I kamp mod opmærksomhed eller nyheds-analfabetisme?
Hvordan forandringen i medielandskabet afspejler et større samfundsspørgsmål, og hvilken rolle public service kan spille i at besvare det.
"Funktionelle analfabeter". Sådan beskrev forfatter Imran Rashid den generation, hvis PISA-resultater fyldte forsiderne i denne uge: kort sagt, de har mistet evne til at forstå en tekst selv om de kan læse.
En tilbagegang, han kæder sammen med smartphones indtog i børns liv siden 2010-12.
DRs Medieudvikling 2025 taler ikke om PISA-tester, men rapportens tal ligger tæt op ad det. 97 % af danskere mellem 15 og 35 år bruger sociale medier ugentligt, og blandt de 18-24-årige kalder 36 % nu sociale medier deres primære nyhedskilde.
Bemærkelsesværdigt nok vurderede de 15-19-årige, at TikTok giver dem mere indsigt end BT eller Ekstra Bladet – et sigende tegn på, at en underholdningsplatform kan overhale etablerede redaktioner, og at de unge læser eller fordyber sig nok ikke i nyhederne.
Sociale medier bygger på reklamemodeller; et incitament, som kritikere mener favoriserer ufokuseret forbrug og misinformation. Hvis PISA er en side af medaljen, har vi måske voksende ’nyhedsanalfabeter’ på den anden side?
Samme rapport dog viser, at 54 % har overvejet at droppe mindst én platform – og regulering og aktivisme kunne betyde mindre legitimation af skærme og sociale medier for de unge.
Danmark har nu et lovforslag mod sociale medier for børn under 15 år, i tråd med Australiens og Frankrig, selvom kritikere sætter spørgsmålstegn ved, hvor håndhævelige de reelt er. Metas forlig på 17,1 milliarder dollars med 29 amerikanske delstater i august, kommer med et krav om at fjerne farlig og afhængig design til de mindreårige.
Hvad skal vi med disse samfunds signaler?
Public service kunne vælge at møde brugerne på de sociale mediers egne præmisser: mere gamificeret, mere algoritmevenligt. At kæmpe om kun deres opmærksomhed, indtil den æder sig ind i den dybde, der adskiller journalistik fra content.
Nyheder findes for at oplyse og holde magthavere ansvarlige – en sværere opgave, når journalistikken konkurrerer på vilkår, den ikke selv kontrollerer. Om svaret er regulering eller en langsommere genopbygning af tillid på tværs af formater, er fortsat et åbent spørgsmål.
En stor og voksende del af unge danskere får deres nyheder fra platforme, der ikke er bygget til at oplyse dem som uafhængig journalistik gør. Hvad public service gør ved den åbning, er den historie, der er værd at følge.
