Ingen tøj, ingen telefoner og ingen politik

For enden af broen tager en nøgen mand armbøjninger i septembersolen. Han tæller højt, inden han kommer på benene og med et kort tilløb kaster sig ud i bølgerne. Han rammer vandoverfladen i et stort plask. Det kolde vand sprøjter op på de mange mennesker, der spadserer nøgne rundt langs de mørke træbrædder. De smiler, griner og hviner, mens de bevæger sig op og ned ad de våde trætrin med fast greb om metalgelænderet, der fører ned i det salte vand. Dampene siver ud, når dørene åbner til saunaerne, der omfavner de åbne bassiner i en stor hestesko.

Vikingeklubben Jomsborg er Danmarks største vinterbadeklub. Den blev grundlagt i 1933 ved Den Permanente Badeanstalt i Risskov og tæller i dag 12.000 medlemmer.

”I min kontrakt står der mellem linjerne, at jeg bliver fyret, hvis ikke jeg selv bader,” griner Ole Sig, der er ansat som klubbens forretningsfører. Han har været ansat i snart fem år, som den ene af klubbens to fuldtidsansatte. Han sidder fuldt påklædt på sit kontor, der ligger ved klubbens indgang. Det store vindue ved skrivebordet har udsigt til sandstranden og bagfacaden af badeområdet. Her kan man betragte de forbipasserende gæster.

Klubbens kodeks

I vinterbadeklubben er det en regel, at alle skal bade nøgne. Reglen er inspireret af den tyske ’freikörper-kultur’, der bygger på en livsfilosofi om nøgenhed, som noget naturligt og ikke seksuelt. ”Og så er frostvejr og vådt badetøj heller ikke nogen god kombination,” griner Ole.

”Man taler heller ikke om religion, politik eller sex,” fortæller en af de frivillige til en flok nye medlemmer, der bliver vist rundt.

Alle nye medlemmer skal have en fysisk introduktion, hvor de får en rundvisning af stedet og præsenteres for klubbens kultur og kodekser. Det foregår altid i begyndelsen af efteråret, hvor nye medlemmer får besked om, at de er kommet ind. Der kan være flere års ventetid.

”Nogle nye tror de bare har købt en badebillet,” siger Ole Sig og understreger vigtigheden af, at alle nye medlemmer sættes grundigt ind i klubbens regler og kodeks. Det er nødvendigt for at bibeholde et trygt miljø. Fordi der er krav om, at alle skal bade nøgne, er de ekstra opmærksomme på, at folks grænser ikke overskrides.

”Der er bare forskel på at invitere en person på date, når man sidder nøgen i en sauna, og når man har tøj på i klubhuset,” siger Ole, men pointerer, at de meget sjældent oplever udfordringer ved deres nøgenhedsprincip.  

En privat klub

Pludselig ringer Oles telefon. Det er P4, der vil lave et radioindslag fra vinterbadeklubben. Det får de ikke lov til.

”Vi lukker normalt ikke journalister ind,” siger han. For at værne om klubbens fællesskab og medlemmernes blufærdighed, er det kun medlemmer, der må træde ind ad dørene til Jomsborg. Derfor er det også forbudt at tage billeder, og mobiler må kun være fremme i klubhuset. 

De fleste gæster befinder sig i saunaerne, hvor de svedende nøgne kroppe sidder side om side på hvert sit håndklæde. Gennem rudernes kondens kan man betragte bølgerne skvulpe mod de mørke træfacader. De fjerne lyde af bølgernes slag og vindens susen overdøves af småsnak og dybe kontrollerede vejrtrækninger. En mand på nederste trin vender sig rundt.

”Er det i orden, jeg giver den en skefuld mere?”, spørger han ud i det tætte rum.

Folk nikker anerkendende, og så fylder han den store træske med vand fra træbaljen og smider på de glohede sten. Der lyder en høj knitren, idet vandet lynhurtigt fordamper i kontakt med stenene, og en skarp duft af pebermynte breder sig i hele rummet.

Et mangfoldigt fællesskab

Fællesskabet tiltrækker også medlemmer uden for Aarhus kommune.

”Når man træder ind ad dørene, føles det som at træde ind i en ny verden,” siger Lars Bomholt fra Silkeborg, der har været medlem i over 15 år. I dag er han en af de frivillige, der står for introduktion af nye medlemmer. Han tager gerne turen fra Silkeborg til Risskov, og han er ikke den eneste.

Et af de nyeste medlemmer fortæller, at hun kører fra Ry for at besøge Jomsborg.

”Det nulstiller bare kroppen. Alt stress fra hverdag og arbejde forsvinder sekundet, man træder ind,” siger hun.

Men klubbens medlemmer afgrænser sig heller ikke kun til folk i det østjyske. Ole Sig fortæller om et medlem fra New York, der hvert år besøger sin bror i Danmark. I juleferien benytter han vinterbadeklubben, inden han flyver hjem igen. De har også et medlem fra Ohio.

For Ole bekræfter det, at de ikke bare er hvilken som helst badeklub, men at det er et mangfoldigt fællesskab, som folk gerne vil være en del af.

”Her er folk fra alle samfundslag. Det kan være folk, der er på røven eller personer med psykiske sygdomme, der bruger stedet som et åndehul. Det kan også være nogle af byens aller rigeste,” siger Ole.

Udenfor trænger mørket på, og lamper med algegrønt lys oplyser vandet i badeområdet. En ældre kvinde bevæger sig ned ad de våde trætrin og tager med dybe vejrtrækninger afsæt fra det nederste trin. Med hurtige svømmetag tager hun en kort runde i det kolde vand. Kort efter kommer hun op igen og bevæger sig hastigt op ad trappen. Hun griber sit håndklæde fra kurven og fortsætter mod den oplyste sauna. Det varme lys står i skarp kontrast til efterårsskumringen udenfor.