Indvandrere og efterkommere stemmer mindre – indsats i København forsøger at gøre op med historien.

Selvom indvandrer med opholdstilladelse fik stemmeret til kommunalvalg tilbage i 1981, ligger valgdeltagelsen fortsat lavt. 

Offentliggjort

Kommunalvalget har i de sidste årtier haft svært ved at tiltrække stemmer fra borgere med indvandrerbaggrund. Valgdeltagelsen har længe været markant lavere end majoritetsbefolkningens. I Københavns kommune har man derfor i år sat særligt ind på at få flere indvandrer i stemmeboksene til det kommende kommunalvalg. Som embedsmand i Københavns kommune, er Ashraf Rachid projektleder på en indsats, der forsøger at øge valgdeltagelsen hos indvandrer og efterkommere. 

Vi kunne se til kommunalvalget i 2021, at valgdeltagelsen var lav ved bl.a. Tingbjerg, Amager, Nørrebro og Nordvest

Indsatsen i København har derfor lavet et målrettet initiativ i de områder med folk med etnisk minoritetsbaggrund. Et af deres tiltag er at uddanne det, de kalder for valgambassadører – lokalt kendte minoritets borger, der bliver trænet i at engagere andre minoriteter i at stemme. 

Tidslinje

1981: Lovgivning stemt ind – stemmeret efter 3 års opholdstilladelse 

  • For: Det vil forbedre integration 
  • Imod: Tre år er ikke nok til en sproglig og kulturel indsigt – en kulturel kløft i demokratiet. 

2015: Ændring 

  • Forhøjelse til fire års ophold.

2021: DF’s lovforslag

  • Mislykket forøg på at afskaffe lovgivningen.

En historisk problematik

Historien om indvandrer i lokalpolitik startede i 80erne. Den 24. marts 1981, vedtog folketinget, at indvandrer der har haft opholdstilladelse i tre år får stemmeret til kommunalvalget. Valgdeltagelsen for indvandrere har dog længe ligget lavt – omkring 40 % i 1997 og tilsvarende i perioden 2013-2017. For efterkommere har den ligget på 42% i det førnævnte valgår.

Ashraf Rachid, som har forsket i integration, peger på en række årsager, som han selv mener er med til at påvirke valgdeltagelsen.

Nogle kommer fra lande, hvor der ikke er tillid til det politiske system, og det kan være svært at ryste det af sig, når man kommer til Danmark

Ashraf Rachid mener, at indvandrere fra lande med bl.a. høj korruption ofte har lavere tilbøjelighed til at deltage i valgene. I visse tilfælde kan denne holdning også blive givet videre til efterkommere.

En anden grund jeg vil pege på, som måske også er mere gældende for efterkommere, er at mange føler sig fremmedgjort fra det politiske system.

Han pointerer, at politiske diskurser og stramninger på indvandrerpolitikken kan have en stor indflydelse på indvandrers vilje til at deltage i valgene. ”Det kan gøre, at man har lyst til at trække sig mere fra det politiske, fordi man ikke føler sig repræsenteret” siger Ashraf Rachid.

Powered by Labrador CMS