I Lundby Krat dufter friheden af benzin

Læderhandsken rynker, idet gashåndtaget vrides indad. Der bliver gasset op. Endnu en biker har meldt sin ankomst.   

Det virker næsten som om, at det er en uskreven regel, at man skal give lidt ekstra lyd fra sig, når man drejer ind af grusvejen.  

Glat og smidigt snor den store, sorte Suzuki sig gennem rækkerne, godt fulgt på vej af små anerkendende nik og lange blikke fra de førstankomne motorcyklister. Læderhandsken slipper gashåndtaget og motoren slukkes brat, da føreren holder ind for enden af den tredje række.  

“Motorcyklister hilser altid,” bemærker Anders Molin. Selvom han har kørt i mange år, er det første gang han deltager i MC Træffet i Lundby Krat. 

Parkeringspladsen skinner af nypudset lak og blanke udstødningsrør. Det er MC’ernes aften i aften.  

Et fællesskab på to hjul 

Den nyankomne biker er en af over 500 samlet ved Lundby Krat lidt syd for Aalborg. 

Nogle ankommer på tunge landevejsmaskiner med vindskærm, topboks og sidetasker, mens andre ruller ind på mindre sportsmotorcykler. Men alle er kommet med samme formål. At dele passionen for motorcykler i fællesskab med ligesindede.  

Hvor torsdag i sæsonen, der varer fra starten af maj til slutningen af september, danner den store parkeringsplads ved landevejsgrillen, Grill & Ishytten ved Lundby Krat, samlingspunkt for motorcykeltræffet. Her mødes flere hundrede motorcyklister for at snakke om alt, der har med de tohjulede maskiner at gøre.  

“Det har været noget af det vigtigste helt fra starten af, at alle skulle kunne komme her,” siger Anne Lagefoged, initiativtager bag motorcykeltræffet.  

Hun sidder på en af bænkene i skovkanten og kigger ud over den fyldte parkeringsplads. Her kan hun holde overblikket over fremmødet.  

Det har hun gjort de sidste 20 år.  

Anne Lagefoged startede motorcykeltræffet i Lundby Krat, for at give nordjyderne en mulighed for at mødes omkring den fælles interesse for motorcykler. Selv er hun fortsat med at afholde træffene, fordi hun kan se, at det samler folk: 

“Jeg synes der var en åbenhed i motorcykelmiljøet. Det er bare et fællesskab, og så er det egentlig ligegyldigt hvad du ellers består af, altså. Og det synes jeg er utroligt fedt.”  

En rigtig blikfanger  

Det brummer dybt ude fra midtervejen.  

En ældre, cykellignende Harley-Davidson spinner, da føreren bakker den ind i et hul blandt store cruisere. Den smaragdgrønne lak funkler i aftensolen.  

I løbet af ingen tid stimler en mængde læderjakker sammen i en cirkel rundt om den antikke cykel med motor.  

“Den er sgu fin den der,” siger en ældre herre i refleksdragt med den underspillede, nordjyske tone der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er et kompliment.  

Hjelmene nikker synkront. Alle er enige om, at den ældre sag er noget særligt.  

“Det var sgu da utroligt! Kan de godt stadig køre, sådan nogen der,” udbryder en anden læderjakke, idet han tilslutter sig cirklen af beskuere. Han stryger den smaragdgrønne lakering med en flad hånd, som var Harley’en en hesteryg. 

“Du skulle bare vide,” svarer føreren, en gråhåret herre men lang læderjakke og tørklæde om halsen, mens han puster røgen ud af munden fra det sug, han lige har taget af sin cigaret.  

Flere folk stopper op ude på grusstien og beundrer synet af den grønne sag.  

Duften af frihed 

“Nummer 114,” lyder det over højtaleren inde fra grillbaren. Klokken har ramt aftensmadstid.  

Den lange kø til grillhuset strækker sig ind og ud af rækkerne af jernheste. 

Duften af stegte grillpølser og friture blander sig med den skarpe benzin os fra tændte motorer og tobak.  

Der er læderjakker så langt øjet rækker. Ryggene er farverige og prydes med rygmærker. Ulvene MC, White Eagles, Angry Ducks. En indikation af, hvilken klub man hører til.  

Ordene fællesskab og frihed runger ud af de fleste samtaler.  

“Det er altid sådan, at man lige skal ud på en lille tyve minutters tur, og så bum, så har man lige pludselig kørt i fire timer,” forklarer Anders Molin med et smil på læben.  

Også Anne beskriver det at køre motorcykel, som et frihedens øjeblik i naturen:  

“Det kan lyde mærkeligt det der med at opleve naturen, når man kører på sådan et brølsvin der, men det der med at køre forbi en rapsmark der dufter og så lige have visiret lidt på klem.” 

Kurs mod åbne længder  

To motorcykler tænder næsten på samme tid, og sender et tungt drøn ud i aftenbrisen. To unge fyre stiger på hver deres sorte Kawasaki.  

De sorte hjelme skærmer for ansigterne. Kun øjnene er synlige bag det åbne visir, nysgerrigt søgende efter ruten ud af parkeringspladsen.  

Den bagerste motorcyklists hånd sidder som limet fast til gashåndtaget. Han gasser op med små mellemrum, mens en kvinde står på siden, og kæmper med at få en rød hjelm på. 

Hun placerer ihærdigt et par hårtotter bag ørene, og retter på rottehalerne, inden hun møver den røde hjelm ned over hovedet.  

Kawasakien hopper let, da hun med et fast greb om førerens skuldre, sætter sig til rette på det bagerste lædersæde.  

Visiret trækkes ned over hjelmen, idet føreren gasser op. Han kigger til siden og giver et nik til sidemanden.  

Rottehalerne blafrer i vinden, da de to Kawasakier suser afsted ud i aftenen.