Ind og ud på få minutter: Stemmen klares i frokostpausen

En anderledes torsdag

Aarhus Hovedbibliotek, Dokk1, en torsdag formiddag. Det ligner en helt almindelig dag: børn der leger udenfor på den enorme sortvingede ørn, voksne sidder med næsen gravet i bøger på de røde sofaer, og studerende taster løs på deres computere under de bronzeskinnende lamper i læsesalen. Men denne torsdag brydes de vante rutiner af et stort gult skilt lige ved indgangen. Med fede hvide bogstaver står der BREVSTEM.

Det strømmer ind med mennesker, én efter én, mod de ti grå stemmebokse. Der bakses med at finde sundhedskort frem i de store vinterfrakker, tasker slynges over skuldrene, og så bliver man ramt af en venlig stemme ”Hej, skal du stemme?”. To smilende mænd, i skjorter med blå Dokk1-nøglesnore, guider borgerne videre ind til de ti borde hvor sundhedskortet skal vises.

Aarhusianerne bevæger sig ind og ud i et roligt, men konstant flow. Skuldrende sænkes og frem hives stemmesedlen i den anonyme boks. Nu skal der sættes et kryds.

Den travle aarhusianer

Midt i strømmen står 30-årige Malene. Hun er en travl kvinde der netop har fået stemt i sin frokostpause. Jeg skal på forretningsrejse når der er valg, så derfor brevstemmer jeg”, siger hun og forsvinder hurtigt ud ad døren igen.

Formiddagen byder på mange unge og ældre. Nogle alene, andre i par. Det er tydeligt, at de har ét gøremål: ind, stem, ud. Det samme gjaldt 21-årige Freja, ”jeg var rimelig afklaret med min stemme, så jeg gik direkte ind og satte mit kryds”.

På Dokk1 er stemmeafgivelsen et hurtigt pitstop. Det skal passe ind mellem arbejde, aftaler og rejser. Døren går op, døren går i. Og endnu en stemme er afgivet.

Mere end en stemme

Som jeg står dér, midt i Aarhus bibliotek, slår det mig. Danskernes engagement i demokratiet er exceptionel. Selvom stemmeprocessen kun tager et par minutter, vælger folk stadigvæk at transporteres sig derhen og klemme stemmen ind i frokostpausen. Det er en lille handling, men med stor betydning.