Højskolerne vil have mere mangfoldighed, men elevbilledet står stadig stille

I de seneste år har Folkehøjskolernes Forening, FFD, arbejdet for at øge repræsentationen af elever med ikke-vestlig baggrund. 

Blandt deres forsøg ligger udviklingskonsulenter, private stipendier og puljer, hvis formål netop er at sikre mangfoldighed på højskolerne. Men billedet er fortsat uændret.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at gruppen af elever med minoritetsetnisk baggrund stadig er underrepræsenteret, og har været det i mange år. Dette er sket på trods af en ellers stigende interesse generelt i højskoleophold i samme periode. 

Kultur lukker døren til højskolerne 

Ifølge FFD handler problemet blandt andet om de kulturelle forhindringer, der kan være for nogle minoritetsetniske unge. Lisbeth Trinskjær, der er formand for foreningen, peger på, at det kan være svært at gennemskue, hvad højskolerne kan bidrage med.

“Der er en masse kulturforhindringer, for at unge med anden etnicitet end dansk kan komme på højskole, for det er en meget abstrakt nytte; hvad får man ud af det?,” siger hun. 

Desuden peger Lisbeth Trinskjær på, at barriererne også i nogle tilfælde er at finde i hjemmet, da nogle familier ikke bryder sig om idéen om, at deres børn skal bo i flere måneder med andre unge.

Det er dog ikke kun kultur, der spiller en rolle. Lisbeth Trinskjær erkender, at der fra FFD’s side fortsat skal arbejdes for at sikre bedre repræsentation.

“Vi skal ikke male noget skønhedsmaleri her. Det er en virkelig svær opgave, som vi ikke har løst tilfredsstillende endnu," siger Lisbeth.

Går glip af fællesskab og udvikling

Et højskoleophold kan ifølge Lisbeth Trinskjær være med til at forberede eleverne på livet. De udvikler deres holdninger, får et tættere forhold til samfundet og det kan generelt hjælpe dem videre i uddannelse og karriere. Tidligere elever med ikke‑vestlig baggrund har endda fortalt, at opholdet styrkede deres tilknytning til det danske samfund. 

Når så få minoritetsetniske unge vælger højskole, går en stor gruppe derfor glip af netop de fællesskaber, kulturelle markører og sociale ressourcer, som andre unge får med sig. 

FFD understreger samtidig, at mangfoldighed ikke kun gavner minoriteterne selv, men at et mere varieret elevhold også giver de øvrige elever større kulturel forståelse og indblik i forskellige livsvilkår. Foreningen har tidligere meddelt, at elevsammensætningen på højskolerne skal afspejle befolkningsbilledet.

“Det udvikler, præger og slår rod i den enkelte, når de møder mennesker, der har levet et liv, der er anderledes end deres eget. Så vi synes, det er mega vigtigt, at der sker nogle af de her møder på tværs," fortæller Lisbeth Trinskjær. 

Hun mener derfor, at det er meget vigtigt, at andelen af ikke-vestlige elever forsætter, og også stiger.

Mino Danmark, en interesseorganisation der arbejder for minoritetsetniske danskeres muligheder, pointerer i den forbindelse også, at fælles oplevelser, såsom et højskoleophold, er afgørende for sammenhængskraften i samfundet. 

Økonomisk løsning og dialog om repræsentation

Lisbeth Trinskjær er stadig optimistisk for fremtiden. Hun fortæller, at der stadig er masser at gribe fat i, og at de ikke har givet op. FFD vil fremadrettet både kigge på de økonomiske løsninger, og fortsætte dialogen om repræsentation.

Et redskab, der førhen har fungeret, har været de private stipendier, højskolerne sammen med elevforeninger har kunne give til elever med ikke-vestlige baggrunde. De håber på i fremtiden at kunne udlodde endnu flere, både ved hjælp af privat og offentlig støtte.