Frikadeller, fællesskab og et godt glas vin
Torsdag aftener på Lystrup Skole afholder Ældre Sagen et madlavningshold for mænd. Her er ikke kun madlavningen, men også hyggen og det sociale samvær i højsædet.
"Luften er mere lækker, når jeg cykler ned i Rema for at købe deres færdiglavede frikadeller, end når jeg står i madosen hjemme i køkkenet," siger Peder Landgard og smiler, godt i gang med at skære sin hjemmelavede kyllingefrikadelle over.
Men sådan en aften som i aften kan han godt se bort fra madosen. For handler det jo ikke kun om det med at lave mad, bliver det pointeret et par pladser længere nede.
"Ja, da jeg hørte Gunnar fortælle, at man kommer for det sociale og for at have en undskyldning for at drikke vin midt på ugen, så trak det alligevel at komme med" siger Peder og smiler, så brillestellet letter lidt på sig.
Når skolekøkkenet skifter hænder
Kl. 17:30 begynder de første så småt at komme. Rummet med de røde murstensvægge bliver hurtigt fyldt med snak. Deres egne medbragte vinglas er det første, som bliver pakket ud af rygsækkene og bliver sat på det slidte træbord, som normalt benyttes af 5. A.
Derefter dækkes resten af bordet af Leif Jensen, der i aftenens anledning har medbragt nogle blomstrede, farverige servietter, fordi vi som sagt ”ikke må glemme hyggen”.
Her til aften skal bordet tages i brug af et lidt ældre publikum.
Fordi når Lystrup Skoles elever har forladt skolen, så er madkundskabslokalet ikke færdigt for dagen. Hver torsdag kl. 18 mødes modne mænd for at lave mad sammen. Ældre Sagen er arrangør, og det er holdets underviser, Yvonne Castro, som har valgt aftenens menu.
I aften står den på kyllingefrikadeller og stegt spidskål med flødeost og bacon. Og så er der pærecrumble til dessert.
Mad, mænd og morsomheder
12 mænd er mødt op. For nogle er det første gang i dag, at de er med. Andre har været med i over tyve år. Derfor skal nogle af de nye på ”de garvedes hold”, fortæller Yvonne. For Henrik Bech er det første gang, han er med.
”Jamen, så kan vi da godt tage Henrik” siger en grinende Leif, som står sammen med Gunnar Bjerglund.
Rundt om ved stålbordene går der ikke længe, før mændenes snak blandes med lyden af løg, der finhakkes, emhætters susen og skuffer, der åbnes og lukkes i søgen efter en hvidløgspresser. Mændene deler arbejdsopgaverne mellem sig, så både spidskålen og frikadellerne er klar samtidig, når de skal gå til bords kl. 19:30.
Godt i gang med æltningen af frikadellefarsen får Leif visit af Erling Kudsk Jensen, som har medbragt sit glas med rødvin.
”Vil du skåle med mig, Leif?” spørger Erling og hæver glasset, så rødvinen slynges rundt.
”Det kan jeg da ikke” siger Leif og kigger ned på hænderne, der er solidt plantet i farsen.
”Det ved jeg godt, det var derfor, jeg spurgte” siger en grinende Erling. Mændene smiler til hinanden. Mange års bekendtskab fra madlavningstimerne er med til at forme jargonen.
En gang imellem bliver der taget en hurtig pause fra krydringen og hakningen. Så tages der en tår vin. ”Vinen hører med” fortæller Leif. Duften af kyllingefrikadellerne begynder at sprede sig i lokalet.
Mere end bare madlavning
Der er forskellige grunde til, at mændene er med på holdet. Nogle er her, fordi de er blevet alene og aldrig førhen har lavet mad.
Og for andre, som f.eks. Leif, handler det om at få lov at prøve kræfter i køkkenet: ”Min kone vil ikke have, jeg blander mig i køkkenet. Så det er her, jeg kan få lov at udfolde mig selv” siger han drilsk og fortsætter æltningen af farsen.
Men fælles for mændene i aften er det, at det sociale aspekt vejer tungt. ”Det handler mere om det sociale samvær, end det handler om madlavning” forklarer Erling. Det er Leif også enig i: ”Hyggen i det er det bedste ved det.”
Som kålen tages ud af ovnen, og de sidste frikadeller vendes, begynder mændene så småt at tage plads ved langbordet. Først udbringes der en skål, og kort tid efter høres lyden af bestik, der rammer porcelænstallerknerne.
Mens maden spises og fadene langsomt tømmes, går snakken om børnebørnenes rundrejser i Asien, Ældre Sagens planlagte udflugt til Nordjylland i morgen tidlig og landskampen mod Norge, som starter om en times tid.
Hvem laver den bedste frikadelle?
Helt i den Store Bagedyst-stil skal der kåres en vinder af det hold, som har lavet aftenens bedste frikadelle.
Det er ikke et nemt valg her til aften. Men Yvonne må grundet den gode smag, hvor der ikke er blevet sparret på hvidløgene, give sejren til holdet bestående af Erling, Peder og Frode. Det skabte stor tilfredshed nede i den forreste del af langbordet.
Ikke længe efter breder der sig den søde duft at nybagt kage. Aftenens bedste dessert skal også kåres.
”Pærerne kunne godt have fået noget mere i ovnen” siger Yvonne og smager på frikadellevinderholdets dessert.
”A hvabar?” udbryder Erling.
”De kunne altså godt have fået lidt mere” må Frode Iversen også erkende.
Der diskuteres, hvem som skal have lov at få førstepladsen. Og det blev altså et af de andre hold, hvor pærerne havde fået lidt længere tid i ovnen.
”Vi kunne ikke vinde begge gange. Så er der jo nogen, som ikke gider komme næste gang” ler Frode og kigger over på sine to medkokke.
Tak og på gensyn
Efter maden skal der afregnes. Man kan betale med både MobilePay og kontant. Der bliver spurgt om, der kan veksles, for en af mændene har kun en stor seddel med. Det kan Yvonne ikke, men det gør ikke noget. De skriver det ned, og så betaler han bare når de mødes i næste uge.
De tolv vinglas bliver atter igen pakket ned i rygsækkene, og efter en tak for en god aften begynder mændene så småt at forlade madkundskabslokalet.
De husker at tage vinflaskerne med. De har før oplevet at få en lille reprimande, da der stod tomme vinflasker, da elever mødte ind til time. Derfor bliver alt forladt, som de modtog det, så lokalet atter er klar til undervisning for 5.A i morgen.
