Irlands datacenterboom møder voksende modstand

Efterhånden som udviklingen af AI og digitalisering tager fart, får de store udviklere behov for flere og flere datacentre. Datacentrene skyder i disse år op i hele verden i form af kæmpestore lagerhaller, der huser ressourcekrævende serverhoteller. Især Irland har efterhånden vakt techgiganternes interesse som hjemsted for datacentrene.

Hvis man ser bort fra Island, har Irland Europas største koncentration af datacentre. Tilstrømningen af techselskaber til landet skyldes en lav selskabsskat i landet, men efterhånden er de knap 130 datacentre begyndt at fylde en del.

Stort energibehov

Datacentrene står i dag for 22 procent af Irlands samlede energiforbrug. Det er mere end det samlede energiforbrug af alle Irlands urbane husstande. I 2015 stod datacentrene for kun 5 procent af det samlede irske energiforbrug, og hvis udviklingen fortsætter, vil datacentrene stå for over 30 procent i 2030.

Det tyder på, at udviklingen fortsætter, for flere steder i Irland er der planer om nye byggeprojekter med bl.a. Microsoft som bygherre. Men på trods af den irske regerings entusiasme for at lokke techgiganterne til landet er der i lokalområderne stor modstand mod datacentrenes opblomstring.

Når naboen er et flere hektar stort datacenter, stiger behovet for energi i området, og det får elpriserne til at stige. Dette fænomen kaldes en ”skjult datacenterskat” og er kun én blandt flere grunde til, at mange irere kæmper imod datacenterprojekter i hele landet.

Lokal modstand mod datacentrene

I byen Naas i Kildare-amtet har borgerne startet bevægelsen ’Data Centre Awareness Kildare’ (DCAK) for at stoppe planer om to store datacenterprojekter lige uden for byen. DCAK forsøger at oplyse lokalbefolkningen om de mangefacetterede konsekvenser, som et datacenter medfører, både for klimaet og de lokale.

For Tricia Foley, medstifter af DCAK og beboer i Naas, er det især de klimamæssige følger, som har fået hende til at tage kampen op.

”For mig handler det virkelig om udledningerne, for vi kommer ikke til at møde vores klimamål, som det ser ud lige nu. Det er en meget kortsigtet politik, som regeringen fører.”

Det irske elnet er under pres, og firmaet, som står for det, EirGrid, har offentligt modsat sig at tilkoble flere datacentre til elnettet. Det har fået det irske energitilsyn til at tillade datacentre at køre på fossile brændsler i mindst seks år frem. Det betyder bl.a., at datacentrene i Naas vil være udstyret med gasturbiner på taget for at imødekomme deres enorme energibehov.

”Der er ingen planer om at monitorere luftforureningen fra datacentrene, for ikke at tale om vandet, som løber ud i vores floder efter at have kølet servere ned. Men mange, jeg taler med, er mest bange for støjgener,” forklarer Tricia Foley.

I Clondalkin, en forstad til Dublin, har datacentrenes støj skabt store gener i lokalbefolkningen. En konstant summende lyd kan høres op til to kilometer væk fra centret, og lokale beretter, at ikke engang ørepropper kan begrænse den dybe brummen.

Europas techhovedstad

På trods af den store lokale modstand, ser den irske regering stadig positivt på datacentrene, for Irland har længe positioneret sig som Europas techhovedstad, og datacentrene er med til at forankre techgiganterne i landet. Selvom datacentre ikke kræver mange daglige medarbejdere, har byggeprojekterne og vedligeholdelsen genereret arbejdskraft og værditilvækst til Irland.

I Naas indebærer datacenterplanerne også ambitioner om at bygge en park samt at genbruge varmen, som serverne skaber, til at opvarme bl.a. en skole i lokalområdet. Men ifølge Tricia Foley er det ikke nok.

”Jeg synes, at ulemperne klart opvejer fordelene, og vi kan godt få råd til en park uden at Microsoft betaler for den. I kan ikke udnytte vores ressourcer, det er vores land.”

En irsk fremtid i Danmark

Også i Danmark ser vi frem imod flere datacentre i landskabet. Selvom kun 4 procent af vores samlede energiforbrug forbruges af datacentre, kan tallet, med planer om 29 nye datacentre i Danmark, vokse til 20 procent i 2030. Det er en udvikling, som også møder modstand i Danmark. I Holbæk har planer om et megadatacenter ført til oprør både i lokalbefolkningen og resten af landet ved udsigten til, at dette ene center vil forbruge mere energi end alle datacentre i Danmark tilsammen.

Tricia Foley har et råd til danskere, som står i en lignende situation til hendes.

”Lav din research grundigt og gør modstand, før byggetilladelserne er givet. Kræv, at der sættes grænser for, hvor meget et datacenter må tage på de lokale ressourcer.”

Selvom den irske regering ikke foreløbig har planer om at nedskalere udvidelsen af datacentre i landet, har den lagt op til, at datacentre i fremtiden skal leve op til strengere regler og køre på primært vedvarende energi.