Frivillige chauffører redder overskudsmad i Østjylland

"Deres ulykke er da vores held i dag. Sikke dog en farlig masse suppe."

Michael Lyberg griner, mens endnu en pose Mou hønsekødsuppe finder vej fra en Nettos lager i Randers til den ventende varevogn udenfor.

Gulvet er fyldt med kasser. Hønsekødsuppe. Mere hønsekødsuppe. Og ved siden af dem bunker af indbagte rejer.

En frysedisk er stået af i løbet af natten, og da Nettomedarbejderne mødte ind om morgenen, var frostvarerne begyndt at tø op. Suppen har fået en grødagtig konsistens som smeltende slushice, og selvom varerne stadig kan spises, kan de ikke længere sælges i butikken.

Derfor er Carsten Nielsen og Michael Lyberg kørt de knap 40 kilometer fra Aarhus til Randers for at hente dem, selvom de ikke kendte hinanden i morges, griner de sammen mens de pakker både suppe og rejer i varevognens kølende lad, der senere på dagen skal stå på hylderne i Wefood i stedet for at ende som affald.

En ekstra chance

Når dagens varer når frem til Wefood på Vesterbro Torv, tager andre frivillige over. Her bliver varerne sorteret, pakket ud og gjort klar til salg.

Wefood drives af Folkekirkens Nødhjælp og sælger overskudsvarer fra blandt andet supermarkeder. Det kan være varer med kort holdbarhed, emballagefejl eller varer, som butikkerne har fået for mange af.

For kunderne er butikkerne både et værn mod madspild og et billigere alternativ i en tid, hvor fødevarepriserne fylder mere i budgettet. For chaufførerne er det først og fremmest en mulighed for at sikre, at maden bliver spist frem for kasseret.

Den tanke vender tilbage flere gange i løbet af dagen. De taler ikke meget om klima eller store samfundsproblemer, men begge ved, at varerne bag dem i varerummet kunne være endt et helt andet sted.

For få chauffører

Michael er 67 år og blev folkepensionist i august. De rolige pensionistdage har foreløbig fået selskab af jævnlige ture for Wefood, der kører seks dage om ugen.

Ved et rødt lys falder snakken på bemandingen.

"Det har knebet meget i sommer med at få dækket turene. Nogle dage har de slet ikke kunnet få dækket turen," siger Carsten.

Michael kigger ud gennem forruden.

"Og varerne bliver jo ikke væk af den grund. Der er mad, der skal hentes hver dag."

Tre nye chauffører er kommet til for nylig.

"Så vi er vel en seks-syv stykker nu," siger Carsten.

Venskaber på fire hjul

Carsten, der er 73, begyndte som frivillig chauffør efter en opfordring fra en ven i tennisklubben, der selv kørte for Wefood. Fem år senere er han stadig en del af holdet, selv om vennen for længst er stoppet.

"Jeg får rigtig meget ud af det sociale samvær, vi har i bilen. Man kommer hurtigt til at kende hinanden, og man taler sammen på en anden måde, når man laver noget samtidig."

Han følger en gruppe cyklister i sidespejlet.

"Det er helt klart sjovest, når vi er to. Så kan man holde gejsten oppe sammen og ikke kun ved at tænke på, at det er for en god sag."

Maden får en ny destination

Den sødlige lugt af let gæret frugt og tomme flasker stikker efterhånden i næsen. Port efter port til lagre bag dagligvarebutikker er gået op, og har budt på både brød i store mængder, ost og grillpølser. Carsten Nielsen og Michael Lyberg går stadig rundt i deres skriggule veste, og selvom klokken er ved at være over frokost, kan de ikke holde fri endnu.

Da de sidste sække er placeret i varerummet og markeret med butikkens navn, smækker Carsten døren i med et rutineret skub, og kort efter triller varevognen tilbage mod Wefoodbutikken på Vesterbro torv.

Selv om de to chauffører ikke kendte hinanden, da de gav hånd om morgenen, har de på få timer delt næsten 100 kilometer vej, historier fra arbejdslivene og erfaringer fra pensionisttilværelsen.

"Det var godt, Michael var med i dag. Det havde været en lang tur alene," siger Carsten Nielsen, der selv har udset sig to blokke ost fra dagens fangst, som han køber med hjem.

Dagens rute er slut, men for maden er rejsen ikke forbi endnu.