Indkøbsvognens dyrevelfærdsspil
Danskerne er mere opmærksomme på dyrevelfærd, når de køber æg og kød, end når de køber frysepizza og Karen Volf kager.
Grisen blev et varmt emne i valgkampen og dyrevelfærd kom på dagsordenen. Og dyrenes ve og vel er vigtigt for de fleste danskere, når der handles ind. Vigtigt, når vi køber æg, kød og mælk. Vigtigt, når dyret er tæt på og ingredienslisten er kort. Men mindre vigtigt bliver hensynet til dyrenes levevilkår, når fødevarerne forarbejdes.
En ny analyse fra Coop viser, at cirka 52% af danskerne ser efter dyrevelfærdsmærker når de køber animalske råvarer såsom kylling, æg eller svinekød. Samtidig kigger 22% efter samme mærkat, når de køber forarbejdet mad såsom færdigretter eller desserter.
En fjer i æggebakken
Ifølge ekspert i miljøvenlig forbrugeradfærd fra Aarhus Universitet, John Thøgersen, er der en simpel sammenhæng mellem dyrevelfærd og valget af fødevarer:
“Når man køber en mayonnaise i supermarkedet, så tænker man ikke på en høne. Det gør du derimod, hvis du køber æg.”
Der kan godt gemme sig en lille fjer i æggebakken. En direkte forbindelse til det dyr, der har lagt det. Netop den forbindelse og association er ifølge John Thøgersen kernen i vores hensyn til dyrevelfærd. Vi ser dyrene for os, når vi handler animalske råvarer. Billeder af hvinende grise og trængte burhøns træder frem på nethinden.
Ved nogle forbrugere er det et spørgsmål om opmærksomhed:
“Der er grænser for hvor mange ting, vi kan have fokus på i pressede situationer,” fortæller John Thøgersen.
Indkøbsturen kan være en presset affære. Samme følelse står man med, hvis man skal forsøge at gennemskue indholdet af forarbejdede fødevarer. Kombinationen af en stresset indkøbstur og ugennemsigtighed i indholdet er ikke en god forretning for dyrevelfærden.
Ifølge Andreas Roesen fra Dyrenes Beskyttelse handler det netop om uigennemsigtighed for forbrugeren:
“Det er sværere at gennemskue sammensætningen af ingredienser i forarbejdet mad.”
Han peger på en pakke cookies som eksempel og fortæller, at det sandsynligvis ikke er nemt at gennemskue, hvor meget de animalske ingredienser udgør, og hvor disse ingredienser kommer fra.
Tallene fra Coops analyse står i kontrast til en undersøgelse, der i 2023 blev lavet af YouGov for Fødevareministeriet. Tal herfra viste, at 70% af danskerne mener, at de går op i dyrevelfærd, når de køber fødevarer, men der tegner sig et billede af, at danskernes hensyn ikke fylder i hele indkøbskurven.
Et, to eller tre hjerter?
I samtlige supermarkeder er animalske råvarer som svinekød og kylling pakket ind i emballage, der er stemplet med et grønt mærke med teksten “Bedre Dyrevelfærd”. Stemplet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle symbol for, at produktet du har i hænderne, lever op til statens krav om bedre dyrevelfærd.
Der gives op til tre hjerter, og for hvert fjerte der gives, er dyrevelfærden bedre. Det er altså en guide for køberen i at vurdere, hvor gode forhold dyrene er blevet produceret under.
Ligeledes har Dyrenes Beskyttelse lavet en anvisning til køberne med mærkatet Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Generelt anbefaler de, at man vælger de produkter, hvor der skiltes med dyrenes velfærd, hvis man vil sikre sig, at man handler dyrevenligt.
Organisationen fortæller nemlig, at en tommelfingerregel kan være, at hvis et produkt er økologisk, så vil det fremgå af indpakningen. Ifølge denne regel kan man altså gå ud fra, at produkter uden økologisk skiltning, ikke er det.
Retter man så blikket mod færdigretter, er det sjældent, man finder økologi eller dyrevelfærd på indpakningen, og går man ud fra tommelfingerreglen, er det et tegn på, at den ikke lever op til kravene om bedre dyrevelfærd.
Så selvom 70% af danskerne går op i dyrevelfærd, når de fylder indkøbskurven, slår hensynet sprækker, når fødevarerne forarbejdes. Er det producenterne, supermarkederne eller dit eget ansvar at få dyrevelfærd med på hele indkøbslisten?
