Håret som skjold - kvinders kamp mod hårtab under brystkræftbehandling

Sundhed og kvindelighed

Fra april til august 2025 er Maria Winkel på 49 år i behandling med kemoterapi på grund af brystkræft. ”Jeg har altid gjort meget ud af mit hår, elsker at pleje det og bruge hårprodukter. Jeg er superforfængelig, og mit hår udtrykker kvindelighed, sundhed og selvværd” fortæller Maria, som normalt har tykt pageklippet hår.

”Folk er bange for sygdom, man vil være en overlever og se godt ud. Jeg vil ikke sygeliggøres, jeg vil ses som en helt almindelig dame, så jeg er nødt til at handle”. Maria Winkel vælger at bruge kølehætter under kemoterapi. 

”Jeg fortryder ikke – det er omstændigt, og jeg taber 75 procent af håret - men det er det hele værd”. ”Jeg vil stå stærkt, og folk skal ikke have medlidenhed med mig”, fortsætter Maria. Selvom folk har svært ved at forstå de pinsler, hun gennemgår for at bevare hårpragten, er Maria glad for beslutningen.

”Men mit syn på skaldede kvinder har ændret sig undervejs. Nu tænker jeg, jeg ved godt, hvad du går igennem, du er så sej. Før tænkte jeg mere, gad vide om hun dør”.

Kathrine Tholstrup, 44 år, med langt smukt havfruehår siden teenagealderen, får brystkræft i 2024. ”Jeg er presset over tanken om hårtab, det føles som en katastrofe. Jeg er hende med det lange hår, det er en stor del af min identitet”, fortæller Kathrine. 

Under kemoterapi bruger Kathrine kølehætter og bevarer mindst halvdelen af håret. Under behandlingen bruger Kathrine håret som et skjold og kan selv bestemme, hvem hun deler kræften med. 

”I dag betyder mit hår noget andet end før, jeg blev syg. Håret betyder, at jeg ikke ser syg ud, og det har været besværet værd at bruge kølehætter – selvom forløbet med kølehætter er stressfuldt og usikkert. Man står med det hele selv, det er koldt og smertefuldt”.

Undervejs oplever hun forskellige holdninger til kølehætter fra sundhedspersonalet.

Brystkræft er mange sygdomme

Der er forskellige typer brystkræft, som oftest behandles med en kombination af operation, strålebehandling og medicinsk behandling som kemoterapi, immunterapi eller antihormonbehandling. Hvilken kombination der er bedst, afhænger af kræfttype, størrelse, spredning, kvindens alder og almene helbred.

Speciallæge i medicinsk kræftbehandling Annette Brixen, Herlev Hospital, forklarer, at kræftceller deler sig hurtigt, og celledeling bliver bremset af kemoterapi. Normale celler i hår, hud, slimhinder og knoglemarv deler sig også hurtigt og bliver derfor påvirket af kemoterapi, og det medfører bivirkninger som hårtab. Omfanget af hårtabet afhænger af typen af kemoterapi.

Kølehættens lave temperatur nedsætter blodcirkulationen til hårsækkene, så mindre kemoterapi når hårsækkene, og det mindsker risikoen for hårtab. ”Vi har ikke noget belæg for - med den viden vi har nu - at der er en øget risiko for kræft i hovedbunden ved brug af kølehætter”, siger Annette Brixen og fortsætter ”Det lader det til, at nogle patienter får mindre hårudtynding med kølehætter, men vi ser ikke at hårtab undgås helt. Vores fornemmelser er, at det ofte er patienter med meget hår i forvejen, der har mest hår tilbage”.

Annette Brixen oplever, at der er forskel på, hvor meget hårtab fylder hos patienterne. Det fylder en del hos nogle patienter ved den indledende samtale, men der kan være forskel på typen af bekymringer først i behandlingen i forhold til senere i forløbet.

Opgav at bruge kølehætter

Siden august i år har Marianne Timm, 56 år, fået kemoterapi. Marianne bruger kølehætter ved de første fem behandlinger og er glad for dem.

Hun opgiver dog at bruge kølehætterne. De er for store til hendes hoved, og de bliver ved med at svuppe op og køler ikke hele hovedbunden. Hætterne dækker også ørerne, så hun ikke kan høre og snakke med de andre patienter, og det hindrer hende i at være en del af fællesskabet under behandling”. 

”Kølehætter er ikke besværet værd alligevel, håret er ikke så vigtigt, som jeg først tror”.

Marianne Timm går mest med turban nu. Hun har også en paryk og bruger den et par gange om ugen, men kun når hun er ude. ”Jeg tager parykken på, når jeg har lyst til at være usynlig - uden at andre tænker, at jeg er syg, siger Marianne, som føler kontroltab ved at miste håret. Hun viser sig ikke offentligt uden noget på hovedet.

Kræftplan V

Kvinder med brystkræft i behandling med kemoterapi får offentligt tilskud til køb af enten paryk eller hovedbeklædning. Tilskuddet til paryk er på 4336 kroner og til hovedbeklædning 1638 kroner. Hvis indkøbet overstiger disse beløb, skal patienten selv betale differencen. Der er ikke tilskud til kølehætter, som koster 1750 kroner per måned at leje.

Regeringen vedtog i maj 2025 Kræftplan V ”Et bedre liv med og efter kræft”. Planen består af fire indsatsområder og 36 initiativer, og der er afsat 600 millioner kroner årligt fra 2025 til 2030.

Næsten 400.000 danskere lever et liv med eller efter kræft i dag, og op mod 60 procent af kræftpatienter har senfølger – varige gener - efter kræft. Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og hver 8. kvinde får brystkræft. 

Typiske senfølger ved brystkræft er hævelse af arm (lymfødem), føleforstyrrelser i hænder og fødder, stramt arvæv, hudforandringer og irriterede slimhinder. Hårtab er oftest en midlertidig bivirkning, og håret begynder normalt at vokse ud igen 4-6 uger efter endt kemoterapi. Det nye hår kan ændre farve og struktur, men over tid vender håret ofte tilbage til normal tidstand.

Der er afsat 11 millioner kroner til en national forsøgsordning med brug af mobile kølehætter til brystkræftpatienter. Det skal undersøges, hvordan brugen af kølehætter kan inkluderes i hverdagen på kræftafdelinger. Udformning af forsøgsordningen drøftes med Danske Regioner. Seniorkonsulent Jens Bjerg Johansen, Danske Regioner, oplyser, at udmøntningsplanen endnu ikke forhandlet på plads, men at man er i gang.

Dilemmaer

”Vi ved ikke endnu, hvordan man har tænkt sig at implementere kølehætterne på brystkræftafdelingerne. Vi må have tillid til, at der bliver lavet en smart plan. Ved nye opgaver ser vi jo gerne, at der følger hænder med”, siger Annette Brixen, som forventer øget patienttid på hospitalet med kølehætteordningen.

 Det er endnu uvist om kølehætter bliver en del af tilskudsordningen på lige fod med parykker og hovedbeklædninger, og hvem der skal stå for håndtering og opbevaring af kølehætter.

Effekten på livskvalitet på lang sigt er ukendt. Det er også uvist, om bivirkningerne ved kølehætter opvejer det psykologiske behov, og om effekten står mål med udgiften. Kræftens Bekæmpelse beskriver, at der foreligger sparsomme resultater af risiko for metastaser ved brug af kølehætte på lang sigt (10-15 år), men at der ikke er øget risiko på kort sigt (5-6 år). Det har ikke været muligt at få fat i Sundhedsstyrelsen.