Den sensuelle salsamusik forvandler lokalerne på Madam Cuba til en latinamerikansk strandbar. Selv på en grå efterårsaften i Aarhus.

Og en af dem, der skal svinge rundt på aftenens dansegulv er 21-årige Thorkil Rose.

Han træder ind på baren med et stort stil. Han har sit mørke hår opsat i en knold på baghovedet, et par runde briller på, og er iført en kortærmet farverig skjorte, der i dagens anledning står lettere åben.

Han er forberedt og klar på at danse en masse salsa. 

"Altså jeg er jo afhængig af det", griner Thorkil. 

Bag ham lyses dansegulvet op ad lysflimmer i alle regnbuens farver.

Bartenderne arbejder på højtryk.

Langer drinks over disken i massevis, som alle er udsmykket med tørrede frugt eller små paraplyer.

Og ude på gulvet er der plads til alle. De øvede, nybegynderne og sågar dem, der har haft det i blodet siden barnsben.

Thorkils salsarejse

Thorkil er opvokset lige vest for Paris, hvor hans forældre har danset salsa, så længe han kan huske.

Faktisk mødte de hinanden til en salsa time, da de begge var unge og arbejdede i samme firma, og sidenhen har de danset det sammen som par.

For 4 år siden, ud af det blå, som Thorkil beskriver det, fik han en lyst til at lære salsa. Så han tog timer med sine forældre og fik hurtigt flair for dansearten.

”Jeg var meget yngre end de andre på holdet” siger Thorkil og trækker på smilebåndene. ”Den næstyngste var måske i 30’erne, og ellers var de fleste ældre mennesker i 60’erne. Jeg var 17 på det tidspunkt”.

Nu er Thorkil rykket til Aarhus for at studere medicin, men passionen for salsa er intakt. Derfor bruger han også hyppigt sine torsdag aftener på Madam Cuba, hvor han ihærdigt forsøger at trække medicinvennerne med for at dele glæden ved dansen.

Og glæden ved dansen er Thorkil ikke ene om.

Dagens undervisere

”Det er virkelig et godt fremmøde i dag”, forklarer Steen, som er dagens underviser og DJ. Han har danset salsa i 14 år og nyder at tilbringe sine torsdagsaftener i dette kulturelle mikrokosmos.

Hans med-underviser, Camilla, har danset her i to år. Hun er iført jeans udsmykket med pailletter, som glitrer i diskokuglens lys.

”Folk er simpelthen så søde og imødekommende her” fortæller Camilla, inden salsaundervisningen skal sparkes i gang. ”Jeg har selv danset meget zumba og undervist i det, så jeg har lige skulle vænne mig til at danse pardans. Men nu holder jeg meget af det.”

Dagens salsa dagsorden

Hver torsdag er det samme program. Lidt over otte begynder Steen og Camilla deres undervisning. Den varer som regel altid 45 minutter og er altid tilpasset deltagernes niveau.
"Det er bedst, hvis alle kan være med", som Steen forklarer.
Efter de 45 minutter, er det tid til 'social salsa'. Her skrues der lige et nøk op for musikken, og så er der ellers fri leg, indtil fødderne giver op.

Klokken lidt over otte placerer Steen og Camilla sig forrest på dansegulvet. Folk stiller sig helt automatisk på rader række bag dem. Ingen forklaring, de ved, hvad de skal gøre. Musikken begynder, og Steen sætter i gang.

”Small steps left and right – just to warm up our body” lyder det fra Steen.

Steen danser for og mængden danser efter.

Som minutterne går, stiger tempoet.

”Push pull and spin, once again everybody!”.
“The music is loud, just how we like it!”.
“I know it’s tricky – do what I do”.

Lokalet forvandles til én symbiose. Pludselig er alle i takt og glider ubesværet frem og tilbage mellem trinene.

Alle er med, og alle lærer hinanden at kende, da der skiftes partner cirka hvert tredje minut – på Steens opfordring naturligvis.  

Og de salsadansende er alle forskellige. Nogle er unge, nogle er gamle.

Nogle er pæredanske, nogle er sydamerikanere.

Nogle har danset hele livet, andre er der for første gang.

Men fælles er, at alle er afslappet klædt på. De ligner nogle, der er kommet direkte fra arbejde eller en kaffeaftale.
For dem er denne aften ikke et træningshold, der skal overståes. Det er en fri-aften, hvor de kan give sig hen til lyden af den forunderlige, spanske musik. 

Da salsaundervisningen når sin ende efter 45 minutter, er lokalet blevet til en sauna.

Tid til fri leg

Nogle smutter op til baren efter flere drinks. Andre bliver på gulvet og byder op til dans. Og så bliver det festligt.

Lyset dæmpes og regnbueflimmeret får lidt ekstra power.

Gulvet er i konstant bevægelse. Hår svinger frem og tilbage, hofter kører fra side til side og sveden daler ned af de dansenes pander. En tung luft hænger i lokalet, men det standser ingen – tværtimod.

De rigtig garvede salsadansere, der ikke behøver den mindste form for undervisning, er nu også begyndt at strømme til. En af dem er 34-årige Elvio.

”I am from Peru, we got this in our blood”, siger han selvsikkert. “We just feel the music and have the fun”.

Han har været I Aarhus 1,5 år, og trods han synes danskernes version af salsa er alt for struktureret, så nyder han alligevel at få et afbræk fra dagligdagen som IT-arbejder og komme ned og danse lidt salsa.

Da aftenen lakker mod enden, er alle på dansegulvet forbundet. Trods alle danser to og to er det som en fælles koreografi. De bevæger sig graciøst rundt, og lige som man tror, de ramler ind i hinanden, glider de letfodet forbi og ud i et nyt trin.

Også Thorkil er godt tilfreds efter endnu en aften med salsadans. Hans kinder er rødere end, da han først trådte ind i lokalet, pulsen er steget og brilleglassene er en anelse dugget.

Men som Thorkil siger.

"Man fortryder aldrig at have danset salsa".