Iført stofmasker tog Vakuumpagten nervøsiteten med på en rutsjebanetur

“Nu må der altså godt komme nogle mennesker,” siger to maskerede mænd i kor. De skal spille koncert om ti minutter og indtil videre er kun dukket 15 mennesker op, på spillestedet Phono i Aarhus. Den ene maskeret mand er Mikkel Pilgaard. Han laver popmusik under kunstnernavnet Vakuumpagten. Med sig har han sin kamerat Sigurd Hartvig som DJ. De har efterhånden optrådt sammen nogle gange, men i aften fylder nervøsiteten mere end den plejer.

En ny rutsjebane

“Den gamle setliste var lidt opbygget som en bakke, hvor den nye her er mere som en rutsjebane i en forlystelsespark,” forklarer Sigurd. På rutsjebanen skal drengene byde publikum på en tur, med 12 sange i løbet af aftenen. En lidt længere tur end normalt, for arrangørene har givet dem mere tid på scenen end de er vant til. Derfor er der også nye sange på setlisten, som de to ikke har optrådt med før. Det betyder nye udfordringer og nervøsiteten begynder langsomt at sprede sig over især én sang.

Nervøsitet i øveren

I et småt øverum på et kollegie i Aarhus V mødes Mikkel og Sigurd, fem timer inden showstart. I midten af rummet står Mikkel i sine habitbukser, skjorte og slips. En skridtlængde væk sidder Sigurd på gulvet. Sigurd har fundet det éne sted i det 15 kvadratmeter store rum, hvor der ikke flyder med kabler eller diverse instrumenter og udstyr. Man kan næsten ikke se Sigurd midt i al rodet. Men senere i aften kommer publikum til at kunne se ham, når han for første gang skal synge med Mikkel på en scene.

Det er sangen Sådanne Her Hemisfære som Sigurd skal synge med på. Det er ligeledes første gang at Mikkel skal optræde med sangen og han kan også mærke at nerverne sitrer: “Jeg er bange for, at det kommer til at virke som en karaoke perfomance, når ikke der er noget band med og jeg ikke har nogle effekter på stemmen,” siger han med et tomt udtryk til lydmanden Sigurd. “Jeg putter bare flere effekter på din stemme, det skal nok gå,” svarer Sigurd ham.

En time senere er drengene færdige med den sidste øver inden koncerten. Med hænderne fyldte af instrumenter og udstyr går de mod bilen. Her venter Mikkels mor som skal køre de to ind mod Aarhus midtby. Mikkels mor er altid med til hans koncerter og står oftest forrest i publikum. Undtagen den ene gang, at hun selv var med oppe på scenen for at være DJ.

Mor, den maskeret DJ

Mikkel havde brug for en DJ til et af sine shows. Det blev så hans mor der hjalp. Han tænkte, at det kunne være sjovt hvis der var to Mikkel Pilgaard på scenen og valgte dermed at købe to stofmasker, med sit eget ansigt på. En til ham, en til moren. “Der er også noget symbolik i det. For jeg vil gerne vise publikum at det er mig selv der har produceret alle mine sange,” uddyber han. Nu er maskerne med Mikkels ansigt blevet en fast gimmick til Vakuumpagtens koncerter. Og det er ikke den eneste maske som Mikkel har med på scenen. Hans store kærlighed til wrestling kommer også til udtryk, når han tager sin skinnende grå wrestling maske på.

Rutsjebanen kører

“Det er sgu lidt noieren, at jeg skal synge,” siger Sigurd til Mikkels mor.

Om det er sommerfugle i maven eller nervøsitet er svært at vurdere, ti minutter inden showstart. Det propfyldte øvelokale er nu byttet ud med et stort, mørkt og tomt rum. “Nu må der altså godt komme nogle mennesker,” siger begge drenge foran scenen, så næsten alle kan hører det, selvom de taler med lave stemmer.

Drengene går op på scenen og 20:00 starter de showet. I løbet af få minutter bliver det tomme rum forvandlet ind til et dansegulv med 70 mennesker. Musikken får folk til at strømme ind ad dørene, som var de fugle, der hører et smukt paringskald. Man kan nu også mærke på temperaturen, at drengene har fået sig et ægte publikum at skulle underholde. Publikum tager hurtigt deres yderste lag tøj af. Imens beholder Mikkel og Sigurd deres stofmasker på, oppe på scenen.

Vakuumpagten har formået at fylde deres rutsjebane op og begynder nu at køre afsted i musikkens forlystelsespark. Selvtilliden topper hos drengene og de begynder at tage deres masker af. Det varer dog ikke længe, inden Mikkel igen er iført en. På kommer den grå wrestling maske, der nærmest glimrer i scenens lys. Masken bliver mødt af klapsalve fra publikum. Drengenes selvtillid vokser og de begynder nu at danse synkront. En unik dans der kunne forveksles med en Thriller-zombie, hvis zombien var midt i en eksistentiel krise. “Kæft de hygger sig deroppe, jeg kommer helt i festhumør nu,” siger en mandlig tilskuer til sin ven.

Højt at rutsje, dybt at falde

Mikkel og Sigurd har fået publikum glade op på toppen af rutsjebanen, men nu er det tid til aftenens højdepunkt. Det er rutsjebanens loop. Setlistens tredje sidste sang. Den sang begge drenge har været nervøse for. Hvis nervøsiteten tager over risikere de at sidde fast i toppen af loopet, hængende på hovedet.

Nerverne må se sig besejret af drengenes selvtillid og publikums dansende skuldre og knæ. Da sangen er ovre og loopet færdig, bliver det mødt af højt strakte arme i hele rummet, der klapper så alle kan hører det. Noget tyder på, at rutsjebanens passagerer har nydt netop den sang, som Mikkel og Sigurd var mest nervøse for.