Ida bryder med nytårsidealerne: “Det kan også være ensomt at tage til den store fest”

“Fuck, hvad gør jeg nu?” 

Ida Frandsen har netop fået nyheden om, at de nytårsplaner, hun troede, hun havde, er aflyst. Kun få dage inden nytår. Nogle piger fra gymnasieklassen havde inviteret hende til deres arrangement, men i sidste øjeblik har de valgt at holde med andre venner i stedet.

Ida Frandsen har ikke nogen plan B ligesom dem. Egentlig havde hun slet ikke lyst til at skulle til deres store nytårsfest, men af frygt for at sidde alene havde hun alligevel sagt ja til invitationen.

En følelse af panik og en tristhed spreder sig i Ida. Hendes forældre trøster og siger, at hun jo kan blive hjemme og fejre nytår med dem. Men nu havde hun sat sig op til at skulle til fest, så det ville føles som et nederlag. Og det ville betyde, at hun skal fortælle, at hun sad derhjemme, når snakken falder på nytår efter juleferien. Tanken er ubehagelig.

Den nytårsaften i 2022 var kulminationen på mange år, hvor det havde været uoverskueligt for Ida Frandsen at finde ud af, hvad hun skulle lave på årets sidste aften. Og som 20-årig har hun det stadig sådan med nytårsplanlægningen i dag. 

“Det er altid en orker, synes jeg. For man vil jo ikke vente til sidste øjeblik i frygten for, at man ikke har nogen at være sammen med, fordi alle har fundet planer. Så står man mellem at sidde derhjemme eller tage til den der fest bare for at have en plan,” fortæller Ida Frandsen. 

Samme skuffelse hvert år 

Som teenager endte Ida Frandsen ofte med at tage til den store fest. For hun følte, at det var det, man skulle gøre for at passe ind i kassen. Sådan var forventningerne og normerne omkring den “rigtige” nytårsaften. Men Ida Frandsen nød det aldrig rigtigt, for hun følte sig ikke tilpas til de upersonlige fester og endte derfor ofte med at tage tidligt hjem.

“Gang på gang måtte jeg efterfølgende indse, at nytårsfesterne dræner mig mere, end de gavner. Hver gang kom jeg hjem og tænkte ‘wow, det skulle jeg bare aldrig have taget til,’” fortæller Ida Frandsen.

Selvom hun oplevede den samme skuffelse nytår efter nytår, havde Ida svært ved at gøre noget andet, når endnu et år nærmede sig sin afslutning. 

“Jeg kunne frygte, at de ikke forstod, hvis jeg valgte den store fest fra og dømte mig på den baggrund. Jeg ville ikke dømmes som hende den kedelige, eller hende som ikke hygger sig og gør det samme som alle andre unge,” fortæller Ida Frandsen.

“Tag da med os!” 

I Ida Frandsens stress over at stå uden nytårsplaner, kommer hendes storebror hende til undsætning et par dage inden nytår. Ida Frandsen er ved at uddanne sig til frivillig på Ventilen – en organisation, som arbejder for at mindske ensomhed blandt unge.

Hendes storebror er allerede frivillig i organisationen og deltager i deres nytårsfest, så han foreslår, at hun kan tage med ham derhen. Dermed fikser hun sit eget problem og gør noget godt for andre unge, som står i samme situation som hende. 

Forslaget kommer som sendt fra himlen, og Ida føler en stor lettelse over at have en nytårsplan igen. Nu har hun noget at fortælle, når de skal tilbage i gymnasiet efter ferien.

Det ender med at blive en rigtig hyggelig nytårsaften. Stemningen er god, og de unge deltagende er glade, for selvom nogle er fremmede for hinanden, ønsker alle det samme; at have så god en aften som muligt. Og Ida Frandsen føler, at hun er i øjenhøjde med de andre. 

Siden dengang har Ida Frandsen fejret sine årsskifter som frivillig ved Ventilens nytårsfest. Selvom første år var af nød, var det så god en oplevelse, at hun havde lyst til at gentage succesen året efter.

Det tredje år vidste hendes omgangskreds, at det var hendes nytårstradition. Og fordi det gav Ida Frandsen en sikkerhed at vide, hvad hun skulle til nytår, tog hun igen til Ventilens nytårsfest. 

“Det gav mig den tryghed, at jeg ikke skulle ud og få et afslag. Eller tage debatten med mig selv, om hvorvidt jeg skulle prøve at finde en fest, jeg kunne deltage i,” fortæller Ida Frandsen.

Ensomt til den store fest 

I år bryder Ida Frandsen traditionen med at være frivillig nytårsaften. Hun er flyttet væk fra Roskilde, hvor hun var tilknyttet Ventilen, og hun er blevet mere sikker i at hvile i egne behov. I dag behøver hun ikke trygheden i at have en nytårsfest i baghånden.

Faktisk er hun efterhånden kommet frem til, at hun hellere vil være alene end deltage i en fest, hvor hun ikke kender nogen.

”At blive tvunget til at sidde alene er da en enorm ensomhedsfølelse. Men det kan også være ensomt at tage til den store fest. Det ville nok ikke være valget for et par år siden, men nu tror jeg faktisk, at nytår alene lyder bedre end at være i et rum fuld af mennesker, jeg ikke kender,” fortæller Ida Frandsen.

Selvom hun hviler mere i at være alene end tidligere, er den ideelle nytårsaften for Ida Frandsen en anden. I dag er hun nemlig meget bevidst om, hvad hun ønsker for sin nytårsaften.

“Det vigtigste er at fejre det sammen med nogle mennesker, som kender en, og som man ikke behøver at sætte en facade op overfor. Så kan formatet egentlig variere,” fortæller Ida Frandsen.

Idealerne er stadig de samme 

Tankerne om, hvordan Ida skal fejre det kommende nytår, starter allerede i midten af november. Der begynder hun at høre snak i krogene, og da hun ikke skal til Ventilens nytårsfest, ved hun, at hun skal tage stilling til spørgsmålet før eller siden.

Ida Frandsen har eksamen tæt på nytårsaften, så hun vil gerne have tidlig afklaring om sine planer. En dag ringer hun til sin tætte veninder og spørger, hvad hun skal nytårsaften.

“Jamen, jeg havde egentlig bare planer om at skulle være derhjemme,” svarer veninden.

Og det gør, at Ida Frandsen tør smide forslaget ud i rummet:

“Hvad siger du til, at vi holder nytårsaften sammen?”

Veninden bliver lettet og siger ja. Tilbuddet er helt perfekt, og hun siger: 

“Det var det fedeste i hele verden, at du kom og spurgte mig.” 

Efterfølgende skriver veninden flere gange til Ida, at hun glæder sig helt vildt til, at de skal holde nytårsaften sammen. 

For fire år siden kunne Ida Frandsen ikke have fundet på “bare” at fejre nytår med en veninde. Men i dag hviler hun i sine egne ønsker og glemmer normerne, der er er omkring nytår. For ifølge hende er hun bare blevet ældre; idealerne findes stadigvæk.

”Jeg tror, det handler om, at jeg og min omgangskreds er blevet ældre. For jeg oplever stadig et ideal, når jeg for eksempel snakker med de andre unge på Ventilen eller min lillesøster på 18 år. Det er nogle helt andre ting, hun ser som værende en god nytårsaften,” fortæller Ida Frandsen. 

Hvis du heller ikke passer ind i kassen og trives i en stor nytårsfest, har Ida Frandsen et råd til andre unge, som ønsker at lave samme skift som hende: 

 ”Det kan være virkelig svært at sætte sig selv i den situation, hvor man risikerer at få afslag. Men i sidste ende kan jeg mærke, hvor meget det giver mig, at jeg har sat mig selv derud og fundet det format, der passer til mig,” fortæller Ida Frandsen.

Tjek vores instagram @nytaarudenfilter ud for flere historier om nytårsaften.