Helena: "Jeg er i hvert fald ikke kedelig"

“Jeg har sejlet siden før jeg kunne gå. Jeg vil næsten sige at jeg er født på en båd.” 

Helena Berg underviser på Den Blå Skole, som hjælper kommende sejlere og folkeskolebørn med at blive trygge på vandet.

“Det værste der kan ske, er at et barn bliver bange eller ked af det – for det betyder at de ikke har haft en fed oplevelse med det – vi ønsker jo bare at de har det sjovt”. 

8. klasserne er mest bange. 5. klasserne tænker ikke så meget over det. De er stadig udødelige. Hun har haft tre hold ude i dag.

Hun står med sin kollega Simon, og styrer den grå, højmastede Venture-båd sikkert til kajs. Liner flettes ind og ud af ringe, der er fastmonteret på den slidte træbro i den gamle lystbådehavn. Knuder og knob slås, og et sølvskinnende håndtag drejes, så det klikker hele vejen rundt. 

“Jeg har arbejdet her siden uge 32, og tager forhåbentlig en sæson mere, og engang, når sabbatårene er slut, regner jeg med at jeg læser til lærer.” 

Helena sikrer sig at båden er lukket og låst, og bevæger sig sammen med Simon i retningen af det grå hovedhus, der fylder godt på kajen.

“Se, der ligger den!” Helena stopper bræt, da hun ser det blå glimtende skær komme op fra havbunden. En blå motorcykel med sølvstel og grå fælge ligger nede i dybet. “Det er det mærkeligste, jeg har set under overfladen”. Den har ikke ligget der længe.

På vejen over for at lægge arbejdsdragten og walkie-talkien, fortæller Helena, at hun som kristent menneske ser Gud som sin “himmelske far”.

“Folks reaktioner er meget blandede, når jeg fortæller dem at jeg er kristen. Jeg tror at mange bliver overraskede, hvis det ikke er det første, jeg siger til dem. Jeg tror på at det var Gud, der blandet andet hjalp mig med at komme ud at nogle psykiske problemer i gymnasietiden. Det er ikke alle der tro på det, smiler Helena. 

Hendes øjne mødes af solen, når hun taler om det kristne Aarhus.

”Jeg er i gang med ”projekt udforskning” af kirker i Aarhus. Der er mange fede tilbud, og jeg går efter de unge tilbud. Jeg går i et ungdomsfællesskab hver tirsdag, IMU, som er ’Indre Mission-Unge’. Vi hygger os med det.”

Helenas vagt slutter, men hun sejler videre i dagen. Hun skal over på sin båd, hvor hun ”holder til”. Senere skal hun undervise i mere sejlads.

”Men i aften får jeg en veninde forbi. Vi spiser noget lækkert, drikker kaffe – måske tager hun sin bibel med?”

Nogle tænker at man er kedelig og gammeldags, hvis man er kristen. 

“Jeg er i hvert fald ikke kedelig”, siger Helena, og griner.