Hvor går man hen, når man går bort, hvis ikke man går i kirken?

Din mand dør. Eller din mor dør. Måske dør din ven. Nogen, du holder så umådeligt meget af, vil på et tidspunkt dø.

Hvad skal du så gøre? Hvad skal der nu ske? Hvad bør du gøre? Er der noget du ikke må gøre? Hvordan begriber du tabet, og hvordan håndterer du afskeden?

Bisættelsen foregik hjemme i garagen

Gerda begyndte at hænge familiebilleder op på væggen i garagen. Niels sad til sidst i kørestol og kunne derfor ikke komme op på førstesalen, hvor billederne ellers plejede at hænge. I garagen kunne han se billederne.

Gerda sørgede for, at Niels kunne komme ind og ud af huset i kørestolen. Det krævede, at hun lagde ramper rundt om huset og fjernede en del af en hæk. ”Jeg er så glad for, at jeg kunne hjælpe ham”.

Gerda og Niels var sammen i 67 år, indtil han sidste sommer dør hjemme i deres stue. Tre dage senere holder Gerda bisættelsen ude i garagen.

Deres tre sønner, børnebørn og oldebørn samles til bisættelsen. Nogle af naboerne kommer med og to af hjemmehjælperne. Det er en smuk solskinsdag. Gæsterne står rundt om kisten.

Kisten er i naturlig lys træfarve og er dekoreret alene med blomster og grene plukket i haven.

Bedemanden læser en tale op, som børnene har skrevet. Talen beskriver alt hvad Niels stod for, alt hvad han kunne, og hvad han har betydet for dem.

Derefter spiller bedemanden ”Tågen letter” af Carl Nielsen på fløjte.

De synger alle ”Jeg ved en lærkerede”.

Til sidst bærer de i stilhed kisten ud til rustvognen.

Kim planlagde sin egen bisættelse

Kim blev syg med kræft. Efter knap tre år dør han 56 år gammel. 

Under sygdomsforløbet får han og hans kone, Dorthe, talt om stort set alle detaljer for hans bisættelse. Dorthe er enormt glad for alle deres snakke. ”Vi var afklarede. Kim havde lagt en plan. Jeg skulle bare udføre den.”

Til Kims bisættelse fyldes kapellet med familie, venner og kollegaer. Kisten står hvid og pyntet, gæsterne sidder på de blå bænke, og bedemanden leder ceremonien.

Bedemanden oplæser først Dorthes tale til Kim og fortsætter derefter med Kims tale.  Undervejs afspilles en række sange. 

Kims ord henvender sig direkte til Dorthe, deres to døtre, hans tvillingbror, hans mor og hans tre nærmeste venner. Afskedsord han skrev, da han vidste, at kræftsygdommen sandsynligvis ville vinde over ham. Til Dorthe og døtrene havde Kim valgt sangene ”Den Eneste I Verden” af Malurt, ”Moon River” af Audrey Hepburn og ”Style” af Taylor Swift.

Flere af gæsterne ved bisættelsen har kaldt både Kim og Dorthe modige. ”Jeg er ikke modig. Jeg har bare gjort, som Kim ønskede det, og jeg er meget taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre.”   

Regler og muligheder

I henhold til begravelsesloven er der reelt vidde rammer, for hvor og hvordan en begravelse eller bisættelse kan foregå. Foregår det i kirken, følges kirkens traditioner. Foregår det udenfor kirken, kan man næsten holde det, som man vil.

Den afdødes sidste hvilested skal enten være en kiste der sættes i jorden, eller en urne med aske der sættes i jorden. Det er også tilladt at sprede asken over havet, hvis det var afdødes ønske. 

Et gravsted behøver ikke at være omkranset af en fintklippet hæk og perlestensbelagte stier. Flere kirkegårde tilbyder i dag mere naturprægede gravsteder. Udover de traditionelle kirkegårde, er skovbegravelser også blevet en mulighed. Her nedsættes urnen blandet skovens træer, i enten kommunal eller privat skov.

Skoven og havet blev deres sidste hvilested

Kims urne er nedsat på skovbegravelsespladsen i Fovrfeld Gravlund i Esbjerg. Skoven er et rekreativt område med høje bøgetræer. Gravpladsen er anonym, og den holdes naturligt som skov. Der er derfor ingen, der sætter blomster, lys eller anden dekoration. For Kim var det en smuk tanke at indgå som en del af en skov.

Sejlerlivet har spillet en stor rolle i Niels og Gerdas liv, og de har altid sagt, at de vil have deres aske spredt over havet. Familien aftalte, at spredningen af Niels’ aske skulle være en festdag. ”Vi havde grædt så meget forinden, så der skulle ikke grædes mere lige den dag”. Tre af oldebørnene er med på båden, og de hjælper med at kaste asken ud.

Dorthe og Gerda har begge mistet deres mand. De sidder begge med tabet og sorgen. De sidder også med mindet om en god afsked, for Kim, og for Niels.