sidder helt klar til at spille og lege med tørklæder, rasleæg og sæbebobler. 

Pludselig gennem porten fra Frederiksgade, vælter det ind i gården med barnevogne og forventningsfulde forældre, som en færge der er kommet i havn. 

Frivillig og frejdig 

”Det er meget livsbekræftende at være med til”, smiler Jette Wolff. Jette er frivillig her, og giver alt af sig selv, når hun deltager. 

”Jeg var pædagog, og da jeg skulle pensioneres, tænkte jeg ikke at jeg nogensinde skulle have noget at gøre med børn igen. Men en dag så jeg gennem Ældre Sagen , at de søgte noget hjælp her”, beskriver hun med et smil. Nu kommer hun med stor glæde så meget som muligt. 

Nu danser hun rundt her, smilende og hilser på alle babyerne, med samme energi til hver og en. 

Jette er sådan en kvinde der næppe gemmer på smilene, men derimod deler hun så mange ud, at det ville være umuligt at tælle dem. 

Sang som redskab

Til Videnscenter for Sang, har Inge Marstal, professor emeritus i musikpædagogik, udtalt. "Sang er det mest levende redskab til kommunikation. Det knytter os sammen, skaber glæde, nærhed og tryghed. (...) Erfaring viser at børn, der synger, har en tidligere sproglige udvikling end andre børn og udvikler større selvtillid, åbenhed, tillidsfuldhed og lydhørhed". 

Musikkens indvirkning

I den ene ende af lokalet sidder alle forældrene og synger i kor. Underholder deres barn. Underholder andres børn. Guitaren spiller akustisk og de ellers uprofessionelle stemmer bliver til en. 

Stemmerne bliver til en melodi og skaber et fælles rum for babyernes udfoldelse af kompetencer.

”Musikken hjælper babyerne med at lære nogle kompetencer, som at kunne huske og genkende” fortæller moren til Nora, der selv er pædagog, men i dag er kommet for at være sammen med sin datter. 

Det er første gang de deltager, men moren ville ønske at de havde fundet stedet noget før. 

Eget univers 

”Hej, kom du lige der”, får musikværten, Rasmus Holst, sneget ind mellem linjerne til mussesangen. En af babyerne er kravlet ind til ham, og væk fra sin mor. 

Men det gør ikke noget. Her er der ingen regler, og alle må kravle lige hvor de vil. Musikværten synger uforstyrret videre efter et anerkendende blik i morens retning. 

En af babyerne er kravlet hen til en anden, og laver nu en voldsom fægtebevægelse med armen, hen mod babyen overfor. 

”Det er okay, han har en storesøster, så han ved godt hvordan man siger fra” lyder det fra moren til Anker Emil. 

De har skabt deres eget univers, hvor hverken musiklege eller forældre kan nå dem. De sidder bare lige nu. Lige her. 

Giver rigtig meget 

Theo og hans far er kommet her for første gang, og de har oplevet det som en stor succes. 

”Jeg er på barsel lige nu, og bruger ting som det her til at komme ud og møde nogle andre personer”, fortæller faren. 

Tager man et kig i hans øjne under musiklegen vil man opdage at han oplever uundværlig  glæde og nærvær ved deltagelsen med hans søn, når han synger med. 

Der er ikke de lege eller grimasser som faren ikke hopper med på, når det gælder hans søn. 

”Jeg tror der er andre mænd der ikke gider at deltage i sådan nogle ting, men jeg kan mærke at det giver rigtig meget til mit barn”, fortæller faren stolt, mens han kigger smilende på sin søn, der spiser. 

Ti stjerne og en gratis pixel bog

”Jeg tror Ester Marie giver det ti stjerner” griner hendes mor, efter Ester Marie har udtrykt en uidentificerbar babylyd. 

Moren sidder beroliget, på en skummåtte, med hendes lille Ester Marie i favnen, og fortæller hvor meget hun har glædet sig til at hendes datter kunne deltage. 

Hun synes at det er rigtig vigtigt at hendes baby kan komme ud og opleve 'det rigtige samfund', selvom hun flere gange, under legene, blev nødsaget til at trække sig lidt med den 3,5 måned gamle Ester Marie. 

”Har alle husket at få en gratis pixi-bog” bliver der råbt, inden forældrene trisser ud af døren. Fredagslegestuen er slut for denne gang, men glæden, og den lille pixi-bog, skal med hjem.