Freja undrer sig: Hvorfor er der ikke en cykelsti på Nørregade?

Hvad sker der, hvis man går ud i Aarhus’ gader og spørger borgerne om, hvad de synes om byens udvikling? I projektet ‘Lyt til Aarhus’ er det præcis, hvad vi har gjort. Det har afsløret et langvarigt behov for at få lavet en cykelsti på Nørregade.

Offentliggjort

Lyt til Århus

Har du nogensinde undret dig over noget, som du ikke kune finde svar på?

Hvorfor er Vesterbro torv lukket igen? Hvorfor er prisen på mælk steget? Hvorfor kan jeg ikke parkere nogen steder i byen?

Lyt til Aarhus samler de spørgsmål aarhusianere går og undrer sig over     - og prøver at finde. 

Her arbejder journaliststuderende fra 4. semesters dialoghold og byens borgere side om side i en fælles redaktion: I spørger, og vi undersøg.

For snart 10 år siden, i foråret 2016, tog Enhedslisten sagen i egen hånd. Bevæbnet med kridt gik flere partimedlemmer ud i natten for at tegne. Målet var at optegne en hjemmelavet cykelsti på den trafikerede Nørregade. På daværende tidspunkt havde Enhedslisten i længere tid ønsket flere cykelstier i Aarhus, så byens bløde trafikanter kunne cykle med mere ro i maven. Men handlingen udeblev, så Enhedslisten tog kridtet i egen hånd. 

I dag siger kalenderen 2025, og hvis man går en tur ned ad Nørregade, kan man se, at kridtstregerne for længst er vasket væk. Og de er hverken blevet erstattet af en rigtig cykelsti eller en permanent malet sti. Faktisk ligner Nørregade sit gode gamle jeg, hvor biler og busser kører i pendulfart i begge retninger, side om side med byens cyklister. 

Behovet for en cykelsti på Nørregade eksisterer derfor stadig. Det er 25-årige Freja Holm et levende bevis på. Vi møder hende foran Magasin på gågaden, hvor hun vil have svar på:

Hvorfor er der ikke en cykelsti på Nørregade?

For at få svar på det spørgsmål har vi taget fat i Kim Andersen, der er cykelplanlægger i Aarhus kommune og har ansvaret for at varetage cyklisternes interesser. Kim Andersen er opmærksom på, at der er dårlige forhold for cyklister på Nørregade og påpeger, at man har forsøgt at finde en løsning på problemet i mange år. Men det er nemmere sagt end gjort.

Nørregade er nemlig en smal vej, og det skaber udfordringer. 

“Når man også skal have plads til køresporene og fortov, så bliver det hele presset, hvis der skal klemmes en cykelsti ind,” siger cykelplanlæggeren. 

Kim Andersen forklarer, at der er flere ting, man skal tage hensyn til, når man skal lave en ny cykelsti. Hvis man skal anlægge en cykelsti på Nørregade, kræver det, at man inddrager noget af fortovet. I det tilfælde vil cykelstien stadig blive så smal, at man ikke ville kunne lave overhalinger. Og da der er mange handlende fodgængere i det område, ønsker man heller ikke et smallere fortov. Samtidig er Nørregade en vigtig korridor for bustrafikken, hvilket også gør det problematisk at skulle indskrænke vejbredden. 

Politiet afviser

På trods af Nørregades udfordringer var der tilbage i 2017, efter Enhedslisten aktion, vilje til at gøre noget ved det. Ved byrådets budgetforhandlinger i 2017 blev det besluttet at afsætte 500.000 kroner til cykelstier/cykelbaner på netop Nørregade/Nørre Alle og Vesterbrogade. Det projekt blev dog aldrig en realitet. Både Teknik og Miljø vurderede, at der på størstedelen af strækningen mellem Nørreport og Guldsmedgade ikke var plads til at optegne cykelbaner med de minimumsbredder, de skal have i forhold til Vejreglerne. 

Samtidig afviste Politiet projektet, da de var bekymrede for, at det ville medføre en øget uheldsrisiko for cyklister, blandt andet grundet kørebanebredder og den store mængde bustrafik på gaden. 

Selvom Nørregade stadig er uden en cykelsti, er øget sikkerhed for cyklisterne dog stadig et mål. Som en del af det nye Vesterbro torv-projekt, er det nemlig blevet besluttet at lave fortovene bredere og reducere biltrafikken mellem torvet og Klosterport, blandt andet ved at lukke for gennemkørende trafik ved Vesterbro torv. 

Alt det er med til at gøre det mere trygt at cykle på strækningen, forklarer cykelplanlægger Kim Andersen. Samtidig er der planer om, at hastighedsgrænsen skal sættes ned til 40 km/t. Det kræver dog først Politiets accept.

Denne produktion er en del af Resonans. dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Powered by Labrador CMS