Højskolestemning og fællesspisning i valgkampen

”Vi vil helst gøre det uprætentiøst, så det ikke bliver elitært.”

Sådan lyder det fra Zina Hameed, der er aftenens moderator. Hun står foran os, iklædt en lyserød skjorte med frynser, og byder os velkommen.

Denne tirsdag aften er der nemlig Pizza og Politik hos Mellemfolkeligt Samvirke. Et arrangement, der byder op til dialog med de røde og grønne kandidater til næste uges folketingsvalg, mens vi får en bid mad. 

I baggrunden spiller Aphacas En drøm om et menneske, som næsten indtog en plads i højskolesangbogen sidste sommer.

Zina deler os op i fire små grupper. Med os menes der de unge arrangører fra Sisterhood Ungefællesskab og dem, der er interesseret i politik (eller pizza, naturligvis).

Pizza ved bordbænkesættet

I min lille gruppe på 11 mennesker bestående af helt unge vælgere sætter vi os ned til et bordebænkesæt, der er fint pyntet op med hvid dug og stearinlys.

Guldserpentiner snørkler sig ned gennem bordet og inkluderer alle om bordet i den festlige stemning. Da pizzabakkerne bliver sat på bordet, ligger de dog mest i vejen. Jeg forsøger at snuppe et stykke pepperonipizza med dressing og oregano, og serpentinerne får et fedtet skær, som de bliver dyppet i dressing og pepperonifedt. Men pizzaen smager lige som den skal, og den skylles ned med en tår Faxe Kondi.

Kandidater fra SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre er til stede. Sidstnævnte er repræsenteret af Mathias Sikora, som sidder til bord med os.

Snakken indledes med en snak om yndlingstv-serier og dårlige vaner. Mathias er glad for Avatar: The Last Airbender og tilstår, at han er begyndt at tage snus, men at han ikke er stolt af det.

Nu, når vi allesammen er blevet venner, kan vi begynde at snakke om det, arrangementet faktisk handler om – politik.

Mathias fortæller, at han går ind for billige studieboliger, og at vi skal tage miljøproblematikken seriøst, sådan for alvor. Det siger han, mens han er iført en mørkegrøn skjorte, der går hånd i hånd med hans grønne politik.

Tilbage i dagligstuen

Som afslutning på arrangementet er der fællesdebat i dagligstuen, og vi sætter os tilbage på stolerækkerne, hvor vi startede. 

Min sidemakker spørger, om hun har oregano mellem tænderne. Jeg siger: ”Nej, har jeg?” og hun griner og siger: ”Ja, lidt mellem fortænderne.”

Kandidaterne sidder i henholdsvis en vintage grøn og gul veloursofa. Sofaerne er adskilt af et lille sofabord, hvorpå en lampe med blondeskærm står. Ovenover dem hænger grønne pomponer i træbjælkerne, der er viklet ind i lyskæder.

Rummet emmer af afslappethed. Uprætentiøst er det bestemt. Elitært? Næppe. Men politiske agendaer, der blødgøres og sælges på ’hygge’ og fællesspisning. Ja, måske nok.