Han fandt sin plads bag disken på tankstationen - nu er det slut

Danni var glad for sit arbejde på en tankstation, hvor han kunne bruge sine hænder og møde kunder. Men han blev senere afskediget fordi arbejdspladsen ikke mente at han var udadvendt nok

Da han fik jobbet, havde det været et selvtillidsboost men fyringen har efterfølgende påvirket hans selvtillid.
Offentliggjort

“De sagde, at jeg ikke var udadvendt nok.” 

Netop at være mere udadvendt er noget Danni har forsøgt at arbejde på, efter han blev ansat på Q8. Danni har døjet med en svær depression, og fik i anledning af det, et fleksjob på Q8. Det var et arbejde han havde været glad for, især fordi han kunne få lov til at bruge sine hænder. 

Da han fik jobbet, havde det været et selvtillidsboost, da han har kæmpet for at være en del af arbejdsmarkedet. Han var egentlig også ret glad for de forskellige arbejdsopgaver, som han havde, blandt andet når han stod og smurte sandwich eller gjorde klar til myldretid. 

Men for Danni fik jobbet desværre en brat ende. Q8 vidste jo godt at han var fleksjobber og de havde jo alligevel ansat ham, derfor undrede begrundelsen for fyringen ham. Efter han i sin tid fik jobbet, har han arbejdet målrettet på at blive mere udadvendt og forsøgt at tage mere åben i mødet med kunderne. 

“Jeg ved godt, at jeg ikke er særlig udadvendt, men jeg har arbejdet rigtig meget med det” siger han. 

Han syntes at forklaringen lugter lidt af en dårlig undskyldning. At være mindre udadvendt er, som han ser det, ikke det samme som ikke at passe sit arbejde. Han mødte til tiden, tog sine vagter og løste de opgaver, han blev sat til. 

Fyringen har efterfølgende påvirket hans selvtillid. Da han fik jobbet, havde det været et selvtillidsboost, da han var glad for at være blevet en del af arbejdsmarkedet. Han er ikke helt kommet over det endnu. 

Men han forsøger at se fremad. Der er ikke andet for end at søge videre og håbe på en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed – og hvor indsatsen tæller lige så meget som personligheden. 

Powered by Labrador CMS