Holstebro skal til EM igen i år: Her er hemmeligheden

Der må være noget i vandet. For hvert år, sender Holstebro Roklub unge atleter til EM. Spørger man træneren, er fællesskabet en en af grundene.

Andreas Bork Kristensen træner op til 10 gange om ugen
Offentliggjort

Det kræver både den bedste tid og den hurtigste prognose for at kunne kvalificere sig til at ro til et Europamesterskab. 

Men hverken tiden eller prognosen stod i vejen for Andreas Bork Kristensen fra Holstebro, da han sidste weekend i april blev udtaget til U19 EM i roning sammen med sine tre holdkammerater. 

Andreas Bork Kristensen har roet i ni år, og det er nu anden gang, han skal dyste til EM. 

For ham har det betydet mange timers træning, men også sammenholdet i roklubben har haft betydning. 

Mere end bare en sport

Siden 2013 har der hvert år været roere fra Holstebro med til EM og VM.

Det gør Holstebro til den by i Danmark, der sender flest roere til Landsholdet.

Fie Udby har været træner i Holstebro Roklub i halvandet år, og har roet til OL flere gange.

Ifølge hende kan en af grundene være, at fællesskabet er så stærkt derude. Hun fortæller blandt andet om, hvordan roerne i klubben hjælper og ser op til hinanden:

"Man kan godt kalde roningen en individuel sport, men det er endnu mere en holdsport"

En smitsom motivation

En ting Holstebro Roklub år efter år har haft succes med er, at roerne inspirerer hinanden til at blive bedre, forklarer Fie Udby. 

Ifølge hende betyder det både, at de små vil lære af de ældre, og at de ældre vil lære fra sig til de små. 

"Hemmeligheden er, at de lærer af de store, og de små har nogle at se op til."

Hun fortæller også, at motivationen smitter mellem medlemmerne i roklubben.

"Det med at vi hele tiden har nogle, der stræber efter noget mere gør jo, at de andre også har lyst til at stræbe efter det."

På herrelandsholdet er halvdelen af rorerne fra Holstebro, men de er alle fra forskellige årgange. 

For Fie Udby er dette et eksempel på, at fællesskabet fungerer godt på tværs af aldrer. 

"Der er en i hver årgang, der er blevet til noget, fordi der har været en, der var et år ældre og et år yngre, som man har trænet med."

Balancen mellem træning og hverdag

Når man roer på et højt niveau, kræver det, som med mange andre sportsgrene, en masse tid i det og at man prioriterer sine træninger. 

Laurits Hjorth, der også er træner i Holstebro Roklub, fortæller blandt andet, at roerne er gode til at finde en balance mellem træning, uddannelse og fritid. 

"Langt størstedelen er enten tilknyttet Holstebro Elitesport eller Team Danmark. Det betyder, at de får plads i skemaet til at dyrke deres passion ved siden af skolegangen."

Andreas Bork Kristensen går lige nu i 2.G på HHX, og for ham fylder træningen en stor del af hans hverdag. 

"Det fylder faktisk rigtig meget. Det er lige med at klemme ting som privatliv ind."

Ifølge Fie Udby kræver det også disciplin

"Hvis du har lyst til at være eliteudøver, skal du kunne meste disciplin. Dem, der mestrer det hele, mestrer for det meste også sporten"

De fleste roere i klubben starter omkring i 6. klasse til skoleroning, hvor eleverne har få træninger om ugen, men samtidig bliver en del af et godt miljø, som de har lyst til at fortsætte med at være i. 

Derudover er der intet krav om et bestemt antal timers træning om ugen, indtil man begynder at deltage i stævner. 

Powered by Labrador CMS