I retten kommunikeres der ikke kun med jura

Når der kommunikeres i retssager, er love og paragraffer naturligvis - og heldigvis for retsstaten - de klart stærkeste argumenter. 

Alligevel bliver mange kommunikative kneb taget i brug, når man skal overbevise om sin sag.

Det gjaldt også en fredag formiddag i retten i Odense, hvor en mand blev idømt tredive dages ubetinget fængsel og firs timers samfundstjeneste.

Her var kommunikationen til at få øje på.

Tiltalte blev af to vidner beskrevet som ”sindssygt aggressiv” og værende ”voldsomt ustabil”.

Det gav anklager også udtryk for, da han overfor dommeren meget ironisk sagde: ”Tiltalte er gået skridtet videre, end man normalt ville gøre med uoverensstemmelser i trafikken”

Det drejede sig om trusler med kniv mod en motorcyklist. 

Tiltalte havde fulgt efter motorcyklisten, fordi han havde kørt ”provokerende” og ”livsfarligt”, ifølge både tiltalte og et vidne, som var med i tiltaltes bil.

Et lignende forsøg på at tage ordet i sin magt og påvirke dommeren blev gjort af forsvarsadvokaten senere. 

Han skulle fremlægge sit bud på en dom i en sigtelse for vold.

Ifølge tiltalte og hans advokat havde det været ”et gammeldags slagsmål”, mens det ifølge et vidne - ham der var involveret - og anklageren havde været ”umotiveret vold” med ”knytnæveslag i hovedet”.

Forsvarstalen blev indledt med en både ironisk og spids kommentar, om at vidnet nok ikke sagde nej til slåskamp, for han var ”en frisk fyr med mod på livet.”

Dog var det hverken anklageren eller tiltaltes advokat, der kommunikerede tydeligst til dommeren. 

Det skete i tavshed af tiltaltes ekskæreste.

Tiltalte var sigtet i et tredje forhold for trusler og vold mod sin ekskæreste. 
Da ekskæresten vidnede, ignorerede hun sin tidligere kæreste, som var han ikke til stede.

Ekskærestens tavse kommunikation blev endnu tydeligere, da hun efter at have vidnet kom tilbage i retssalen som tilhører.

Selvom der var seks ledige stole, satte ekskæresten sig ved siden af tiltaltes mor, som var med i retten for at støtte sin søn.

Moren forsøgte at lægge en medfølende hånd på sin tidligere svigerdatters lår, men blev afvist af en voldsom bevægelse med hele kroppen. 

Dommeren så episoden udspille sig og noterede noget efterfølgende.

Hvad dommeren noterede sig vides naturligvis ikke, ligesom vi heller ikke ved, om juristernes velvalgte ord eller ekskærestens tydelige kropssprog påvirkede dommeren.

Vi må antage, at dommere kender mange - hvis ikke alle - kommunikative kneb i bogen og dermed ikke er så let påvirkelige over for god kommunikation. 

Det er trods alt deres job at lade lovgivningen, og ikke god kommunikation, bestemme.