I mudderet i Volume Village markeres en kamp, der betyder alt for nogle

“Du må være kampklar… som en ridder af mørket står du,” lyder det, da forsamlingen af mennesker foran scenen ved Drivhuset Bodega i Volume Village synger med på den populære danske sangerinde Pils Dronning af månen. 

I Volume Village har regnen lige så stille efterladt pladsen som noget, der mest af alt minder om Roskilde Festivals underlag efter en nat med silende regn. Men lige så vel som på Roskilde Festival trodser de mange frontkæmpere også her regnen. Kampen, de kæmper, er dog en helt anden – og langt mere betydningsfuld. 

I forbindelse med Århundredets Fest i Aarhus har Volume Village i samarbejde med Dansk Kvindesamfund stået bag arrangeringen af eventet Feministisk Kampdag. 

Med de nybyggede lejligheder på den ene side og de graffitidækkede hegn på den anden side bevæger de tidligt fremmødte sig mod den plads, hvor kampen for ligestilling skal fejres, diskuteres og kæmpes. Kontrasten, der er adskilt af en vej, afspejler de få, der kæmper en kamp for de mange. I nybyggerierne sidder unge mennesker i deres sofa og spiser bland-selv-slik foran tv’et, mens den for nogle vigtigste kamp bliver markeret lige på den anden side af vejen. 

På pladsen i Volume Village skyder duften af bagt kartoffel frem, og det er ikke tilfældigt, for der bliver solgt vegetarisk mad til 35 kr. Under broen, der dækker en del af pladsen, er der opsat krea-værksted til fri afbenyttelse for de af deltagerne, der har lyst til at udtrykke sig på sådan vis. “Lad os lige samles,” lyder det bag boderne fra en kvinde, der godt kunne ligne arrangøren. 

Arrangementet begynder så stille at tage sin form. og de fremmødte begynder så stille at søge mod den lille scene ved Drivhuset Bodega. Scenen, som er dækket til af et stort hvidt telt med små lyskugler hængende ned fra siden, er klargjort til koncert, talks og taler. En flok på over 100 mennesker har under teltets ly for regnen fundet sig til rette.

To unge kvinder går på scenen og starter en tale i feminismens navn.

“Når der er krig og rædsel, er kvinder og minoriteter de første, der mister rettigheder.”

Klapsalverne fra de fremmødte overdøver regnens trommen på teltet lige over. Talen er ikke en kamptale det er derimod en anerkendelse af de problemer, der stadig er, og en fejring af den feministiske kamp. 

En ung mand, der står gemt lidt bag publikum, er en af de mænd, som her udgør minoriteten. “Jeg har ikke før haft et specielt forhold til Kvindernes Kampdag, men er her for at opleve noget nyt. Jeg synes indtil videre, stemningen er mega god, og så er der en speciel følelse af fællesskab,” fortæller den unge højskoleelev Oliver Farhang, der er taget fra sin højskole i Odder for at deltage i markeringen. 

Arrangementet er nemlig for alle. “Alle er velkomne – uanset om du kommer for at blive klogere, være kreativ, råbe højt eller bare fejre fællesskabet,” er der skrevet i det åbne velkomstbrev på Facebook-begivenheden. Det er for nogle måske blevet taget lidt for bogstaveligt. Imens fællesskabet bliver hyldet ved Drivhuset Bodega, har en lille gruppe på knap seks mennesker fundet vej ind på pladsen og er i snak med en af arrangørerne. “Det er ikke noget politisk, vi vil bare gerne ud og snakke med folk,” kan man høre, hvis man går tæt nok på. Den ene af dem holder et stort rødt flag med kommunismens hammer og segl på. En anden af dem står med en megafon. Megafonen er tilklistret med klistermærker, hvorpå der står “Revolutionært Kommunistisk Parti”. 

Tilbage ved den lille scene lyder det fra en af værterne: “Vi skal nu synge fællessang, for som Mette Frederiksen sagde i løbet af valgkampen: Fællessang får vores hjerter til at synkronisere.” 

Med de ord bryder forsamlingen ud i sang. Først med tonerne af klaverets anslag til “Flowers” af Miley Cyrus, og dernæst de linjer fra Pils “Dronning af månen”, man måske kunne sætte på netop de deltagere, der er mødt op i dag: “Du må være kampklar… som en ridder af mørket står du.”