”Hvad er to ting vi elsker? Kvinder og Jesus”
Jesuspiger begyndte som en simpel idé om kvinder og Jesus. I dag må stolerækkerne forlænges for at få plads til alle, når Jesuspiger samles.
"Skal vi have flere stole ud?"
Hannah Forum Hummeluhre spejder ud over stolerækkerne i det mørklagte rum. Der er næsten ikke flere ledige pladser i det dobbelte klasselokale på Menighedsfakultetet i Aarhus. Mens hun byder alle velkomne, dumper endnu flere kvinder ind ad den vidt åbne dør bagerst i lokalet.
"Kan I være der?"
To deltagere rejser sig med det samme. De forsvinder ud af lokalet og kommer tilbage med favnen fuld af stole. Stolerækkerne bliver endnu en gang forlænget og breder sig ned mod bagenden af lokalet. Der skal findes plads til alle.
Klokken er 19.30 tirsdag aften. Jesuspiger går officielt i gang, og dørene forbliver åbne.
Knap 120 kvinder er mødt op til Jesuspiger, et månedligt kristent arrangement for kvinder. Her samles de om kaffe, fællesskab, lovsang og en tale. Initiativet blev startet af Emilie Hauge Kristensen og Hannah Forum Hummeluhre, som ønskede at samle kvinder om troen på Jesus.
Kaffe, te og catch up
Allerede en halv time tidligere begynder lokalet at fyldes. Forinden pigernes ankomst er der blevet disket op til hygge på et bord bagerst i lokalet. Her er der kaffe, te og catch up på menuen. Stakke af kaffekopper står stablet side om side. Efterhånden som flere og flere kvinder flokkes om kaffebordet, bliver stakkene mindre. En efter en kapres kaffekopperne.
Mens nogle falder for kaffen, falder andre i snak.
”Hej, godt at se dig.”
”Hvordan har du det?”
Kram og knus afløser håndtryk. Stemningen synes nu varmere end selv kaffen, og små samtaler spirer frem mellem kvinderne.
Nogle kommer alene. Nogle kommer to og to. Andre kommer i små venindegrupper. Men efter få minutter er det svært at se, hvem der kom selv, og hvem der kom sammen.
Forrest i lokalet står et klaver. På toppen blafrer levende lys. Loftslamperne er slukkede, og det sidste dagslys forsvinder fra vinduerne. Kun små bordlamper, stearinlys og projektorens rød-hvide JESUSPIGER- logo på tavlen lyser lokalet op.
Bag om Jesuspiger
Initiativet Jesuspiger udsprang af Emilies og Hannahs fælles hjerte for kvinder.
"Vi havde mega meget lyst til at samle kvinder om tro," fortæller Hannah. Senere formulerede de idéen endnu enklere:
"Hvad er to ting vi elsker? Kvinder og Jesus. Lad os prøve at samle det til Jesuspiger,"
Ideen var simpel, og da de to stiftere gik i gang med planlægningen, forestillede de sig ikke, at de stod med en løsning til et problem. De havde heller ikke en forventning om, at Jesuspiger skulle opfylde et bestemt behov.
"Vi tænkte egentlig ikke over, om der var brug for det," uddyber hun. Ideen var simpel, og motivationen var Jesus og kvinder.
Noget særligt ved Jesuspiger
Allerede efter første gang, Jesuspiger blev afholdt tilbage i vinteren 2026, oplevede de stor opbakning blandt deltagerne.
For 23-årige Alberte Bruun Andersen, der har været til Jesuspiger tre gange, har fællesskabet været en af grundene til, at hun vender tilbage. Selvom der er mange forskellige kirkearrangementer, oplever hun, at der er noget særligt ved Jesuspiger.
”Det er virkelig et opbyggende fællesskab med kvinder, og det føler jeg er vigtigt at have."
For hende tilbyder Jesuspiger noget, hun ikke finder alle steder.
Mere end kram og kaffe
Men der er mere end konversationer, kram og kaffe på programmet. Efter en kort velkomst skifter projektoren JESUSPIGER-logoet ud med slides med sangtekster. En ung kvinde sætter sig ved klaveret. En anden griber mikrofonen og synger for.
Nogle af kvinderne rejser sig, andre bliver siddende. De synger sammen, mens de følger teksterne på tavlen. Gennem sangene udtrykker de deres tro på Jesus og retter opmærksomheden mod Gud. Lovsang spiller en stor rolle til gudstjenester og kristne arrangementer som dette.
En anderledes gudstjeneste
Initiativet ligner ikke umiddelbart det, de fleste forbinder med kirke eller gudstjeneste. Enkeltheden går igen i hele lokalet. Men at lovsangen kun ledsages af et klaver, og at lyset i lokalet er dæmpet, er ikke tilfældigt, forklarer Hannah:
"Der er noget meget uformelt over det her rum. Kirke kan være et stort skridt for nogle, især hvis man ikke har en tro. Jesuspiger er måske lettere at komme til. Det er mere low-key. Vi ønsker bare at gøre det trygt for alle.”
Efter lovsangen finder deltagerne tilbage til stolene. Alle har et sted at sidde. Blikkene rettes mod scenen. Aftenens taler træder frem. Igen en ung kvinde. I stilhed bliver der lyttet til aftenens budskab. Nogle skriver noter. Nogle sidder med Bibelen fremme. En kaffekop klirrer nede bagi, men hoveder drejes ikke. De forbliver rettet mod aftenens taler.
Klokken er omkring 21.00. Kaffen er for længst blevet kold. Programmet er slut, og pigerne bliver hængende. En summende snak spreder sig igen gennem lokalet. Der bliver grinet. Der bliver lyttet.
Deltagere hjælper med at samle tomme kaffekopper ind. Bordene bæres på plads. Lysene pustes ud. Først da de sidste stole er stakket, begynder det dobbelte klasselokale at ligne sig selv igen.
