Hobby, bæredygtighed eller naturforbundethed? Der er flere grunde til at dyrke svampe hjemme i køkkenskabet

"Det er relativt nyt, at man kan gå på biblioteket og få svamp,” siger Helene Schvartzman, en midaldrende kvinde, der arbejder på Århus’ hovedbibliotek.

80 mennesker smiler - nogle klukker lavmælt og enkelte griner højlydt. Tre biblioteksmedarbejdere står bag hende. Med nåletræsgrønne kitler på ligner de en flok videnskabsfolk med speciale i svampedyrkning. I højttalerne spiller varme jazz-toner. Ind kommer en ældre dame med kort, pjusket hår.

”Det er noget med svamp her, ik? Skal I se billet?” spørger hun en af de grønne kitler.

Svampe alle vegne - udenfor, indenfor og på biblioteket

”Dyrk dine egne svampe i byen.”

Et stort skilt reklamerer for svampedyrkning med en illustration af svampe, der vokser op af jorden. Ved siden af ligger omtrent 100 svampeguides i tyndt pap i en stak. Blot fem trin skal til, før der vokser selvdyrkede svampe ud af en beholder. Længere fremme står et bord, der ligner en skovbund med svampe, der gror ud af mælkekartoner og plastikposer. Rillerne i svampens struktur føles kolde mod huden.

Solen udefra kaster lys ind på sorte plaststole i snorlige rækker. De står i forskellige niveauer op ad en bred rampe. På nogle af stolene sidder der mennesker. En ung mand i bordeauxfarvet skjorte læser noder fra et tykt nodehæfte. En ældre dame vipper frem og tilbage på stolen. Flere har medbragt en notesblok.

Motivet er klimabevidsthed og bæredygtighed

Arrangementet foregår på Århus’ hovedbibliotek på Dokk1. Dagens workshop er en del af et projekt, der hedder ’Spis, Dyrk, Skab: Biblioteket som generator for den grønne omstilling.’ En række biblioteker er med i projektet, der er finansieret af Novo Nordisk. Grundideen er, at klimaforandringer gør, at borgerne skal forholde sig til at leve anderledes i fremtiden. Derfor ser man på, hvordan mennesker skal leve mere bæredygtigt.

”Det er et forsøg på at undersøge, hvad vi alle sammen har brug for, så vi kan lære at blive myndige borgere i fremtiden. Hvordan kan borgerne lære, på en demokratisk måde, om at dyrke, og om hvad vi skal spise, så vi ikke ødelægger planeten?” fortæller Helene Schvartzman.

Bliv din egen svampeekspert

På rampen står en hob af mennesker samlet om seks forskellige borde. En mand med sit skæg i en hestehale folder papguiden til en hat, som han sætter på hovedet, hvilket får de omkringstående til at grine.

Ved siden af står en anden mand med runde briller, der omkranser hans koncentrerede blik. Han løfter halm fra en balje, over i den pose han holder i venstre hånd. Det drysser ned på gulvet. Derefter putter han mandelformede frø i posen. ’DANSK ØSTERSHAT” står der på etikken. Han binder en knude. Ælter og banker posen. Bank, ælt, bank. De blå plastikhandsker, han har på, bidrager til laboratoriestemningen.

”Jeg tror, der er et eller andet grundinstinkt i det med at dyrke sine egne ting og plukke sine egne krydderurter, og hvis man så kan supplere det med svampe også,” siger Poul Eriksen, mens han holder den færdigæltede pose i hånden.

Posen er et startkit til at dyrke svampe derhjemme. Det bliver spændende at følge med i de naturlige processer i hele dyrkningsprocessen. Det er det, der gør det skægt. Samtidig spiller tanken om, at man bidrager til økosystemerne en belejlig rolle.  

”Så er der jo hele kredsløbet. Det er jo noget med at give det næring tilbage, som man bruger. Og udnytte de ressourcer, der er, endnu bedre," siger Poul Eriksen. 

Dyrkning er en del af helheden

Hvorfor så lige svampe? ’Spis-Dyrk-Skab-Lab’ sætter rammen for arrangementet, hvor der eksperimenteres med udgangspunkt i en metode, der kaldes ’Planetært Design’.

”Det handler om at designe sammen med og for hele planeten - altså alle væsener på planeten. Lidt langhåret – men i virkeligheden bliver det meget enkelt, når det egentlig bare handler om, at man skal mødes og prøve at dyrke en svamp,” fortæller Helene Schvartzman.

På den måde skal man forstå sit design – svampen - som en del af helheden og de forskellige økosystemer. Til det har biblioteket hyret Julie Holm, fra det grønne fællesskab ’Tagtomat’, til at lære fra sig om de mange arter i svampenes verden. Kantareller, østershatte, shiitake og pindsvinepig. Der er mange, og de gror ikke længere udelukkende i skoven – de gror også hjemme i alskens køkkener.

En forsmag på hvad svampe kan

”Når I har fået jeres nye bedste ven – svampepose – gjort klar, kan I komme herned og få en drink,” lyder det i en mikrofon. 

Poul Eriksen og de andre stimler ned ad rampen, hvor jordfarvede drinks, med små stykker af fersken og mynte, står klar. 

”Ej det dufter godt,” mumler en pige med lange øjne, der tyder på, at hun trænger til en forfriskning. Drikken er lavet på løvemanketinktur, får hun at vide. Julie Holm fra Tagtomat byder ind med, at den danske betegnelse er pindsvinepigsvamptinktur. Samtaler rundt omkring skaber en summen.

”Svampe kan jo være med til at erstatte kød i vores madlavning. Umami giver en god, fyldig smag. Jeg tænker, at man i fremtiden kan dyrke rigtig mange kilo svampe på det areal, som man bruger til at dyrke oksekød eller svinekød,” siger Poul Eriksen.

En anden forklarer, at han er fan af at kunne lave sin egen madlavning, hvorfor han er med i dag. Der bliver nikket genkendende.

På plaststolene sidder tre ældre kvinder og pjatter med det selvlavede startkit i hænderne. Selvom det er nyt, kan man altså få svamp, hvor man vil - både i skoven, derhjemme og på biblioteket.