I Ukraine er nyhedstræthed en luksus, de ikke har råd til

Om dagen går hun på arbejde, tager på café og går til dans med sin mand. Men om natten sover hun på badeværelsesgulvet med sin datter mellem de lydtætte vægge, som får luftalarmer og missilangreb til at føles lidt længere væk. Dzvinka Pinchuk er på besøg i Danmark. Hun er fra Ukraine, og til daglig arbejder hun som freelance journalist, hvor hun dækker krigen. I denne uge er hun på kursus på Journalisthøjskolen i Aarhus, men i næste uge er hun tilbage i Ukraine. “Det er sådan, det bizarre liv i Ukraine fungerer i dag,” siger hun.

Opmærksomheden er ikke den samme 

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, vendte verdens medier blikket mod landet. Internationale journalister strømmede til og historier om frontlinjen, civile ofre og ødelagte byer dominerede nyhedsfladen. Fire år senere er krigen stadig hverdag for millioner af ukrainere, men opmærksomheden er ikke længere den samme. Det mærker Pinchuk, som til daglig bor i Kiev. Siden invasionens begyndelse har konflikter i eksempelvis Syrien og Gaza samt internationale politiske begivenheder fået fokus i nyhedsbilledet, fortæller hun. Flere gange har hun oplevet, at udenlandske journalister, som var sendt til Ukraine, pludselig blev omdirigeret til andre konfliktområder. Hun mener ikke, at man bør sammenligne konflikterne i verden, men hun mærker som journalist, at interessen for den krig, hun lever med, er dalende. Nyhedstræthed, som ifølge hende er naturlig, mener hun er en af årsagerne. At vende blikket væk, er dog ikke et privilegium, hun har.

"Folk kan ikke føle og leve med lidelse over længere tid, men den luksus har jeg ikke. Udenlandske journalister kan rejse hertil, lave deres reportage og koncentrere sig om arbejdet. For mig hænger arbejdet og hverdagen sammen, fordi krigen også er mit eget liv."

”Jeg er også træt. Alle er trætte”

For mennesker rundt i verden kan krigens afstand både være geografisk og følelsesmæssig. Mens lande tæt på Ukraine fortsat følger udviklingen nøje, oplever hun, at interessen er mindre, jo længere væk man kommer. Den udvikling påvirker journalistikken.

I dag oplever hun, at mange redaktører ikke længere sender deres journalister til frontlinjen. Nyhedsbilledet var præget af historier om ødelæggelser og militære operationer. I dag er efterspørgslen mindre, og medier vil ikke risikere at publicerer historier, som allerede er lavet.

Krigens brutalitet er ofte det, der tiltrækker læsere, men der er ikke mange ukrainere, der foretrækker den slags artikler, indrømmer hun.

“Jeg er også træt. Alle er trætte.”

Hun fortæller, at det er vigtigt for ukrainere at følge med i nyhederne, men som indbygger har man ikke lyst til at læse om de angreb, man har kunne høre hele natten.

Livet mellem krig og hverdag

På trods af angrebene forsøger folk fortsat at få hverdagen til at hænge sammen. Det er den balance mellem krig og liv, som ukrainere har levet med i flere år, fortæller Pinchuk. Og netop den virkelighed mener hun, at omverdenen ofte overser.

"Man ser droner, blod og ødelæggelser, men midt i det er der også masser af liv. Det er vigtigt at huske, at selv om krigen ødelægger meget, fortsætter livet."

Netop derfor holder Pinchuk fast i dansetimer med sin mand.